Tilbagevendende hovedpine kan nedsætte arbejdsevnen

Aktuelt 21. mar 2022 - 3 min læsetid
This describes the image
Foto: Shutterstock
  • Nyt studie viser, at ansatte med hovedpinelidelser har svært ved at imødekomme en række krav i arbejdet. Forsker håber, at arbejdspladserne bliver bedre til at tilpasse arbejdet, så de ansatte kan klare sig igennem en arbejdsdag.

Hver dag forsøger et stort antal medarbejdere på danske arbejdspladser at kæmpe sig igennem en arbejdsdag trods hovedpine. Over 600.000 danskere lider af migræne eller andre typer tilbagevendende anfald af hovedpine.

I et nyt studie har man set på, hvilke af i alt syv krav i arbejdet mennesker med migræne eller hyppig hovedpine har sværest ved at imødekomme.

Studiet viser, at erhvervsaktive med hovedpinelidelser oplever det særligt vanskeligt at udføre fysisk krævende arbejdsopgaver, at huske ting, der er vigtige for arbejdet, og at træffe hurtige beslutninger. Dermed nedsætter det arbejdsevnen for en stor gruppe mennesker.

Kirsten Nabe-Nielsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet er leder af forskningsprojektet. Hun håber, at studiet kan være med til at rette mere opmærksomhed mod, at hovedpinelidelser kan have store konsekvenser for arbejdslivet.

– Opmærksomheden stemmer ikke helt overens med hyppigheden af hovedpinelidelser. De rammer mange mennesker i den erhvervsaktive alder, og de påvirker deres velbefindende og evne til at passe deres arbejde. Men det bliver ikke rigtigt set som et samfundsproblem, siger hun.

Hyppigste hovedpineformer

Migræne er en af de hyppigste og mest invaliderende neurologiske sygdomme. Det skønnes, at omkring ti procent voksne har aktiv migræne på verdensplan.

Spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine og rammer op mod 80 procent. Hos en mindre del af befolkningen er smerterne hyppige eller kroniske med påvirket livskvalitet til følge.

Medicinoverforbrugshovedpine skyldes indtag af smertestillende medicin og er et stigende problem. De nyeste data viser, at 100.000 danskere har medicinoverforbrugshovedpine.

Kilde:

Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Rigshospitalet.

Bliver ikke taget alvorligt nok

Hun tror, det skyldes, at hovedpine er noget, vi alle har prøvet i mindre grad, og derfor ikke anses som noget, der kan udgøre et stort problem.

– Mange tror, at hovedpine altid kan klares med et par almindelige smertestillende piller. Men det kan altså ikke nødvendigvis tage et migræneanfald, forklarer hun.

Hun mener derfor, det er vigtigt, at der bliver talt mere åbent om det. Både for at skabe øget forståelse for problematikken, og for at man for eksempel på arbejdspladsen kan blive bedre til at tilpasse opgaverne, når ansatte møder på arbejde med hovedpine.

– Det kan for eksempel være børnehavepædagogen, der får mulighed for at være ude på legepladsen det meste af dagen, så hun ikke bliver udsat for larmen på stuerne. Coronanedlukningerne har også vist, at stadig flere jobfunktioner kan klares hjemmefra, så det kan måske også blive en mulighed flere steder end hidtil.

Tre anbefalinger fra forskerne

  • Mennesker med hovedpine bør gå til deres læge for at få rådgivning om medicinsk og ikke-medicinsk behandling.
  • Ledere og medarbejdere bør drøfte mulighederne for at tilpasse arbejdet under anfald for at reducere fravær. For eksempel muligheden for at tilpasse mødetider med kort varsel, at arbejde i et lokale med mindre støj eller være udendørs, mulighed for at udføre mindre fysisk krævende opgaver eller mulighed for at varetage opgaver, som ikke er meget emotionelt eller kognitivt krævende.
  • Man skal tænke håndtering af andre smertelidelser (for eksempel nakke- og skuldersmerter) og mentalt helbred ind for at forbedre den samlede helbredsbetingede livskvalitet blandt mennesker med hovedpinelidelser.

Kilde:

’Demand-specific work ability among employees with migraine or frequent headache’. 

Dog viser studiet, at der er en social ulighed i forekomsten af hovedpine og i forhold til, hvilke muligheder man har for at håndtere sin hovedpine i hverdagen.

– Generelt set har mennesker med lange uddannelser ofte bedre mulighed for at møde lidt senere eller tage en hjemmearbejdsdag, hvor de kan lægge sig, mens smerterne er værst. Den mulighed er der mange jobgrupper, der ikke har – for eksempel rengøringspersonale, ufaglært plejepersonale eller produktionsmedarbejdere, forklarer Kirsten Nabe-Nielsen.

Man er altså mere udsat i jobfunktioner, hvor man har lav grad af indflydelse og kontrol over tilrettelæggelsen af sin arbejdsdag. Men Kirsten Nabe-Nielsen mener alligevel, at arbejdsgiverne også bør prøve at tilpasse arbejdet i disse funktioner, når det er aktuelt – til gavn for både medarbejder og arbejdsplads.  

Kilde:

sciencedirect.com ’Demand-specific work ability among employees with migraine or frequent headache’.

Doi: 10.1016/j.ergon.2021.103250