Brobyggeren

Interview 8. feb 2021 - 6 min læsetid
This describes the image
Foto: Ulrik Jantzen
  • Skær ned på tunge løft. Læg træning ind i arbejdstiden. Forskellige anbefalinger fra eksperterne kan gøre arbejdspladser usikre på arbejdsmiljøarbejdet.

  • Guldlok-princippet handler om at tilrettelægge arbejdsopgaverne, så de hverken er for fysisk krævende eller passive – men lige tilpas.

  • At bygge bro mellem anbefalingerne er professor Andreas Holtermanns drøm. 

Professor Andreas Holtermann vil skabe sunde arbejdspladser, hvor de, der sidder stille, kommer op at stå, og de, der løfter og slæber, også får lov til at hvile. 

Problemet er nemlig, at nogle på arbejdsmarkedet har for meget fysisk belastning, mens andre er for inaktive. Så i stedet for at tale om arbejdsmiljø, hvor det handler om at beskytte ansatte fra at blive syge eller komme til skade på arbejde, vil han og hans kollegaer fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) hellere have os til at tale om sundhedsmiljø. Ideen er, at vi skal blive sundere af at gå på arbejde. 

– Det handler om, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne bliver sundere af at udføre selve arbejdet uden at gå på kompromis med kerneopgave, effektivitet og produktivitet, forklarer han.

Han har døbt denne tilgang ’Guldlok-princippet’. Det bygger på den kendsgerning, at fysisk aktivitet i arbejdet principielt kan fremme sundhed og arbejdskapacitet, men det kræver, at arbejdet er tilrettelagt, så den enkelte medarbejder får den rigtige balance mellem fysisk aktivitet og hvileperioder.

– Det handler ikke om kampagner. Det ved vi godt ikke virker. Men på samme måde som man indretter byer med flere cykelstier og grønne områder, der tilskynder os til at røre os, skal arbejdspladserne og arbejdsgangene indrettes, så vi bliver sundere af at udføre vores arbejde, forklarer han.

Hvorfor ’Guldlok?

I eventyret kommer Guldlok til bjørnenes hus i skoven. Her spiser hun hverken den grød, der er for varm eller kold, men den, der er lige tilpas. Bjørnene finder hende senere sovende i en seng. Ikke i den hårde eller den bløde, men i den, der er lige tilpas. Guldlok-princippet har fået navn efter eventyret, fordi det handler om at tilrettelægge arbejdsopgaverne, så de hverken er for fysisk krævende eller passive – men lige tilpas.

To verdener

Missionen er dog sværere end som så, for det kræver ikke alene, at man skræddersyr hver arbejdsfunktion, men også at man forener to forskellige tilgange til sundhed og arbejdsmiljø.

– Der er to skoler inden for det her, og det er, som om de har læst to forskellige bibler, mener Andreas Holtermann.

Den ene skole er arbejdsmiljøsystemet, hvor man fokuserer på at mindske belastningerne og fysiske aktiviteter i arbejdet ved for eksempel at sætte grænser for løft og indføre hjælpemidler til de manuelle opgaver. Den anden skole kommer fra  folkesundhedsvidenskaben, hvor man ser, at inaktivitet og stillesiddende arbejde er på vej til at blive den store dræber på verdensplan, og derfor vil have så meget bevægelse og fysisk aktivitet ind i arbejdsdagen som muligt. 

Som eksempel på de to udgangspunkter peger Andreas Holtermann på to internationale kampagner. 

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har netop lanceret kampagnen ’Every move counts’ (al bevægelse tæller), der opfordrer arbejdspladser til at lægge fysisk aktivitet såsom træning ind i arbejdsdagen og i det hele taget få medarbejderne til at bevæge sig mere. 

Samtidig kører EU's arbejdsmiljøagentur, OSHA, en kampagne, der med sloganet ’Lighten the Load’ (let byrden) opfordrer til at skære ned på tunge løft og hårdt fysisk arbejde.

– Det kan være næsten fascinerende at se de modsatrettede budskaber, hvis det ikke var så frustrerende. For i midten står arbejdspladser, medarbejdere og sundhedsarbejdere og er forvirrede over, hvad der er op og ned i dette, og hvem de skal lytte til for at skabe den bedste forebyggelse og sunde medarbejdere, siger han.

Blinde vinkler

De to kampagner viser ifølge Andreas Holtermann, at der er to tilgange, der fra to forskellige udgangspunkter taler til arbejdspladserne. 

