Det gode arbejde bliver ødelagt af for meget arbejde

I 2017 lagde Kasper Hvidt håndboldkarrieren på hylden. Harpiks, refleksredninger og tilværelsen som målmand blev udskiftet med rollen som sportsdirektør i e-sportsorganisationen RFRSH Entertainment. 

Her har han ansvaret for, at spillerne på Counter-Strike-holdet Astralis har de bedste forudsætninger for at trives og præstere som individer, kollektiv og i sammenspillet derimellem.

Counter-Strike er et af de mange computerspil, der det seneste årti har udviklet sig til meget mere end bare et spil, unge spiller for sjov på deres teen-ageværelser. Nu er det en del af den hurtigt voksende e-sportsindustri, hvor computerspillere er blevet sportsstjerner, der dyster om millionpræmier.

Kasper Hvidt tog karrierespringet, fordi e-sport i 2017 var i en tidlig fase på professionaliseringskurven. Han så en mulighed for at trække nogle af sine erfaringer fra håndbolden med over i e-sport og åbne atleternes øjne for, at præstationspaletten er meget mere end bare at sidde foran en skærm.

Det må godt suse i maven

Et af hans tiltag som sportsdirektør har været at give spillerne mere støtte i forhold til det mentale pres, der følger med at være topatlet. De fem spillere, der udgør Astralis, er alle i starten af 20’erne, og på få år er de gået fra at sidde derhjemme og game på drengeværelset til pludselig at spille i store arenaer foran tusindvis af jublende fans med spotlyset og kameraerne rettet mod sig.

Den omvæltning betød, at spillerne ofte oplevede en overvældende nervøsitet, der gjorde det svært at præstere optimalt. Derfor inviterede Kasper Hvidt skuespilleren Lars Mikkelsen og badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen til at holde oplæg for holdet om deres praktiske erfaring med at stå på en scene foran et publikum og håndtere, når presset melder sig.

– Det var for at vise dem, at deres nervøsitet ikke er et udtryk for, at de ikke kan finde ud af at begå sig i de situationer. Nervøsitet er helt naturligt. Alle performere oplever det. Det handler ikke om at undgå nervøsitet, men om at lære at håndtere den. Det må godt suse i maven. Det skal vi være klar på. For hvis vi begynder at panikke over det, kan den panik ramme os i hovedet som en boomerang, når kampen skal afgøres, og vi skal være 100 procent fokuserede, siger Kasper Hvidt.

De fysiske rammer blev ændret

Da Kasper Hvidt trådte til som sportsdirektør i RFRSH, var det med ambitionen om at skabe en mere professionel hverdag og et bedre arbejdsmiljø.

– På det tidspunkt havde Astralis ikke vundet en stor titel i ni måneder. Ikke på grund af manglende færdigheder, men på grund af manglende forståelse for, hvad der kræves for virkelig at blive en topatlet.

De fysiske rammer var noget af det første, han evaluerede og optimerede. Stolene, som spillerne brugte til hjemmetræning, blev udskiftet for at opnå højere komfort. Og i samarbejde med en lysekspert fra DTU blev deres gamingborde udskiftet fra hvide til sorte. For spillerne er udsat for store mængder lys fra computerskærmene, og sorte borde reflekterer mindre lys end hvide og er dermed mere skånsomme for øjnene.

Skuldre og nakke

Men nye stole og borde gjorde det ikke alene. Der skulle en større kulturforandring til for at styrke Astralis’ arbejdsmiljø og forudsætninger for at levere gode resultater. 
Derfor igangsatte Kasper Hvidt sit egenudviklede forløb til formålet. RFRSH Performance Model kalder han det. Fysikken var en af de faktorer, der skulle opprioriteres, og derfor tog han fat i fagfolk, han kendte fra håndboldverdenen, og sammensatte et præstationshold bestående af en fysioterapeut, en læge, en psykolog, en diætist og en kropsbehandler.

