Ambitionen er at løfte arbejdsmiljøet mærkbart

Da Peter Hummelgaard i slutningen af juni blev beskæftigelsesminister, trådte han ind i centrum af arbejdsmiljøområdet. Et område, som en bred kreds af partier – herunder hans eget parti, Socialdemokratiet – i foråret besluttede at give et løft. Blandt andet i form af en pulje penge på omkring 460 millioner kroner til Arbejdstilsynet fordelt over de næste tre år. Men for den nye beskæftigelsesminister er ambitionen større end det, fortæller han, da Magasinet Arbejdsmiljø møder ham på hans kontor i ministeriet.

– Jeg vil gerne huskes for at være i en regering, der løftede ambitionerne mærkbart på alle ledder og kanter i arbejdsmiljøindsatsen. Dels ved at investere mere i kontrol og forebyggelse, dels ved at investere mere i forskning. Men også ved at være i en regering, der for alvor sætter trumf under arbejdet med at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø, siger han.

– Her er jeg hjulpet godt fra start, idet der er indgået en historisk bred aftale på arbejdsmiljøområdet. Men når jeg har den ambition, jeg har, er det ikke nok med arbejdsmiljøforliget. Det er et godt udgangspunkt, men det kommer på ryggen af en del års markante nedskæringer både i Arbejdstilsynet og på området generelt.

Besøg på arbejdspladserne

Peter Hummelgaards kontor ligger tæt på Christiansborg. Her havde han inden valget sin daglige gang som menigt folketingsmedlem og EU-ordfører for Socialdemokratiet. Kontoret er lyst med et stort mødebord, hvor kaffekande og kopper er fast inventar til besøgende. Planen er dog, at møder, som skal klæde ministeren på til at træffe de rigtige beslutninger, langtfra kun skal foregå i ministeriet, men også skal finde sted på arbejdspladser rundtom i Danmark.

– Jeg fornemmer, at noget af det nemmeste i verden er at mure sig inde på Slotsholmen (den ø, hvorpå Christiansborg er placeret, redaktionen) og så bare stole på, at man bliver kyndigt vejledt af embedsmænd. Men hvis jeg gerne vil lave politik, der trækker tingene i den rigtige retning, er det vigtigt, at jeg forstår, hvordan folk er berørt af både gode og dårlige erfaringer med arbejdsmiljø, siger han og forklarer, at han blandt andet skal ud på et slagteri inden længe, hvor medarbejderne har den fysiske belastning tæt inde på livet.

Søn af en kuffertslæber

For Peter Hummelgaard er en særlig vigtig politisk dagsorden at skaffe flertal for en differentieret pensionsalder. En politik, som i medierne er blevet kaldt en af de sværeste opgaver at gennemføre for den nye regering. Differentieret pensionsalder går grundlæggende ud på, at grupper, der er i særlig risiko for at blive nedslidt fysisk eller psykisk, skal have mulighed for at gå tidligere på pension. 

– Den dagsorden hænger uløseligt sammen med, at vi har et godt og sundt arbejdsmiljø for alle. I den bedste af alle verdener havde folk jo et arbejdsliv, hvor de kunne trække sig tilbage, når de følte, at de kunne, og ikke et arbejdsliv, hvor de var nødsaget til det på grund af nedslidning eller dårligt helbred.

Peter Hummelgaard er selv uddannet jurist, men har sin baggrund i en arbejderfamilie fra Kastrup-egnen og er ifølge Fagbladet 3F ’med egne ord søn af en kuffertslæber og en rengøringsassistent’. Den baggrund er en vigtig drivkraft for, hvorfor han mener, at arbejdsmiljøindsatsen skal prioriteres højere, og hvorfor der skal være en differentieret pensionsalder.

– Når jeg tænker arbejdsmiljø, tænker jeg på antallet af kilo, man løfter som bagageportør, eller antallet af timer, man går med foroverbøjet ryg og vasker gulv. Eller for den sags skyld antallet af timer, hvor man ligger på knæ, som min morfar gjorde, da han var flymekaniker. Det er de billeder, jeg har på nethinden, fordi de har præget min opvækst og ikke mindst mit syn på, hvordan nedslidning rammer kroppen på mennesker, som allerhelst bare gerne vil være i arbejde, siger han.

Da Peter Hummelgaard bliver spurgt om, hvilke tre arbejdsmiljøområder der er de vigtigste, er de første to, han fremhæver, da også det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø.

– Det er altid svært at sige, at noget er vigtigere end andet. Men fysisk belastning er et område, som stadig er meget vigtigt at gøre noget forebyggende ved. Fordi omfanget af skader er stort, og fordi det spiller en meget stor rolle for, hvilken forfatning ens krop er i, når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Om det psykosociale siger han: 

– Her må vi bare være ærlige og sige, at nedslidning kan have mange former. Det er ikke nok, at vi har et samfund, hvor alle er i arbejde. Vi vil også have et samfund, hvor vores arbejdspladser er sunde steder at være – for både krop og sind.

Flypartikler og forskning

Ud over det fysiske og psykosociale område fremhæver han kemi som et særligt vigtigt område:

– Hele håndteringen af kemi og partikler – alle de skjulte dræbere, der kan indgå i ens arbejde – er enormt vigtig at få sat fokus på, siger han og fortæller, at hans første samråd faktisk handlede om farlig kemi.

