Sluk telefonen og få dit (arbejds)liv tilbage

Er din smartphone også din bedste ven? En tro følgesvend, som altid er der, når du har brug for at tjekke beskeder, nyheder eller Facebook. En lille flad kammerat, der fodrer dig med endeløse tilbud om informationer, underholdning – og distraktioner. Ifølge læge, forfatter og foredragsholder Imran Rashid har de fleste af os et meget tættere forhold til telefonen, end vi er klar over, og det kan skade både vores helbred, arbejdsliv og øvrige liv.

– Vi er i gang med at skabe en virkelighed, der er skadelig for os, fordi vores egen menneskelighed og hjerne faktisk er fejlcastet til den. Det er en af de konsekvenser, jeg ser af vores digitale vaner i dag. Derfor er det så vigtigt, at vi begynder at se på, hvilket miljø vi udsætter os selv for, siger Imran Rashid. Som læge har han altid interesseret sig for, hvordan man kan hjælpe mennesker til at få det bedre, fortæller han. Samtidig har han været optaget af teknologiens muligheder, og han har som IT-iværksætter lanceret en række sundhedsapps. I 2014 blev han ansat som innovationschef på privathospitalerne Aleris-Hamlet, en stilling han kombinerede med arbejdet som praktiserende læge.

Så mange som muligt, så længe som muligt

– I den dobbeltstilling gik noget op for mig. Jeg sad tre dage om ugen og lavede teknologiske løsninger og apps beregnet til at blive brugt af så mange som muligt så længe som muligt. De øvrige to dage sad jeg som læge og lyttede til de problemer, folk kom med: Stress, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, følelsen af hele tiden at være på. Så begyndte jeg at tænke: ’Kunne det have noget at gøre med den der teknologi? Hvad sker der egentlig, når folk bruger den så meget, som det er tiltænkt?’ siger Imran Rashid.

Sammenhængen fandt han i den erkendelse, at det konstant kræver mentale ressourcer, når vi sidder med vores telefon eller ved computeren og tjekker mails, nyheder, Facebook og så videre.

– Intet forlader den digitale verden, uden at nogen har registreret, bearbejdet og handlet på baggrund af det. Hele den digitale udvikling er drevet af menneskers mentale ressourcer. Det var en stor øjenåbner for mig at se den forbindelse mellem digitalt forbrug og mentale symptomer, og det gjorde, at jeg begyndte at ordinere ’informationsfrihed’ til de patienter, der kom ind med stress.

Må jeg få en telefon, far?

Da hans datter som syvårig kom hjem og spurgte, om hun måtte få en smartphone, blev det startskuddet til det, han i dag har gjort til sin mission: At hjælpe mennesker til at undgå stress og mental overbelastning gennem sundere digitale vaner.

– Jeg havde for meget viden til bare at sige ja til min datter og for lidt viden om, hvad konsekvenserne ville være, hvis hun fik lov. Som læge ville jeg aldrig ordinere noget uden at være sikker på, at det var gennemtestet. Her skulle jeg tage ansvar for at give min datter en teknologisk platform, som, jeg vidste, kunne påvirke mennesker. Da begyndte jeg at dykke ned i emnet for alvor.

Han skrev bogen ’SLUK’, der belyser, hvordan digitaliseringen påvirker den menneskelige hjerne. Ifølge Imran Rashid er vi nødt til at forstå denne påvirkning for at kunne forebygge, at vores digitale vaner giver os stress. Størstedelen af det digitale forbrug foregår nemlig ubevidst, forklarer han.

En verden af snubletråde

– I den digitale verden er den bedste kunde ikke ham, der vælger dit produkt, men ham, der ikke kan lade være med at bruge det. Derfor går produktudviklingen benhårdt efter at fjerne impulskontrol fra ligningen, siger Imran Rashid og sammenligner det med at opsætte snubletråde:

– Der springer konstant informationer fra din smartphone op i hovedet på dig, hvor de får din opmærksomhed ved at sige ’klik her, tryk der, swipe her.’ Over tid bliver det noget, du gør på et niveau, som ligger under bevidste handlinger. Det er ikke længere dig, der bruger teknologien, men teknologien, der bruger dig.

