Symptomer på depression kan give færre år på arbejds­markedet

I Danmark er antallet af medarbejdere, der er ramt af symptomer på depression, stigende. For nylig viste tal fra Eurofound, at op mod 17 procent af den arbejdende del af befolkningen i EU rapporterer om symptomer, der indikerer depression. Og i Danmark er antallet af danske medarbejdere, der svarer, at de har symptomer på depression, steget fra 8,5 procent i 2012 til 11 procent i 2018, viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Symptomerne kan for eksempel handle om koncentrationsbesvær, mangel på interesse for sine daglige gøremål og følelsen af, at livet ikke er værd at leve.

I et nyt studie sætter forskere fokus på konsekvenserne. Studiet bygger på spørgeskemasvar fra næsten 12.000 danske medarbejdere og viser, at hvis man har et højt niveau af symptomer på depression, risikerer man at få markant færre år på arbejdsmarkedet. En 40-årig kvinde kan for eksempel forvente op til tre år mindre på arbejdsmarkedet, sammenlignet med hvis hun ikke oplevede symptomerne. Personer med symptomer på depression har også større risiko for at være ledige i længere tid og har længere tid på sygedagpenge.

– Det er første gang, der sættes konkrete måneder og år på den tabte arbejdsmarkedstilknytning, som disse mennesker typisk oplever, og ligeledes første gang, man ser den overordnede betydning af symptomer på depression for arbejdsmarkedet som helhed. Det fortæller Jacob Pedersen, der er statistiker på NFA og en af forskerne bag studiet, som er blevet til i et samarbejde mellem NFA, STAMI, Aarhus Universitet og det hollandske University of Groningen.

– Vores undersøgelse peger på, at der i høj grad er behov for effektive interventioner til at forebygge symptomer på depression på arbejdspladsen såvel som at hjælpe personer me symptomer på depression tilbage på arbejdsmarkedet.

Arbejdspladsen spiller vigtig rolle

Årsagerne til symptomer på depression er komplekse og kan handle om begivenheder, der hører til i fortiden, er knyttet til familien eller forhold på arbejdspladsen. Men selvom jobbet ikke nødvendigvis er grunden til, at en medarbejder har det svært, er der ifølge forskerne alligevel meget, man kan gøre som leder eller arbejdsmiljøprofessionel, for at de pågældende medarbejdere kan fungere på arbejdspladsen.

Blandt andet er det vigtigt at have et generelt blik for at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø, da det skaber sundere rammer, der har en beskyttende effekt. Samtidig gør det, at det bliver lettere at være på arbejde for dem, der i en periode har det mentalt svært.

–Arbejdspladserne spiller en rolle for at forebygge symptomer på depression. Noget af det, man bør være opmærksom på, er, om der er en fornuftig balance mellem krav og ressourcer. For eksempel kan man  se på, om der er gode kollegafællesskaber, retfærdighed, og om lederne er klædt på med de rette kompetencer, forklarer Malene Friis Andersen, der er ph.d., autoriseret psykolog og forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Tilpas arbejdet til den enkelte

For at modvirke, at en medarbejder, der er ramt af symptomer på depression, ender med en afskedigelse eller en sygemelding, er det bedste, arbejdspladsen kan gøre, at støtte og tage symptomerne alvorligt, siger Malene Friis Andersen.

– Nogle arbejdsgivere vil måske føle, at det er vanskeligt at tage særligt hensyn, fordi der er en produktion, som skal køre. Men ved at gøre noget reducerer man risikoen for, at medarbejderen bliver langvarigt sygemeldt. Så hellere arbejdstilpasninger i en kortere, afgrænset periode, hvor personen måske leverer 70 procent af, hvad han plejer, men kan blive i jobbet, fordi der bliver taget hensyn, siger hun.

Helt konkret er det vigtigt, at man som leder går ind og skaber ekstra rummelighed og fleksibilitet i en periode.

– Det kan handle om, at lederen støtter mere med planlægning, eller at kollegerne hjælper lidt ekstra. Det kan også være, at der er nogle arbejdsopgaver, der skal vælges fra. Hvis der er arbejdsopgaver, medarbejderen er mere tryg ved, er det klart at foretrække, at det er dem, vedkommende bliver sat til at udføre.

For at kunne tilpasse arbejdet bedst muligt er det vigtigt, at man finder ud af, hvordan den enkelte medarbejders arbejdsevne er påvirket. Det kan være, at personen har vanskeligt ved at huske, er mere træt og opgivende, har nemmere til tårer eller måske har svært ved at klare store komplekse arbejdsopgaver eller eksempelvis håndtere borgere, der er udadreagerende, forklarer Malene Friis Andersen.

– Forskellige medarbejdere bliver ikke nødvendigvis påvirket ens – også selvom de har de samme symptomer på depression. 

En åben og opmærksom kultur

Som arbejdsplads kan man dog ikke tage for givet, at medarbejderne fortæller, at de har det svært. Derfor er det vigtigt løbende at arbejde med kulturen, understreger Malene Friis Andersen.

– For at kunne hjælpe en medarbejder med symptomer på depression skal det ind på radaren, at noget er galt. Hvis man ikke ser det, er det vanskeligt at handle. Derfor bør man arbejde med at skabe en kultur, hvor man kan tale om tingene. En kultur, hvor det ikke er en ’karrierebreaker’ at sige, at man i en periode har det svært. Medarbejderen må ikke være bange for at blive fyret eller stigmatiseret som ’det svage led’.

– Medarbejderne skal føle, at de kan fortælle deres leder, kollega eller tillidsvalgte, at de ikke har det helt godt, og at der er noget, de bokser med.

Samtidig er det vigtigt med en generel opmærksomhed på, hvordan man har det – både kollegerne imellem og fra ledelsen.

– Der er forskellige indikatorer, man kan være opmærksom på for at kunne udvise det, jeg kalder rettidig omsorg. For eksempel kan man som leder holde øje med, om der er noget ved en medarbejders adfærd, der ændrer sig. Måske får en ellers pligtopfyldende medarbejder pludselig vanskeligt ved at overholde sine deadlines og levere det, han plejer. Det kan også være et ændret sygefraværsmønster, fortæller Malene Friis Andersen. 

Kilde:‘Impact of depressive symptoms on worklife expectancy: a longitudinal study on Danish employees’. Udgivet i tidsskriftet Occupational and Environmental Medicine. 

Hvordan kan jobbet påvirke vores mentale helbred?

Generelt er det bedre for vores mentale sundhed at være i job frem for at være ledig. Men hvis der er problemer med arbejdsmiljøet, kan det øge risikoen for mentale ­helbredsproblemer. Risikofaktorer er blandt andet:

• Manglende politikker om arbejdsmiljø
• Dårlig kommunikation og dårlige ledelsespraksisser
• Manglende indflydelse på og kontrol over arbejdet
• Manglende støtte
• Ufleksible arbejdstider
• Uklare arbejdsopgaver.

Kilde: WHO.