Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø øger risiko for depression og førtidspension

Lav indflydelse på eget arbejde og ringe muligheder for at udvikle sig og lære nyt. Yngre arbejdstagere, der oplever denne kombination – i forskningen betegnet som lav kontrol i arbejdet – har øget risiko for at blive ramt af depression. Samtidig har de øget risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet, før de når pensionsalderen, og denne risiko stiger, jo længere de har været ansat i et job med lav kontrol. Det viser et studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der er baseret på data fra flere end 960.000 arbejdstagere i Danmark. 

– Resultaterne underbygger, at det er vigtigt, at man som medarbejder får indflydelse på sit eget arbejde og gode muligheder for at udvikle sig i jobbet, fordi det kan have betydning for medarbejdernes trivsel både i forhold til sygdom og i forhold til at undgå udstødelse fra arbejdsmarkedet, siger seniorforsker ved NFA Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, der har været projektleder og stået i spidsen for studiet. 

Resultaterne bekræfter en række tidligere studier, der har påvist en sammenhæng mellem lav kontrol i arbejdet og øget risiko for depression, men i dette studie har forskerne anvendt et anderledes og nyere studiedesign, der har gjort det muligt at dokumentere det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for helbredet på en ny måde, fortæller hun:   

– Til at måle medarbejdernes arbejdsmiljø har vi brugt jobeksponeringsmatricer, hvor vi – enkelt forklaret – foretager en statistisk beregning af det gennemsnitlige arbejdsmiljø i forskellige job baseret på medarbejdernes jobtitel, alder og køn. 

Som et puslespil 

Jobeksponeringsmatricer giver studiet den styrke, at resultaterne ikke er baseret på selvrapporterede data om, hvilket psykosocialt arbejdsmiljø medarbejderne har været udsat for, forklarer seniorforskeren. 

– I de tidligere studier er der brugt selvrapporterede data, og det kan være en begrænsning, fordi der er en risiko for, at personer, der i forvejen ikke trives, vurderer deres arbejdsmiljø mere negativt. Når man så ser en sammenhæng mellem de belastende arbejdsmiljøfaktorer og depression senere hen, kan man ikke være sikker på, om det er arbejdsmiljøet, der har forøget risikoen, siger hun. 

Til gengæld giver de selvrapporterede data en indsigt i arbejdsmiljøet på individniveau, som job-eksponeringsmatricer ikke giver, og derfor er det vigtigt at se resultaterne fra de forskellige studier i sammenhæng med hinanden. 

– Man kan se det som et puslespil, hvor studier med forskellige styrker og begrænsninger er brikkerne, der bliver lagt én for én. I dette tilfælde er vi nået ret langt med puslespillet i forhold til at kunne sige, at der er meget, der sandsynliggør, at det er det psykosociale arbejdsmiljø, der påvirker folk og forøger deres risiko for at blive syge, siger Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen. 

Målt gennem 15 år 

Ud over jobeksponeringsmatricer består NFA-studiets design af en såkaldt arbejdslivskohorte. Her har forskerne fulgt yngre arbejdstagere, fra de første gang indtrådte på arbejdsmarkedet og herefter med årlige målinger af deres arbejdsmiljø, for at kunne undersøge betydningen af at være udsat for et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø over længere tid.  

– En styrke ved at bruge dette design er, at vi har fulgt rigtig mange mennesker, som vi har målt gennem 15 år. Det har givet os mulighed for at analysere på akkumulerede effekter af arbejdsmiljøet, siger Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen. 

Hun forklarer, at tidligere studier typisk har målt det psykosociale arbejdsmiljø få gange blandt personer, som har været på arbejdsmarkedet i årevis. Derfor kan de ikke dokumentere betydningen af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø over længere tid, fordi personer, som tidligt får alvorlige helbredsproblemer, ikke indgår i undersøgelsen, da de allerede har forladt arbejdsmarkedet.  

De mange målinger i NFA-studiet viser, at yngre arbejdstagere i job med lav kontrol har en øget risiko for at ende på førtidspension, og at denne risiko stiger, jo længere tid de har tilbragt i en ansættelse med lavt niveau af kontrol.  

– Vores resultater tyder på, at risikoen for førtidspension ophober sig over tid, og at det ikke kun har betydning, hvilket job man har nu, men også hvilke job man har haft tidligere. Det er en akkumuleret effekt, man ikke tidligere har kunnet analysere på, og derfor er det noget, der skal bekræftes af fremtidige studier. Her er vi ikke så langt med puslespillet, siger Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen. 

Social baggrund ikke afgørende 

Det nye studiedesign har gjort det muligt at sammenligne personernes helbred og situation før og efter deres indtræden på arbejdsmarkedet og dermed skelne mellem helbredseffekter af arbejdsmiljøet og helbredseffekter forbundet med faktorer, der ligger forud for, at de trådte ind på arbejdsmarkedet. Forskerne har justeret for arbejdstagernes uddannelsesniveau og socioøkonomiske situation samt for sociale baggrundsfaktorer som forældrenes sygdom og socioøkonomiske situation. Det har ført til et nyt og bemærkelsesværdigt resultat, fortæller Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen. 

– Det mest slående på tværs af vores analyser er, at de sammenhænge, vi finder mellem arbejdsmiljøet på den ene side og depression og førtidspension på den anden side, ikke ser ud til at være påvirkede af den sociale baggrund, man kommer ind i sit job med. Faktisk ser det ikke ud til at gøre den store forskel for resultaterne, om man justerer for de sociale baggrundsfaktorer eller ej, siger hun.  

I forhold til tidligere studier, seniorforskeren har gennemført af sammenhængen mellem dårligt psykosocialt arbejdsmiljø og risikoen for depression, har det været en anke, at den sociale baggrund kunne skævvride resultaterne. 

– Her handlede det om job med følelsesmæssigt høje krav, og anken var, at man ikke kan vide, om de mennesker, der typisk arbejder i denne type job, er mere disponerede for depression på grund af deres baggrund. De har måske et særligt omsorgsgen, som kan være fordret af en socialt belastende baggrund, hvor de har skullet tage sig af nogen, og det får dem måske til at vælge en bestemt slags job, forklarer hun og fortsætter: 

– Det har været udgangspunktet for designet i dette projekt – at vi ville justere for den sociale baggrund. Og det er virkelig slående, hvor lille en betydning den ser ud til at have for resultaterne. 

Flere videnskabelige artikler er på vej fra studiet, hvor forskerne også har undersøgt, hvilken betydning henholdsvis høj risiko for arbejdsrelateret vold og følelsesmæssigt høje krav i arbejdet har for risikoen for depression og førtidspension. 

 

 

Kilde: journals.bmj.com, ‘Cohort profile: the Danish Work Life Course Cohort study (DaWCo)’. DOI: 10.1136/bmjopen-2019-029658

Kilde: academic.oup.com, ‘Cumulated and most recent job control and risk of disability pension in the Danish Work Life Course Cohort (DaWCo)’. DOI: 10.1093/eurpub/ckaa107/5870969

Kilde: link.springer.com, ‘Psychosocial working conditions and depressive disorder: disentangling effects of job control from socioeconomic status using a life-course approach’. DOI: 10.1007/s00127-019-01769-