For mig er det vigtigt, at mit arbejde får værdi for medarbejderne

Forsker på Job 18. maj 2020 - 1 min læsetid
This describes the image
Foto: Sebastian Laigaard Skals
Skrevet af: Karen Gahrn

Forsker: Sebastian Laigaard Skals, ph.d.-studerende ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Aalborg Universitet. Kandidat i idrætsteknologi fra Aalborg Universitet (cand.scient.tech.).

Sebastian Laigaard Skals fortæller fra sin forskning:

– Jeg anvender tekniske målinger og computermodeller til at bestemme, hvordan kroppen belastes under løftearbejde. Ud fra dette kan vi foretage en ergonomisk vurdering af, hvordan man mindsker belastningen i muskler og led under tunge løft i detailhandlen.

– Vi har besøgt to Netto-butikker i Nordjylland og målt på i alt 17 personer, som gennemførte 50 forskellige løft. Det hele foregik fra klokken fem om morgenen, for hylderne skal helst fyldes op, inden der er mange mennesker i butikken. 

– Når vi har identificeret risikofaktorer, kommer vi med forslag til adfærdsændringer, som herefter diskuteres med nøglepersoner fra Netto. For mig er det vigtigt, at mit arbejde får værdi for medarbejderne.

Forskningsprojektet: ’Muskelskeletal model­le­ring af manuelt løfte­arbejde i den danske supermarkedssektor’. Resultatet ventes offentlig­gjort senere i 2020, hvor Magasinet Arbejdsmiljø skriver mere om projektet.

Opdateret 12. mar 2021