Fysisk hårdt arbejde kan påvirke hjernens helbred

Fysisk hårdt arbejde kan være nedslidende for muskler og led, og nu peger forskning på, at også hjernen kan blive påvirket. Et forskningsstudie fra Københavns Universitet viser, at mænd med fysisk hårdt arbejde har 55 procent højere risiko for at blive ramt af demens end mænd med stillesiddende arbejde. Den øgede risiko gælder også, når forskerne tager højde for en række livsstilsfaktorer, socioøkonomiske forhold og levetid. Det fortæller ph.d. og lektor ved Københavns Universitet (KU) Kirsten Nabe-Nielsen, der har stået i spidsen for studiet.

– Vi havde en formodning om, at fysisk hårdt arbejde er relateret til en højere risiko for demens, og det er noget, andre studier har forsøgt at påvise. Men dette studie er det første, der overbevisende viser en sammenhæng, siger Kirsten Nabe-Nielsen.

Hjernens blodtilførsel påvirkes

Forskningsstudiet er et observationsstudie og giver ikke en forklaring på mekanismerne bag sammenhængen. Men forskerne har nogle bud baseret på tidligere forskning.
Ifølge Kirsten Nabe-Nielsen peger andre studier på, at fysisk hårdt arbejde kan påvirke hjertekredsløbet og dermed også blodtilførslen til hjernen negativt. Det kan have betydning for udviklingen af forskellige hjertekarsygdomme og sandsynligvis også for udviklingen af demens, da nogle demenssygdomme opstår som følge af svigt i hjernens blodtilførsel.

– Flere litteratursammenfatninger konkluderer, at det, der påvirker hjernens blodtilførsel, spiller en rolle for demenslidelser, siger Kirsten Nabe-Nielsen.

Et andet studie viser, at der ved tunge hårde løft sker en høj blodtryksstigning i hjernen, som også kan have en negativ effekt på hjernens celler, fortæller lektoren.

– Det kan være med til at føre til en øget risiko for demens. Alt hvad der påvirker blodtilførslen, påvirker også ilttilførslen til hjernen og kan overordnet set have en skadelig virkning på dens celler, siger hun og tilføjer:

- Men ud over at zoome ind på specifikke mekanismer er det vigtigt at overveje arbejdsmiljøets samlede betydning for det kognitive helbred altså hele den kontekst, det fysisk hårde arbejde foregår i. Og her kan faktorer som manglende indflydelse, natarbejde og stress spille ind. Nogle af disse faktorer har vi undersøgt i andre studier.

Smerter og mental sundhed

Professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Andreas Holtermann er medforfatter på forskningsstudiet. Han har også et bud på en mulig årsagssammenhæng:

– Vi ved, at fysisk krævende arbejde kan give symptomer som langvarig træthed, smerter og et øget inflammationsniveau. Det kan have en negativindvirkning på den mentale sundhed, og det kan måske munde ud i en øget risiko for demens, siger Andreas Holtermann.
Han henviser til et nyt studie fra NFA, der viser, at personer, der har været sygemeldt på grund af smerter, og personer, der selv rapporterer, at de har smerter i kroppen, har øget risiko for at blive ramt af depression.

Studiet registrerer ikke, om deltagernes smerter er opstået som følge af deres arbejde eller af andre årsager.

–  Men vi ved fra anden forskning, at jo hårdere fysisk arbejde og jo kortere uddannelse en person har, desto højere er risikoen for, at personen rapporterer at have smerter, siger Andreas Holtermann.

–  Studiet understreger, hvor vigtigt det er at forebygge smerter, og at det ikke kun handler om at sænke risikoen for nedsat fysisk arbejdsevne og sygefravær, men også bør indgå som en del af forebyggelsen af nedsat mental sundhed. Ikke mindst i fysisk krævende job, siger professoren.

Flere befolkningsundersøgelser og registerstudier har ifølge Nationalt Videnscenter for Demens påvist en sammenhæng mellem forekomsten af depression og en øget risiko for senere at udvikle en demenssygdom.