– Der ligger fysiske parametre bag enhver præstation. Om det så var mig som håndboldspiller, min kone som universitetslektor eller dem som e-sportsatleter. Det rigtige arbejde med søvn, kost, fysisk træning, hvile og behandling kan løfte kvaliteten af ens præstation. Men ingen af de ting var overvejet i Astralis’ arbejde. De satte sig bare over til computeren og sad der hele dagen. Tissepauser var nærmest det eneste, der blev sat tid af til.
Derfor fik Kasper Hvidt spillerne til at gennemgå en fysisk test, der skulle afdække, hvad hver enkelt spiller havde brug for at fokusere på i et træningsforløb.

– Nogle havde brug for at styrke deres skuldre og nakke- og lændestabiliteten for at kunne holde til at sidde ved computeren seks timer i streg, som en kamp kan vare, uden at få ondt. Andre havde brug for at opbygge bedre kondition, fordi det styrker den udholdenhed, det kræver at holde koncentrationsevnen i en hel kamp. Og nogle havde brug for behandling i nakken, for jo mere spændt man er i nakken, jo mindre plads er der til hjernesignalerne, og det gør øje-hånd-koordinationen, som er utrolig vigtig i Counter-Strike, langsommere.

Astralis-spillerne begyndte med individuelle træningsområder og RFRSH Performance Model i februar sidste år efter en længere periode med svigtende resultater. Og den nye struktur omkring holdet så ud til hurtigt at sætte sit positive præg. I resten af sæsonen slog Astralis adskillige rekorder, vandt ti ud af 12 turneringer og endte på førstepladsen på verdensranglisten.

Det kollektive puslespil

Også det mentale arbejde har fået en strukturel overhaling med Kasper Hvidt som sportsdirektør. Da en af Astralis’ spillere til stor overraskelse skiftede til de danske rivaler North, manglede holdet pludselig en brik. For at finde den helt rigtige erstatning tyede Kasper Hvidt til arbejdet med personligheds- og adfærdsprofiler fra Garuda – et værktøj, han havde lært at kende, fordi Ulrik Wilbek brugte det på håndboldlandsholdet.

Hvor selvhjulpen, tillidsfuld, initiativrig osv. er du? Det viser Garudas test. Og Kasper Hvidt fik hele holdet til at tage to test med henholdsvis 320 og 80 spørgsmål, så han kunne sammenligne det med testresultaterne for kandidaterne til den tomme plads på holdet og dermed finde det bedst mulige match mellem individ og kollektiv. 

– På et hold skal man have det godt som individ, men også forstå sin rolle i kollektivet. De to ting hænger uløseligt sammen. Hvis der er for mange modsætningsforhold personlighedstyperne imellem, kan adfærden blokere for, at vi kommer til at samarbejde godt om strategi og taktik. Så ender vi med: ‘Du gjorde ikke, som vi aftalte’, ‘nej, men du tager aldrig nogen chancer’. Og så er det lige meget, om man har de teknisk dygtigste spillere, hvis de ikke kan begå sig sammen. Men med personlighedstests kan vi være næsten 100 procent sikre på, at vi kan nå ud over at diskutere hinandens adfærd og i stedet nå hen i det givende, konstruktive arbejde.

Da RFRSH i slutningen af 2018 også skulle starte et hold i computerspillet League of Legends, blev hele holdet sammensat ved hjælp af Garudas test.

– Vi udarbejdede lange lister over mulige spillere til de forskellige positioner på holdet. Vi sendte test ud og gjorde det klart, at man ikke kom i betragtning, hvis man ikke svarede på dem. Nogle steder droppede vi at tage dem, vi havde listet som de umiddelbart dygtigste, fordi nummer tre eller fire på listen passede bedre ind i kollektivet. Alle sportshold, alle arbejdspladser burde bruge den slags. Hvis man anbringer folk i de rette rammer, kan den rigtigt sammensatte gruppe drive det længere end den på papiret dygtigste.

