Ny viden om fysiske arbejdskrav kan forebygge skader og smerter

Aktuelt 9. maj 2022 - 4 min læsetid
This describes the image
Foto: Shutterstock
  • Ny forskning om fysiske arbejdskrav i murer- og betonarbejde kan på sigt være med til at forebygge skader og smerter ved fysisk arbejde. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Men det kan være svært at implementere ændringer i en ofte dynamisk byggebranche. 

Skrevet af: Line Flatau

Mange manuelle og tunge løft, træk, skub samt bøjninger og drejninger i ryggen. Fysiske krav i arbejdet udgør til stadighed en udfordring i byggebranchen. Den udfordring betyder, at både medarbejdere og ledere efterspørger konkret og præcis viden om, hvor fysisk krævende de forskellige arbejdsopgaver er.

Derfor har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) over de seneste år produceret en række studier af bygningsarbejderes (herunder særligt murere og betonarbejderes) fysiske krav i arbejdet. Det er imidlertid en velkendt problemstilling, at omsætningen fra forskningsbaseret viden til praktisk anvendelse kan være svær. Derfor har NFA undersøgt, hvordan vidensdeling og uddannelse blandt arbejdsmiljøprofessionelle kan være med til at forbedre forebyggelsespraksis i bygge- og anlægsvirksomheder.

Fysiske krav ved bygningsarbejde

Undersøgelsen af, hvordan vidensdeling og uddannelse af arbejdsmiljøprofessionelle kan bidrage til at forbedre forebyggelsespraksis, tager udgangspunkt i nye data, der detaljeret viser, hvilke situationer der stiller fysisk høje arbejdskrav til arbejdstagerne i murer- og betonbranchen.

I et foregående studie blev medarbejderne iført måleudstyr, som kunne måle deres kropsposition, og hvor belastede deres muskler var under arbejdet. Derudover bar de et videokamera på brystet, som filmede arbejdet. Dette førte til udviklingen af et redskab, der kan anvendes af alle arbejdsmiljøinteresserede.

Redskabet giver et overblik over de fysiske belastninger i specifikke arbejdssituationer. Resultaterne er samlet i et videnskatalog.

– Med dette videnskatalog har ledere og arbejdsmiljøprofessionelle mulighed for at orientere sig i, hvilke specifikke arbejdsopgaver der stiller de største fysiske krav til medarbejderne. Det giver mulighed for at målrette en forebyggende indsats på de rigtige arbejdssituationer, siger Mikkel Brandt Petersen, der er forsker på NFA og medforfatter på projektet. Han tilføjer:

– I videnskataloget har vi valgt udelukkende at have fokus på projektets resultater. I forlængelse af dem er det vigtigt med et kontinuert fokus på et godt ergonomisk arbejdsmiljø, herunder brug af de nødvendige tekniske hjælpemidler og en god organisering af arbejdet.

Netværk og vidensdeling på tværs af branchen

Med udgangspunkt i videnskataloget og eksisterende viden om sociale, organisatoriske og kulturelle aspekter af arbejdet i byggebranchen var det projektets formål, at virksomhedernes arbejdsmiljøprofessionelle skulle øge deres viden om de fysiske krav i arbejdet i byggebranchen og dermed lade sig inspirere til nye løsninger, der kan reducere byrden.

Dette blev faciliteret gennem et tredages workshopbaseret kursus for 20 arbejdsprofessionelle fra forskellige virksomheder. Flere af deltagerne i undersøgelsen understreger, at det har været positivt med mulighed for vidensdeling og netværk på tværs af branchen. Det er nemmere at få ændret praksis, når man tager udgangspunkt i en fælles forståelse om et emne.

– Du får også en vis viden fra at tale med andre og ved at høre, hvordan de forskellige virksomheder håndterer problemerne, og hvilke udfordringer de har. Og man kan sige, at deling altid er godt, og du får altid noget – uanset hvad. Så den del var rigtig god, siger en deltager i undersøgelsen. Men der kan altså være langt fra viden og kompetencedeling til konkrete handlinger i byggebranchen. Derfor håber forskerne bag projektet, at der vil blive forsket videre på området, og at den kommende forskning vil have fokus på implementeringsdelen.

– Der foregår ofte en forhandling imellem arbejdsmiljø-, tidsmæssige, produktions- og økonomiske hensyn. Derfor er det også vanskeligt for arbejdsmiljøprofessionelle på den korte bane at implementere lige de tiltag, som de har lyst til, siger Jeppe Ajslev, der er seniorforsker på NFA og med i projektet. Han uddyber:

– På den anden side ved vi fra andre studier, at de arbejdsmiljøprofessionelles vidensniveau og evne til at positionere sig selv som eksperter er utroligt vigtigt for på sigt at få gennemført arbejdsmiljøtiltag. Derfor er det meget vigtigt at opkvalificere deres vidensniveau.  

 

Kilde:   

mdpi.com

'Engaging occupational safety and health professionals in bridging research and practice: Evaluation of a participatory workshop program in the Danish construction industry’.

Doi: 10.3390/ijerph18168498.