For at forstå hvordan en lille skærm kan få den magt, er det nyttigt at vide, at hjernen er bygget op af tre hovedområder, forklarer Imran Rashid:

– Reptilhjernen tager sig af basale funktioner som for eksempel at trække vejret. En anden del af hjernen styrer vores følelser. Og så er der den rationelle hjerne, som kan planlægge og tænke længere frem. Det er i denne del af hjernen, vi finder impulskontrollen.

Få Imran Rashids 7 gode råd til sundere digitale vaner

Din telefon er en skumfidus

Hos børn er den rationelle hjerne under udvikling, mens vi voksne gerne skulle have en mere veltrænet impulskontrol.

– Forenklet sagt er forskellen på børn og voksnes hjerner, at voksne er bedre til at gøre kedelige ting. Det er vi, fordi vi gennem livet er blevet belønnet for at bruge tid på ting, der giver mening, selv om de ikke altid er nemme eller sjove: Man skal gå i skole for at få nogle færdigheder, spare op for at kunne købe noget og så videre. Vi har lært, at noget ude i fremtiden kan være bedre end lige nu og her. Den erfaring har børn ikke, og derfor er det svært for dem at udsætte deres umiddelbare behov, siger Imran Rashid og nævner ’Skumfidus-studiet’.

I 1960’erne testede forskere på Stanford University impulskontrollen hos en række små børn. Hvert barn blev efterladt alene i et rum med en skumfidus på et bord. En forsker fortalte barnet, at det gerne måtte spise slikket nu, men hvis det kunne vente, til forskeren kom tilbage, ville det få to skumfiduser i stedet for en. 

Alle børnene var udfordrede, men nogle klarede at vente, mens andre spiste slikket med det samme. Efter en årrække kunne forskerne se en klar tendens til, at de børn, der havde ventet med at spise skumfidusen, klarede sig bedre både fagligt og socialt.

Når vi dagligt klikker, trykker og swiper på vores telefon og ifølge undersøgelser har den i hånden over 100 gange om dagen, er det med til at skabe en ’cliffhanger-hjerne’, som konstant tænker: ”der sker noget spændende lige om lidt”

– Impulskontrol og succes hænger sammen, og udfordringen i vores verden i dag er, at din telefon er en skumfidus. Og ikke bare én skumfidus, men en hel platform, som er designet til at nedbryde din impulskontrol ved hele tiden at tilbyde dig noget, der er nemt og sjovt, og som trigger dit forventningsniveau, siger Imran Rashid og uddyber:

– Man ved fra studier lavet i 1930’erne, at din forventning om en bestemt respons kan udløse så meget belønning, at du er nødt til at reagere. Det kan sammenlignes med det, der sker hos ludomaner: Det er ikke selve gevinsten, de er afhængige af, men derimod forventningen om, at der kunne komme en gevinst. Der bliver frigivet lige så meget dopamin – kemisk belønning i hjernen – når de er tæt på at få gevinst, som når de faktisk får den.

Når vi dagligt klikker, trykker og swiper på vores telefon og ifølge undersøgelser har den i hånden over 100 gange om dagen, er det med til at skabe det, Imran Rashid kalder en ’cliffhanger-hjerne’, som konstant tænker: ”der sker noget spændende lige om lidt”.

– Stille og roligt demonterer vi vores impulskontrol og evnen til at sige nej, siger han og illustrerer det ved at tage sin telefon frem fra inderlommen.

– Når jeg kigger på min telefon, får jeg automatisk lyst til at klikke på det, den tilbyder. Hov, her er der nogen, der har ringet, og her er der nogen, der har sendt en besked. Kan jeg lade være med at klikke? Ja, det kan jeg godt, men så er jeg nødt til at bekæmpe trangen til det, og så er jeg allerede distraheret, forklarer han. 

Skal smartphones forbydes?

På jobbet betyder smartphonens evne til konstant at lokke og distrahere os, at den blotte tilstedeværelse af telefonen kan gøre os dårligere til at løse vores opgaver.

– Telefonen går fra at være en ’iPhone’ til en ’jeg-Phone’. Den bliver en del af os, og vi er en anden person, når vi har den tæt på. Studier har vist, at jo tættere telefonen er på os, desto dårligere udfører vi det, vi er i gang med, fordi en del af hjernen er optaget af at bekæmpe trangen til at samle den op og kigge på den. Når telefonen er helt ude af øje og dermed ude af sind, præsterer vi bedst, forklarer Imran Rashid.