– Skal man virkelig opfordre rengøringsassistenten til at tage trapperne frem for elevatoren, når hun er på benene hele dagen? Eller sige til arbejderne i bagagehåndteringen i lufthavnen, at det vil være en god idé at dyrke styrketræning i arbejdstiden, når de slæber kufferter hele dagen? Eller at industriarbejderen, der står op seks timer på arbejdet, ikke bør sidde ned, men holde sig aktiv? Det er der stor faglig uenighed om, forklarer Andreas Holtermann.

De to tilgange har nemlig hver deres blinde vinkler, mener han. Folkesundhedstilgangen overser, at medarbejderne med det fysisk krævende arbejde har større sundhedsudfordringer end medarbejderne foran computeren. Den overser også, at der foregår en masse fysisk aktivitet på arbejdsmarkedet – manuelt arbejde – der kunne blive sundhedsfremmende frem for hårdt og nedslidende, hvis det blev tilrettelagt og organiseret på en anden måde.

Arbejdsmiljøsystemet har til gengæld ofte sit blik rettet mod at reducere det, der kan være belastende, og overser måske potentialet i at tilrettelægge selve arbejdet, så medarbejderne bliver sundere af at udføre det. 

 Sundhedsmiljø og Guldlok-princippet vil samle de to tilgange, så den viden, der findes om fysisk aktivitet og motion i fritiden, inddrages i, hvordan man kan tilrettelægge og organisere arbejdet, så det bliver lige så sundt som at udføre aktiviteterne i fritiden. Sund aktivitet skal ikke længere være noget, man kun gør i sin fritid eller i en pause på arbejdet.

Eksempler på sundhedsmiljø

Forskerne bag udviklingen af sundhedsmiljøtanken har gennemført en række pilotprojekter, hvor man har afprøvet ideerne.

På en række industrivirksomheder har man blandt andet indført et rotationsprincip, så medarbejderne veksler mellem opgaver, hvor de skal gå, løfte og sidde, for eksempel køre truck eller lignende.

 Alle skal med – også de kortuddannede

Andreas Holtermann mener, der er en tendens til, at debatterne om arbejdsmiljø oftest bliver taget fra de højtuddannedes perspektiv. Som eksempler nævner han ’Every move count´-kampagnen fra WHO, #metoo og mange af mediernes historier om stress. 

– Alle skal selvfølgelig have et ordentligt arbejdsmiljø, og det er rigtig godt, at arbejdsmiljø får opmærksomhed og interesse i medierne. Men historierne afspejler ikke, hvor de store arbejdsmiljøproblemer er. Det er stadig dem med det fysisk krævende arbejde og de korte uddannelser, der har mest brug for en indsats, siger Andreas Holtermann og fortsætter: 

– Når vi taler om dem med korte eller ingen uddannelse i en arbejdsmiljøsammenhæng, konstaterer vi ofte blot, at de bliver nedslidt på arbejdet, og så diskuterer vi, om de skal have ret til tidligere ’Arne’-pension eller ej. Jeg vil hellere diskutere, hvordan vi kan sikre dem et bedre arbejdsmiljø, så de kan få et langt og sundt arbejdsliv uden nedslidning. Det er mit fokus.

Andreas Holtermann mener selv, at dette fokus stammer fra hans opvækst i en lille fiskerby i Lofoten i Nordnorge. Kammeraternes fædre var alle fiskere med et hårdt – og ofte kort – arbejdsliv. Som barn i en akademikerfamilie var det naturligt at komme på fjeldet sommer og vinter, så snart man havde fri. Det gjorde kammeraternes familier ikke.

– Når man har været oppe klokken fire om morgenen for at stå på et gyngende dæk en hel dag og derpå losset tonsvis af fisk, når man kom i havn, så var der ikke energi til eller forståelse for, at en gåtur på fjeldet i weekenden ville være sundt og godt. Sådan var det bare, det diskuterede man ikke. 

Forskellen i opvækst og arbejdsmiljø er stadig tydelig for Andreas Holtermann. Forældrene lever et aktivt pensionistliv med hyppige vandreture – det er de gamle kammeraters forældre ikke i stand til.

– Det er disse mennesker, der har brug for at blive hørt og set i denne debat. Det er dem, der er de vigtige for mig.

Andreas Holtermann

  • Professor MSO.
     
  • Tilknyttet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø siden 2007.
     
  • Uddannelse i ’Human Movement Science’ fra Trondheim i Norge. 
     
  • 43 år gammel. 
     
  • Gift med Connie og har to teenagebørn. 
Opdateret 12. mar 2021