Følelsesmæssige krav på job kan øge risiko for depression
-
Folk i jobfunktioner som for eksempel lærer, læge, socialrådgiver eller politibetjent, der kan have høje følelsesmæssige krav i arbejdet, har en øget risiko forhospitalsbehandlet depression. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Hvis man har et følelsesmæssigt krævende arbejde, har man øget risiko for at få en depression, som kræver hospitalsbehandling. Det indikerer ny forskning fra NFA.
– Vores analyser viser, at risikoen for hospitalsbehandlet depression er henholdsvis 1,32 og 1,19 gange højere ved arbejde med høje følelsesmæssige krav. Det vil sige, at for hver gang der er 100 personer med arbejde med lave følelsesmæssige krav, der bliver ramt af depression, vil der være 132 eller 119, der bliver ramt af depression i gruppen med høje følelsesmæssige krav, forklarer Ida E.H. Madsen, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
– Vi har i analyserne brugt data fra to forskellige studier, hvilket har givet os to forskellige estimater for størrelsen på risikoen.
Tager højde for social baggrund
I projektet har forskerne haft adgang til registre, hvor personerne har været behandlet i det offentlige system. Derfor er det vigtigt med flere studier, som bekræfter sammenhængen – også for tilfælde af depression, som ikke bliver behandlet.
– Resultaterne skal bekræftes af yderligere forskning på området, før man kan konkludere noget definitivt omkring, hvorvidt det er de følelsesmæssige krav, der forårsager den forøgede risiko for depression, siger Ida E.H. Madsen.
Resultaterne bekræfter enkelte tidligere studier, der tyder på, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan medføre en øget risiko for depression. Det nye ved dette forskningsprojekt er, at man har taget højde for andre risikofaktorer for depression. Det kan for eksempel være medarbejdernes sociale baggrund.
– Vi har sammenkoblet en række forskellige registre med mål for det gennemsnitlige niveau af følelsesmæssige krav i forskellige job. Vi har derfor haft mulighed for at tage højde for andre risikofaktorer i forbindelse med depression i form af den sociale baggrund, man tager med sig ind på arbejdsmarkedet. Som indikator på social baggrund har vi for eksempel inkluderet, om ens forældre har haft en psykisk lidelse, mens man var barn og ung, og også forældrenes uddannelse og indkomst, siger Ida E.H. Madsen.
Der er i undersøgelsen ikke taget højde for personlige livsbegivenheder såsom skilsmisse, dødsfald, alvorlig sygdom i familien med mere, ligesom man ikke kan tage højde for eventuelle personlighedsforskelle imellem medarbejdere med høje og lave følelsesmæssige krav i arbejdet.
Kilde:
sjweh.fi
‘Emotional demands at work and risk of hospital-treated depressive disorder in up to 1.6 million Danish employees: a prospective nationwide registerbased cohort study’.
Doi: 10.5271/sjweh.4020