Ny direktør i balancegang

Hvordan kan man både være imødekommende og indgå i dialog med virksomheder med problemer i arbejdsmiljøet og samtidig bevare sin rolle som myndighed og regelhåndhæver? Og hvordan bevarer en organisation som Arbejdstilsynet sin kerne og sin autoritet, mens man skal forandre og udvikle? 

Det er den balancegang, Arbejdstilsynets nye direktør, Sine Frederiksen, skal finde ud af at gå i den kommende tid.

I april 2019 landede en længe ventet aftale mellem de fleste af Folketingets partier på arbejdsmiljøområdet. Forud for det var et såkaldt ekspertudvalg kommet med en række indstillinger til politikerne om, hvordan arbejdsmiljøarbejdet kan løftes og gøres mere smidigt i et system, der ofte får kritik for at være alt andet end dét.

Forliget betød, at Arbejdstilsynet både skulle styrkes og reformeres, og det er det arbejde, den nye direktør er landet midt i. 

– Der ligger en masse god energi i forandringer, når man sætter fokus på nye muligheder og lufter nye, store ambitioner. Og samtidig har vi vores kerneforretning, der skal passes: Vi skal levere gode tilsyn derude, og vi har en organisation, der skal fungere, hvor alle de mange bolde, der er kastet op i luften, skal gribes igen. Så det bliver den klart største ledelsesopgave i min første tid at finde den balance, siger Sine Frederiksen.

Både skrappe og bløde

Ifølge den nye arbejdsmiljøaftale skal Arbejdstilsynet være skrappere over for grove og gentagne overtrædelser af arbejdsmiljøet og gå mere målrettet efter de risikofyldte brancher. Men tilsynet skal samtidig give nye tilbud til de arbejdspladser, der gerne vil gå i dialog og forbedre sig.

Virksomheder, der tidligere ville modtage et påbud og en sur smiley, kan for eksempel nu indgå en aftale med Arbejdstilsynet om at stramme sig særligt an mod til gengæld at undgå sanktioner.

– Man kan sige, at vi nu i endnu højere grad skal fokusere på det, der virker. Brancherne er forskellige og har forskellige udfordringer, virksomhederne er forskellige, og den forskellighed skal vi afspejle i vores tilsyn, hvor vi skal bruge de virkemidler, der har størst effekt på arbejdsmiljøet, siger Sine Frederiksen.

Det skal også afspejles i kommunikationsindsatsen. Arbejdstilsynet skal blive bedre til at kommunikere både regler, vejledninger, viden og forebyggelse og nå mere målrettet ud til de forskellige brancher.

– Vi skal gøre det lettere for virksomhederne at gøre det rigtige, siger Sine Frederiksen og forklarer:

– Som virksomhed skal man kunne finde ud af, hvad der er de mest udbredte arbejdsmiljøproblemer i ens branche, og hvordan man kan arbejde med at løse dem. Det skal man kunne navigere i via den vejledning og kommunikation, der kommer fra os, og der har vi en opgave med at få forenklet og målrettet kommunikationen. Det arbejder vi meget med. 

Vigtigt arbejde i ’den spidse ende’

Da Sine Frederiksen begyndte at forberede sig på sit nye job som direktør for Arbejdstilsynet, var hun ikke fremmed for området. Hun kommer fra en stilling som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet og deltog i forhandlingerne om selv samme arbejdsmiljøaftale, der nu danner rammen om Arbejdstilsynets arbejde. 

Da muligheden kom for at skifte karrieregear, var hun ikke i tvivl. Hun syntes, de nye ideer om, hvordan Arbejdstilsynet skulle løse sin opgave, var spændende, og ville gerne være med til at føre dem ud i livet.

– Først og fremmest så jeg en institution, som udfører et utroligt vigtigt stykke arbejde helt ude i ’den spidse ende’. Dér, hvor man fra dag til dag gør en forskel for almindelige menneskers arbejdsliv. Det giver bare så meget mening. Og så er det jo ekstra motiverende at være leder i en organisation, der er under forandring.

Hun var desuden tiltrukket af den måde, man typisk løser tingene på i arbejdsmiljøsystemet.

– Det er så indgroet på arbejdsmiljøområdet, at løsningerne finder vi i fællesskab. Der er en masse formelle og uformelle kanaler og samarbejdsrelationer på det her felt, og det vil jeg gerne fortsat understøtte som direktør. Det er afgørende, at Arbejdstilsynet inddrager og lytter til arbejdsmarkedets parter, BFA’erne (BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø, redaktionen) og forskningsmiljøerne, for de har en enormt vigtig og central viden, der er afgørende for, at vi kan være gode. 

 

Som første skoledag

Sine Frederiksen startede i sit nye job den 15. juni. Det var også dagen, hvor Arbejdstilsynet åbnede dørene til hovedkontoret på Landskronagade på Østerbro i København for første gang siden forårets coronanedlukning. 

Hun havde ellers forberedt sig på at skulle starte sin tid som direktør fra en hjemmearbejdsplads og havde gjort sig en del tanker om, hvordan man som leder kunne være nærværende, retningsvisende og motiverende – hjemmefra. I stedet blev det få dage inden varslet, at man igen ville åbne dørene.

– Det var som første skoledag. Alle var glade for at være tilbage, glade for at være sammen med kollegerne igen og glade for at kunne komme ud af huset og møde virksomheder og andre. Den bølge af begejstring og opsparet iver efter at komme i gang igen også herfra ramte jeg lige ned i på min første dag. Det var virkelig en dejlig måde at starte på, fortæller hun.
Siden har hun brugt en del tid på at lære organisationen at kende og har derfor også været på besøg på de øvrige tilsynscentre i landet. Her har hun især fokus på, hvordan medarbejderne ser den nye strategi og de nye målsætninger omsat i hver­dagen. For den omstilling, der er lagt op til fra politisk side, kræver en omstilling af hele organisationen, og den slags kan slide på arbejdsmiljøet.

Tage egen medicin

Da Sine Frederiksens forgænger på direktørposten, Søren Kryhlmand, overtog ansvaret for Arbejdstilsynet i 2017, overtog han også en institution, der – med hans egne ord – ’havde glemt at tage sin egen medicin’. Pressen havde i årene forud skrevet om et Arbejds­tilsyn præget af dårligt arbejdsmiljø med stort arbejdspres, stress, mobning og generelt dårlig trivsel. Det er siden blevet vendt med et målrettet arbejde i organisationen, og Sine Frederiksen er meget opmærksom på at fortsætte arbejdet med at øge trivslen internt i organisationen.

– Det kræver noget af en organisation at forandre sig, og vi har samtidig givet hinanden håndslag på, at vi skal være en referencearbejdsplads – et sted, andre kan lade sig inspirere af. Og det arbejde skal vi fortsætte med i fællesskab i hele Arbejdstilsynet. Det kræver klar og tydelig kommunikation fra min og den øvrige ledelses side, og vi skal også turde sætte omstillingen på pause, når det kræves.

Men hun mener samtidig, at forandring er et vilkår for en institution som Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljø­aftalen løber til 2022, og så skal der igen lægges planer for tilsynsindsatsen. Desuden ændrer arbejdsmarkedet sig, i takt med at samfundet udvikler sig, og man skal hele tiden prøve at finde nye, bedre metoder til at nå virksomhederne og skabe bedre arbejdsmiljø.

– Så jeg tænker ikke, at vi om to år kan læne os tilbage, og så kører butikken bare på autopilot. Sådan bliver det ikke. Heldigvis, siger Arbejdstilsynets nye direktør.