Qua sin baggrund i lufthavnsmiljøet på Kastrup-egnen har kemi også haft et stort fokus hos ham, inden han blev beskæftigelsesminister.

– I lufthavnsmiljøet fylder diskussionen om flypartikler enormt meget. Noget, der ville have stor betydning for dem, ville være at få fastsat grænseværdier, hvilket kræver mere viden. Men også at vi får taget skridt til at mindske eksponeringen. 

Han peger på, at der nu er kommet et studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som viser, at partikler fra flymotorer ligner diesel­udstødningspartikler, som man ved er kræftfremkaldende. Han understreger, at forskningsviden er vigtig for at undgå, at folk bliver syge af det arbejde, de har.

– Vi står ofte i den situation, at vi mangler viden. Uden forskning har vi ikke viden nok til at forebygge og vejlede de medarbejdere, der skal håndtere en problematik ude på arbejdspladserne, siger han.

I det hele taget er Peter Hummelgaard meget optaget af at forebygge, at arbejdsmiljøproblemerne opstår i første omgang.

– En ting er, at vi har Arbejdstilsynet, som er god til at udstede påbud og strakspåbud. Alene truslen om, at Arbejdstilsynet kommer, kan have en forebyggende effekt. Men vi kan styrke hele indsatsen med at komme ud og vejlede virksomhederne – måske særligt inden for bestemte brancher, hvor vi ved, at folk er mere udsatte. Og så tror jeg også, at vi er nødt til at se på, om vi har nok muskler på forskningssiden, hvor jeg også mener, at der kunne gøres mere.

Husk at sige tak

Som ny minister og politisk chef er Peter Hummel­gaard også selv trådt ind på en ny arbejdsplads med dertilhørende arbejdsmiljø.

– En lille ting, jeg prøver at bidrage med, er noget så banalt som at sige tak for folks rådgivning, og når de har ydet et stort stykke arbejde. Det er selvfølgelig små ting, men jeg kan mærke, at det er vigtigt, når jeg selv har arbejdet for andre eller selv har været i den situation, hvor jeg har skullet yde rådgivning, siger han.

Peter Hummelgaard peger på, at medarbejderne i ministeriet er med til at skabe et godt arbejdsmiljø for ham.

– Ministeriets medarbejdere er gode til at skabe et godt arbejdsmiljø for mig ved simpelthen at yde klasserådgivning. Den rådgivning skal jeg som politiker selvfølgelig udfordre, men grundlæggende føler jeg mig på meget tryg grund.

– Det er privilegeret at være minister på et område, hvor der er så meget faglig dygtighed. Samtidig er jeg minister i en regering, hvor beskæftigelse og arbejdsmiljø er meget ideologisk og meget højt prioriteret. Jeg skifter mellem at føle mig enormt privilegeret og skide grønne grise, siger han og tilføjer grinende:

– Jeg ved ikke, om man kan skrive det med de grønne grise?

Børnene skal hentes i ordentlig tid

Balancen mellem arbejde og familieliv er også vigtig, understreger Peter Hummelgaard.

– Nu er jeg nybagt far, og selvom jeg er minister, og kulturen er travl, og der hele tiden er nogle, der hiver fat i en, så insisterer jeg på, at der skal stå i min kalender, at jeg henter børn to gange om ugen, siger han.

Peter Hummelgaard forklarer, at han også prøver at sige til sig selv, at han primært skal læse sager om aftenen, når hans lille pige er lagt i seng – og at han skal huske at være til stede, når han er hjemme. 

– Det bilder alle nok sig selv ind, og så er spørgsmålet jo, hvor god man er til det. Jeg tror, det er noget, man hele tiden må arbejde med – og som jeg også arbejder med, og hvor jeg ikke nødvendigvis har fundet de rigtige balancer. Men det er vigtigt for mig, og mit håb er, at det er med til at gøre, at man andre steder i huset kan sige, at sådan skal det også være for alle andre, der har de behov.

– Når man er i et ministerium, arbejder man meget. Men hvis man ikke skal brænde ud, er det vigtigt, at medarbejderne ved, det er okay, at de henter deres børn i ordentlig tid, og at der skal planlægges efter det, siger han.

– Jeg har været på arbejdspladser, hvor der går sport i at være den sidste, der forlader kontoret. Det er jo noget af det mest tåbelige. Jeg vil meget hellere have medarbejdere, der er produktive og engagerede, fordi de glæder sig til at komme hjem, og når de glæder sig til at komme hjem, så glæder de sig også til at møde dagen efter. Frem for en kultur, hvor folk tror, at deres engagement bliver vurderet på antallet af timer, de er tilstedeværende. 

Er der noget, der har overrasket dig i rollen som beskæftigelsesminister?

– Jeg tror, at det, jeg har skullet vænne mig mest til – og som jeg faktisk synes er hårdest – er, at der næsten ikke er et møde, hvor jeg ikke er hovedperson. Det stiller store krav til forberedelse, men også til koncentration og tilstedeværelse. Selv dage, som ikke er så lange, er jeg træt på en helt anden måde end før. Jeg vil vove den påstand, at jeg tog flere møder som folketingspolitiker, end jeg tager nu. Men der var flere, hvor jeg kunne zoome ud, altså sidde og lade mig inspirere, uden at jeg selv skulle være på, eller hvor jeg kunne sidde i mine egne tanker i nogle minutter.