Det kan være mentalt krævende at samarbejde med en robot

Forsker på Job 19. sep 2022 - 2 min læsetid
This describes the image
Foto: Andreas Bang Kirkegaard
  • Forsker: Emil Højbjerre Thomsen konsulent, cand.soc., Teknologisk Institut

    Forskningsprojekt: ’Hvordan påvirker nye teknologier og automatisering trivsel’ 

Skrevet af: Karen Gahrn

– Vi har set på, hvordan det påvirker det mentale arbejdsmiljø, når man implementerer robotter i industrien. Vi ved efterhånden en del om det fysiske arbejdsmiljø i den situation, men ikke så meget om det mentale. Vores hovedfokus er de såkaldte ’cobotter’, som er mindre, ikke afskærmede robotter med en mere direkte interaktion mellem maskine og medarbejder. 

– Når vi taler med virksomhederne, kan vi se, at det kan være mentalt krævende for medarbejderne, fordi de skal betjene ny teknologi og samtidig have et andet overblik over produktions­flowet og løse mere komplekse opgaver end tidligere. Det er udfordrende for nogle. Men vi har også fået øjnene op for, at de nye ansvarsområder giver andre medarbejdere positiv energi og inspiration. I alle fald er det vigtigt at tage højde for nye kompetencebehov, siger Emil Højbjerre Thomsen. 

Ovnproducenten Hounö i Randers har været med i forskningsprojektet, og Rasmus Revsbæk Hansen er en af de medarbejdere, der samarbejder med en cobot. Teknologisk Institut har i første fase af forskningsprojektet undersøgt 12 virksomheders erfaring med at indføre cobotter.

Resultaterne er blevet til en vejledning, og i projektets anden fase testes denne vejledning hos otte virksomheder for at undersøge, om den kan give værdi, når nye cobotter tages i brug. Projektet udføres af Teknologisk Institut med støtte fra Velliv Foreningen og forventes afsluttet i 2023.

Opdateret 19. sep 2022