Forebyg arbejdsbetinget eksem på hænderne

Aktuelt 9. maj 2022 - 4 min læsetid
This describes the image
Foto: Shutterstock
  • Ny forskning fra Bispebjerg Hospital peger på, at det kan være vigtigt at have fokus på gule stafylokokker, hvis man vil forebygge og afhjælpe arbejdsbetinget håndeksem.

Skrevet af: Ida Marie Winge

Håndeksem er den hyppigste anerkendte arbejdsbetingede sygdom i Danmark, men der er stadig meget, vi ikke ved med sikkerhed om sygdommen. For eksempel mangler vi fortsat viden om, hvorfor arbejdsbetinget håndeksem hos nogle mennesker bliver kronisk. 

Nogle af brikkerne til puslespillet ligger måske gemt i de mikroskopiske bakterier, vi har på hænderne, viser et nyt dansk ph.d.-projekt fra Dermatologisk Afdeling og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. I forskningsprojektet har en gruppe forskere kigget nærmere på bakterien gule stafylokokker.

Hvad er gule stafylokokker?

Den lille bakterie med det farverige navn er i lægekredse kendt under det lidt mindre mundrette ’Staphy lococcus aureus’. Bakterien kan forårsage infektioner og alvorlige sygdomme.

– For at have en sund hud skal man have mange forskellige bakterier, og især skal man have mange af de gode bakterier. Men i vores forskningsprojekt kunne vi se, at mange af dem, der havde håndeksem, også havde gule stafylokokker, og jo værre ens håndeksem var, desto større var risikoen for, at man var koloniseret med stafylokokker, siger Line Brok Nørreslet, der er læge og forsker på Bispebjerg Hospital.

– Vi kender gule stafylokokker fra andre sammenhænge end håndeksem, og vi ved, at bakterien kan give alvorlige infektioner. Der er også flere studier, der har undersøgt bakteriens rolle i forhold til atopisk eksem (børneeksem, redaktionen), og man mener, at den kan være med til både at bibeholde eksemet og forværre det. Det tænker vi også gør sig gældende ved arbejdsbetinget håndeksem, men det skal selvfølgelig undersøges i flere studier. 

Grundforskning i bakterier 

Forskningsprojektet fra Bispebjerg Hospital er det tredje i den videnskabelige litteratur, der undersøger den lille bakteries betydning for arbejdsbetinget håndeksem.

– Man kan sige, at vi delvist er i gang med en slags grundforskning, og noget af det, vi endnu ikke ved, er, hvorfor bakterierne kommer: Er det, fordi håndeksemet nedbryder hudens barriere, og så kan bakterierne bedre sidde fast? Eller er det, fordi bakterierne giver os eksem? Vi ved det simpelthen ikke, forklarer Line Brok Nørreslet.

– Noget tyder dog på, at de gule stafylokokker ikke bare er bakterier, vi samler tilfældigt op en gang imellem, fordi håndeksemet har en nedbrudt hudbarriere. I vores projekt kunne vi nemlig, når vi kiggede på bakteriens genniveau, se, at det var den samme bakterie, som koloniserede den enkelte patient over tid.

Håndeksem rammer især de unge

Arbejdsbetinget håndeksem bliver ofte kronisk og rammer især yngre personer med mange års arbejdsliv foran sig. Sygdommen øger risikoen for udstødelse fra arbejdsmarkedet og dårligere livskvalitet for den enkelte.

 

Kilde:

amff.dk ’Håndeksem, bakterier og hudens
barrierefunktion’.
 

Handskebrug og håndsprit

Forskerne undersøgte også, hvordan brug af gummihandsker og håndsprit påvirkede mængden af gule stafylokokker hos patienter med moderat til svær håndeksem. Her så de, at hvis en patient med håndeksem bar handsker i samlet set fire timer, forøgede det markant mængden af gule stafylokokker. Håndsprit reducerede derimod mængden.

– Handskebrug er meget udbredt på for eksempel hospitaler, i rengøringsbranchen, hos frisører og på arbejdspladser, hvor man håndterer fødevarer – og selvom fire timer selvfølgelig er lang tid at have handsker på, og det ikke er alle, der har handsker på i så lang tid, vil det være sådan for nogle medarbejdere.

– Vi kunne tydeligt se, at de, der havde handsker på i fire timer, havde en meget højere mængde gule stafylokokker. Vi ved dog ikke, om det var, fordi bakterierne fordoblede sig, eller om det var, fordi de varme og fugtige handsker fik bakterierne til at kravle ud på overfladen af hånden og dermed bedre kunne blive opsamlet af den podepind, vi benyttede.

Undersøgelsen af håndsprit kalder Line Brok Nørreslet for et ’pilotstudie’. Her havde 11 personer med håndeksem og gule stafylokokker handsker på i fire timer, hvorefter mængden af gule stafylokokker blev målt. Efterfølgende benyttede personerne fire milliliter alkoholdesinfektion, hvorefter mængden af gule stafylokokker blev målt igen.

– Håndspritten reducerede mængden af stafylokokker markant, men det var langtfra hos alle, at stafylokokkerne forsvandt helt. Det var lidt skræmmende, at vi stadig så bakterierne, selvom folk lige havde sprittet hænder.

 

Kilde:

pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
‘Hand eczema and temporal variation of Staphylococcus aureus clonal complexes: A prospective observational study’.
Doi: 10.1016/j.jaad.2021.04.037