Men burde alle arbejdspladser så ikke bare forbyde smartphones?

– Nej, er hans korte svar. For problemet er ikke smartphones i sig selv, det er vores bevidstløse brug af dem.

– Noget digitalt forbrug handler om at bruge telefonen som redskab til noget, der har et formål professionelt eller privat. Det er en bevidst brug af teknologien. Problemet er alt det, vi ikke er opmærksomme på: Den impulsive og ubevidste brug, hvor vi hele tiden lige skal tjekke, om der er sket noget siden sidst. Det bliver indgroet i os, og konsekvensen bliver, at når arbejdet er lidt svært eller kedeligt, så ligger telefonen lige dér og er sjovere, siger Imran Rashid.

Han mener, at det som udgangspunkt er vores eget ansvar at blive bevidste om vores digitale forbrug for at undgå, at det stresser os.

– Stress er en ubalance mellem dine mentale ressourcer og de krav, der bliver stillet til dig. En smartphone bruger af dine mentale ressourcer, og det er klart, at bruger du en masse tid på den, så bruger du mindre tid på det, der er vigtigt.

Giv medarbejderne cykellygter

Men han understreger samtidig, at arbejdspladsen har et stort ansvar for at skabe rammer, der værner om medarbejdernes mentale ressourcer.

– Man bruger distraktioner til at torturere mennesker med: Frarøve dem deres søvn, forstyrre dem og sørge for, at de konstant er i alarmberedskab. Og det er faktisk en meget præcis beskrivelse af det moderne arbejdsliv. Vi er vant til at blive forstyrret i løbet af en arbejdsdag, og derfor forstyrrer vi også os selv. Som arbejdsgiver kan du få medarbejdernes impulskontrol til at brænde af hurtigere eller langsommere afhængig af de rammer, du skaber, siger Imran Rashid.

– Tænk for eksempel over, hvordan I holder møder. Kan mennesker holde til at koncentrere sig en time i træk? Måske kunne det være smart at indføre pomodoro- metoden med 25 minutters arbejde og 5 minutters pause. Eller give medarbejderne cykellygter til at lægge på bordet, når de ikke vil forstyrres.

– Spørg jer selv, om arbejdspladsen er bygget til en virkelig menneskelig hjerne eller til en, der kan køre nonstop uden at restituere. Og husk, at arbejde, der giver mening for medarbejderne, kan mindske stress, fordi det kræver mindre impulskontrol, lyder det fra lægen.

Ind og ud af tid og sted

Det grænseløse arbejdsliv, hvor skellet mellem job og fritid er flydende, og man lige kan svare på en arbejdsmail efter aftensmaden, er ifølge Imran Rashid en af de helt store udfordringer i den digitale tidsalder.

– Tre spørgsmål bestemmer vores adfærd: Hvem er jeg? Hvor er jeg? Hvad skal jeg? Lige nu er du for eksempel journalist, du sidder over for mig, og du skal interviewe mig. Det er du klar på, og derfor kan du løse opgaven. Men hvad nu, hvis du står derhjemme og kommer i tanker om et opfølgende spørgsmål, og der render børn rundt om dig, som også vil have din opmærksomhed? Så begynder det at kokse, fordi du bliver uklar på, hvem du er, og hvad du skal i situationen, siger han.

– Telefonen skaber et fænomen, hvor du konstant bliver hevet ind og ud af hvem du er, hvor du er, og hvad du skal. Det betyder, at du får en fragmenteret oplevelse af bevidsthed, tid og sted, og når du gør det, kan hjernen få symptomer som stress, søvnbesvær, selvværdsproblemer eller angst, siger Imran Rashid.

Han opfordrer derfor arbejdspladser til at have lige så meget fokus på, at deres medarbejdere skal restituere – vel at mærke uden en telefon i hånden – som på, at de skal arbejde.

– Den medarbejder, som går hjem fredag eftermiddag med et ’godt arbejde makker’ fra chefen, han har en god weekend med tid til familie og venner og måske også til at sidde og kigge lidt ud i horisonten. Og han er bedre og mere produktiv mandag end ham, der forlod jobbet med beskeden ’jeg sender en mail, kan du ikke lige se på den over weekenden?’ Han vil naturligvis tænke på sit arbejde i weekenden, og så får hans hjerne ikke den pause, den har brug for.