Børnene skal se tingene én gang, så har de den

Et par små hænder griber fat om en lille glaskande med vand og hælder op i et glas. Carl er tørstig. Ved siden af ham øser Elliot med et koncentreret blik græskarsuppe op på sin tallerken. Over for dem topper Silas sin suppe med brødcroutoner.

– De knaser, konstaterer han tilfreds. De tre toårige drenge er i gang med deres frokost i vuggestuen Mini Ajax i København. Alle børnene har været med til at klargøre vogne med mad og service fra køkkenet og køre dem ind på stuerne, hvor de selv har dækket bord.

På stuen Kravlemyrerne sidder pædagog Anja Andersen sammen med Carl, Elliot og Silas. Hun sørger for, at der er vand i de små kander, som børnene selv kan hælde fra, og at skålene med mad er til at nå. Da de har spist, rydder børnene af efter sig selv, mens hun guider og opmuntrer dem.

Mini Ajax er en af de 16 vuggestuer, der har deltaget i forskningsprojektet ’Kroppen i kerneopgaven’  om at mindske det fysisk hårde arbejde ved at lade børnene klare mere selv. Personalet i Mini Ajax har længe arbejdet med børnenes selvhjulpenhed, men projektet har gjort dem endnu skarpere på god ergonomi i hverdagen, fortæller Anja Andersen.

– Jeg er blevet mere opmærksom på mine arbejdsstillinger og på ikke lige at komme til at løfte et barn, når det er unødvendigt. I hele huset er vi blevet gode til at prikke hinanden på skulderen, hvis vi ser en arbejdsstilling, der ikke er god for kroppen, siger hun.

Færre smerter 

Det store fokus på at lade børnene klare ting selv er ikke bare et godt ergonomisk tiltag men spiller også en vigtig rolle i det pædagogiske arbejde, fortæller Anja Andersen.  

– For eksempel har vi det mål at gøre spisesituationen til en pædagogisk aktivitet, hvor børnene oplever, at de selv kan mestre at hælde op og hjælpe til. Engang var det sådan, at børnene kravlede op på stolene og blev serviceret af os voksne, men når de selv er med, giver det en roligere frokost for alle. Og det gør det selvfølgelig lettere for os, at vi ikke skal hælde op til fire børn og puste på fire varme tallerkener, siger hun. 

Hun har ikke selv oplevet smerter som følge af jobbet, men hun fortæller, at tiltagene har resulteret i færre smerter i personalegruppen som helhed: 

– Til det første personalemøde i projektet var der en stor figur, hvor man skulle sætte kryds på for eksempel skulderen, hvis man selv havde ondt i skulderen. Da vi gjorde det igen på et senere møde, var der færre krydser. 

Annika Svendsen er også pædagog i Mini Ajax. Hun oplever, at tiltagene er blevet hurtigt implementeret og har haft god effekt, fordi personalet selv har haft stor andel i at udvikle dem. 

– Det har været rart at sætte sit eget præg, for vi er jo forskellige fra stue til stue. Derfor har det fungeret godt at se på, hvad der skulle være i fokus på hver enkelt stue. Hvis vi havde fået nogle mere overordnede mål, kunne det måske have ramt helt ved siden af, siger hun. 

Samtidig har stuerne inspireret hinanden, når nogle for eksempel har haft succes med at rykke bleerne ned i gulvhøjde og indføre, at børnene står på en skammel, mens de bliver skiftet. 

– Så kan de selv hente en ble, så de er mere aktivt med i situationen, og vi kan beholde en god arbejdsstilling uden at skulle vride ryggen for at nå bleerne. Når børnene står på skamlen, er det også nemmere at give dem bleen på, samtidig med at vi er i øjenhøjde med dem, forklarer Anja Andersen. 

Børnene er hurtigt med 

Begge pædagoger har oplevet tiltagene som små justeringer, der har været nemme at gå til. 

– Det har ikke været store ændringer, men nærmere små fif, som har gjort arbejdet i for eksempel garderoben eller badeværelset nemmere og mere hensigtsmæssigt for både voksne og børn, siger Annika Svendsen og tilføjer, at børnene er dem, der har tilpasset sig hurtigst. 

– De er mere medgørlige end os voksne og skal bare se tingene én gang, så har de fanget det. Det kan være de små skamler, der er blevet rykket ud på badeværelset, så de kan bruges i skiftesituationen – børnene bliver sure, hvis skamlerne pludselig  ikke lige står der en dag, siger hun. 

Inde hos Kravlemyrerne er der ryddet op efter frokosten, og børnene skal til at sove middagslur. Silas er en af de første, der er klar. Han får en ren ble på og finder sin sut og sin sovebamse. Så følges han og Anja Andersen ud til soverummet, hvor krybberne står. Hun sætter en lille stige fast på kanten af Silas’ krybbe, og han klatrer op og lægger sig. Anja Andersen putter dynen om ham, siger ’sov godt’ og går ud efter det næste barn, mens Silas selv lægger sig til at sove.