Den mentale mikserpult

Kasper Hvidt bruger ikke kun personlighedsprofilerne i rekrutteringen, men også i det løbende arbejde med arbejdsgruppens velvære. Her bruger han dem til at give hver enkelt spiller dybere kendskab til sin egen personlighed og en mere bevidst viden om sine styrker og svagheder i forhold til medspillerne.

– Hvis profilerne viser, at fire vægter punktlighed højt, og den femte mand ikke gør, kan det bruges som udgangspunkt for en snak og skabe større forståelse og respekt for hinandens behov. Og det skaber et godt fundament for at arbejde med at blive mere alsidig i sin profil, når man ved, hvad man er, og hvad kollektivet forventer af en.

Sammen med Astralis’ træner bruger Kasper Hvidt også profilerne i løbet af sæsonen til at finde mulige forklaringer på kollektive udfordringer. Og til at overveje, hvordan spillerne bedst tilgås og imødekommes i specifikke situationer.

Personlighedsprofilerne kan desuden bruges til at fremstille et såkaldt spejl. Her udfylder man spørgsmålene på vegne af hinanden, så man kan sammenligne sin egen opfattelse af sig selv med andres opfattelse af ens adfærd. Hvis der er store uoverensstemmelser, og man for eksempel selv synes, man er meget samarbejdsvillig, men ens holdkammerater har den modsatte opfattelse, har man identificeret et sted, hvor kommunikationen og samarbejdet kan styrkes.

Spejløvelsen har Kasper Hvidt dog ikke udført med Astralis endnu, selvom han gerne vil.

– Jeg kan ikke sætte tingene i gang, hurtigere end spillerne kan optage det. Så skaber det stress. Og stressede medarbejdere er ikke gode medarbejdere. Da jeg startede i jobbet, smed jeg alle mine forbedringsforslag op på bordet, men jeg indså hurtigt, at jeg var nødt til at skrabe nogle af dem ned i skuffen igen og tage dem frem og implementere dem en efter en. Jeg plejer at sammenligne det med en mikserpult med en masse knapper. Allerøverst er der de store knapper. Der starter man. Og bagefter kan man så begynde at skrue på alle de små. Hvis man skruer på alle knapper samtidig, bryder mikserpulten sammen.

Evner x motivation = præstation

Som sportsdirektør har Kasper Hvidt skruet op for professionaliseringen hos Astralis. Men han understreger, at man ikke bare blindt kan skrue op og op og op. Arbejdsbyrden må ikke blive uoverskuelig. Tiltagene skal samlet set bidrage positivt til atleternes motivation og arbejdsglæde. Derfor har han også fået skåret antallet af turneringer, som Astralis spiller på et år, ned fra 24 til 19.

Hvile er vigtig. For det gode arbejde bliver ødelagt af for meget arbejde. Den ekstra tid, holdet har fået til rådighed ved at spille færre turneringer, bliver dog ikke kun brugt på ekstra træning. For mere træning er ikke altid lig med bedre resultater, mener Kasper Hvidt. Pauser kan have lige så stor værdi som træning. Og man skal turde tage træninger ud for at få den maksimale effekt. 

Spejløvelsen har Kasper Hvidt dog ikke udført med Astralis endnu, selvom han gerne vil.

–Vi kan ikke bare blive ved med at mase på. De her drenge er blevet verdensstjerner på meget kort tid. Og de har kørt, mens de asfalterede. Den slags skal også have tid til at bundfælde sig. Derfor har jeg bestemt, at de minimum to gange om året skal have en periode, hvor de holder helt fri og hverken spiller eller træner. ’Nej, det kan vi ikke, så kommer vi i dårlig form’, protesterede de i starten. Det var også det, jeg troede som håndboldspiller. Men selvfølgelig kan man holde fri som topatlet. Og til gengæld kommer man tilbage med fyldte batterier og fornyet motivation. Min tese er, at præstation er summen af evner ganget med motivation. Du kan have verdens bedste spillere, men hvis de er udmattede eller umotiverede, så leverer de ikke verdens bedste præstation.