Selv når det er vindstille, kan man mærke møllens bevægelser

Forsker på Job 8. apr 2020 - 2 min læsetid
This describes the image
Foto: Ørsted
Skrevet af: Ida Marie Winge

Anne Skov Østergaard, ph.d.-studerende på Syddansk Uni­versitet ved Institut for Idræt og ­Biomekanik, fortæller fra sin forskning:

– Offshorevindmølleindustrien er i kraftig vækst, og det samme er antallet af vindteknikere i branchen. Som vindtekniker vedligeholder man møllerne og reparerer dem, hvis de går i stykker. Det betyder, at de blandt andet klatrer med tungt sikkerhedsudstyr, og i nogle typer møller arbejder de i lang tid i udfordrende arbejdsstillinger. Begge dele kan være risikofaktorer for at udvikle muskel- og skeletbesvær.

– Forskningsmæssigt ved vi lidt om, hvilke belastninger teknikerne har, og hvordan det påvirker dem. For at undersøge det boede jeg en måned i en industriby på Storbritanniens vestkyst, hvor Ørsted har nogle store vindmølleparker. Her gennemførte jeg målinger af deres arbejdsstillinger og fysiske kapacitet. For eksempel fik de måleudstyr på, som de gik med op til en hel arbejdsuge.

– Hverdagen for teknikerne er meget uforudsigelig. Jeg var blandt andet overrasket over, hvor mange dage de ikke kan arbejde på møllerne på grund af for meget vind og bølgegang. Som en del af min research var jeg oppe at klatre i møllerne, og selv når det er vindstille, kan man mærke møllens bevægelser.

– Til sommer skal jeg i gang med sidste del af mit projekt, hvor jeg udarbejder et træningsprogram til vindteknikerne, som tager højde for belastningerne i arbejdet og den enkeltes fysiske formåen. Formålet med interventionen er at forbedre deres fysiske velvære og arbejdskapacitet.

Forskningsprojekt: ’Kortlægning af vindmølleteknikeres fysiske arbejdseksponeringer og kapacitet samt undersøgelse af muligheden for at introducere fysisk træning som en del af arbejdsdagen’. Projektet er et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Ørsted. Det forventes at være afsluttet sidst i 2021.

This describes the image

 

This describes the image

 

This describes the image

 

This describes the image

 

This describes the image

 

This describes the image

 

This describes the image
Opdateret 12. mar 2021