Modsatrettede helbredseffekter

Inden for forskning i fysisk hårdt arbejde har der i de seneste år været fokus på det ’ergonomiske paradoks’ Flere resultater har vist, at fysisk aktivitet i fritiden reducerer sygefravær, mens fysisk aktivitet på arbejdet øger risikoen for sygefravær. Demensstudiet fra Københavns Universitet understreger ifølge Kirsten Nabe-Nielsen, at det er vigtigt at tage dette paradoks i betragtning, når det handler om forebyggelse af demenssygdomme.

– Når man for eksempel ser WHO’s vejledning til, hvad man kan gøre for at reducere risikoen for kognitiv svækkelse og demens, nævnes fysisk aktivitet som en vigtig faktor. Men vores studie viser, at som det ser ud nu, kan fysisk hårdt arbejde ikke anbefales som en beskyttende faktor, siger hun.

–  Det peger altså på, at den fysiske aktivitet skal være af den ’gode’ slags som den, man typisk laver
i fritiden, hvis den skal have en beskyttende effekt. Derfor bør vejledninger på sundhedsområdet differentiere mellem de to typer fysisk aktivitet, da det tyder på, at de kan have modsatrettede effekter, lyder det fra Kirsten Nabe-Nielsen.

Vi havde en formodning om, at fysisk hårdt arbejde er relateret til en højere risiko for demens, og det er noget, andre studier har forsøgt at påvise. Men dette studie er det første, der overbevisende viser en sammenhæng.

Kirsten Nabe-Nielsen, ph.d., lektor, Københavns Universitet

Det er Andreas Holtermann, der står bag flere videnskabelige artikler om paradokset om fysisk aktivitet, enig i. Han håber, at demensstudiet kan bidrage til at øge fokus på, at det er vigtigt med forebyggende indsatser, der når ud til medarbejdere med hårdt fysisk arbejde.

– Mange arbejdspladser har allerede sundhedsfremmende tilbud til deres medarbejdere, men det er mest de højtuddannede og ressourcestærke, som benytter dem. Vi kan se, at folk med kortere uddannelse oftere har udfordringer med overvægt, smerter og dårlig fysisk form, til trods for at de i højere grad har fysisk krævende job, hvor de bruger kroppen som værktøj, siger professoren.

På NFA er han og hans kollegaer i gang med forskningsprojekter, der blandt andet via det såkaldte ’Guldlok-princip’ skal hjælpe virksomheder med at tilrettelægge fysisk hårdt arbejde, så den enkelte medarbejder får den rigtige balance mellem fysisk aktivitet og hvileperioder og dermed kan opnå en sundhedseffekt gennem arbejdet frem for at blive nedslidt af det.

–  Det nye, vi forsker i lige nu, handler om, hvordan man finder frem til det, der er lige tilpas: Hvis man har en bestemt type job, hvor mange minutter bør man så holde pause, hvor mange minutter skal man gå og så videre, forklarer Andreas Holtermann.

Det ergonomiske paradoks om fysisk aktivitet

Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet i fritiden forbedrer helbredet og er livsforlængende. Samtidig viser en række undersøgelser, at fysisk aktivitet på arbejdet øger risikoen for dårligt helbred, hjertekarsygdomme og tidlig død. Dette paradoks er der ifølge forskerne flere mulige forklaringer på. En af dem er forskellen på, hvordan den fysiske aktivitet bliver udført:

Den træning, vi udfører i fritiden, foregår ofte ved høj intensitet, er af kortere varighed og med tid til hvile og restitution bagefter. Det bidrager til at forbedre kroppens kredsløb og kondition og gøre den stærkere.

Aktiviteten i et fysisk krævende job foregår typisk over meget længere tid, intensiteten er for lav til at forbedre konditionen, og der kan være færre muligheder for restitution. Indgår der for eksempel tunge løft og belastende arbejdsstillinger, kan det øge blodtrykket over længere perioder. Det kan virke nedslidende på kroppen i stedet for at gøre den stærkere.

Sådan påvirker fysisk aktivitet vores helbred

 

Kilde: ‘The effect of occupational physical activity on dementia: Results from the Copenhagen Male Study’.

Kilde: ‘Musculoskeletal pain as a predictor for depression in the general working population of Denmark

Kilde: ‘The physical activity paradox: six reasons why occupational physical activity (OPA) does not confer the cardiovascular health benefits that leisure time physical activity does’.