Vi skal kaste hatten op i luften for de kloge hænder

Hvis du er en 22-årig kvinde med store dådyrøjne, lange øjenvipper og højtsiddende bryster, og du kommer i praktik på en byggeplads, hvor alle har tatoveringer, og der hænger billeder af nøgne damer i skurvognen, så kan du jo ikke bare lige gå ind i sådan et sjak. Vi kan ikke lade som om, kønnet ikke betyder noget, for det gør det.

Når Hella Joof fortæller, bliver ordene til billeder. Hendes baggrund som blandt andet skuespiller, forfatter og foredragsholder fornægter sig ikke, når hun med ord, gestikulationer og ansigtsudtryk taler om faglig stolthed, meningsfuldt arbejde og udfordringen i at få flere kvinder ind i en branche fuld af mænd. Siden marts 2018 har hun været med i Byggeriets Kvinderåd. Baggrunden for rådet er et behov for, at flere søger ind i bygge- og anlægsbranchen – herunder især kvinderne, der kun udgør ni procent af medarbejderne i branchen.

 – Jeg skal ikke ud og kapre sjæle, det er vigtigt for mig at understrege. Men jeg synes, det er spændende at se på, hvad vi kan gøre ved denne problematik. Og hvis der er unge piger derude, som tænker ’jeg vil gerne være snedker eller tømrer eller murer, men det kan jeg nok ikke blive, for det har jeg aldrig set nogen kvinder være’, så vil jeg gerne give mit bud på, hvordan vi gør det synligt og attraktivt at være kvindelig håndværker, siger Hella Joof om sin deltagelse i rådet.

 Sexede jobs

Hvis flere unge – kvinder såvel som mænd – skal tage en erhvervsuddannelse, skal vi på samfundsplan blive bedre til at anerkende det faglærte arbejde, der i en årrække har stået i skyggen af studenterhuer og videregående uddannelser, mener hun.

Vi skal fortælle de unge, hvor sexede de jobs er. Og vi behøver ikke engang at lyve, for byggebranchen er totalt sexet.

 – Vi har brugt så mange år på at bombe ind i hovedet på de unge mennesker, at de alle sammen skal gå i gymnasiet og helst have en højere videregående uddannelse, og så kan vi ikke forstå, at der ikke er tilstrækkelig søgning på erhvervsskolerne – men hvad havde vi forestillet os? Jeg synes, at vi som samfund har en kæmpe forpligtelse til at kommunikere, at faglært arbejde også er noget, vi forbinder med status, siger Hella Joof og uddyber:

 – Faglig stolthed og det at være dygtig til noget og få anerkendelse for det – det vil vi alle sammen gerne have. Derfor skal vi kaste hatten op i luften for alle de faglærte med ’kloge hænder’, som Mattias Tesfaye (politiker og murer, red.) skriver om. Vi skal fortælle de unge, hvor sexede de jobs er. Og vi behøver ikke engang at lyve, for byggebranchen er totalt sexet. Det er så specialiseret at være smed eller at kunne stå og mure en væg op eller have gang i alle mulige systemer og tegninger som elektriker. Og så kan man jo i øvrigt tjene gode penge på det, siger hun.

Det vigtige er at anerkende og fremhæve alt det positive, arbejdet som faglært indeholder, frem for at fokusere på manglen på arbejdskraft, for det sidste appellerer ikke til de unge, der står og skal vælge deres fremtid, mener Hella Joof.

 – Vi er alle sammen hovedpersoner i vores eget liv, og der er ikke nogen, der tager en uddannelse, fordi samfundet har brug for det. Jeg vil da ikke være sygeplejerske, fordi der mangler sygeplejersker – jeg vil være det, fordi andre sygeplejersker fortæller, at det er det mest meningsfyldte og fantastiske job. Vi skal have nogle rollemodeller, for vi mennesker er vanedyr, så jo mere vi ser, at noget kan lade sig gøre, desto mere realistisk bliver det for os at gøre det. Og det gælder i alle mulige brancher, siger hun.

Damernes Tømrerfirma

Ligesom vi skal kaste hatten op for de faglærte uddannelser generelt, skal muligheden for at blive en succesfuld kvindelig håndværker også gøres meget mere synlig og attraktiv, hvis flere kvinder skal vælge at gå den vej, mener forfatteren.

 – Da jeg selv var ung, var det først, da jeg mødte nogen, der gik på skuespillerskolen, at jeg fandt ud af, at den uddannelse overhovedet fandtes. Så vi skal simpelt hen ud og fortælle de unge piger på skolerne, at man ikke nødvendigvis behøver blive damefrisør eller sygeplejerske eller en af damerne på kommunen. Man kan også blive en, der bygger huse. Og så skal vi have de kvinder, der arbejder som håndværkere, til at gå ud og larme og fortælle, hvor spændende det er, siger Hella Joof.

Hun er ikke i tvivl om, at flere kvinder i byggebranchen kan blive en stor succes og skabe ringe i vandet.

 – Hvis jeg havde brug for at få lavet noget tømrerarbejde, og der var noget, der hed ’Damernes Tømrerfirma’, som skrev på sin hjemmeside: ’Vi er fem kvindelige tømrere, og vi laver jeres køkken lækkert og med flot finish og rydder op efter os selv’, så ville jeg da helt sikkert ringe til dem. Og hvis der så sidder en ung pige, der har bygget med Lego og tegnet og hjulpet sin far – eller mor – med at bygge et legehus, og som elsker duften af træ, og hun pludselig ser, at der er et kvindeligt tømrerfirma i hendes by, så tænker hun: ’det kunne jeg også blive’. For når du ser ting, så kan de ske. Jeg tror, det kan komme til at gå helt af sig selv, men vi skal lige i gang, siger hun.

I processen med at tiltrække flere kvinder til en branche, der traditionelt har været domineret af mænd, er det dog nødvendigt at fare med lempe, som Hella Joof udtrykker det. For som i eksemplet med den 22-årige byggelærling med dådyrøjnene gavner det ingen at tvinge kvinderne til at blive en af drengene – ligesom mændene heller ikke skal tvinges til det modsatte, mener hun.

 – Jeg kan godt forstå, at nogle piger trækker sig, hvis de kommer ud på en arbejdsplads, hvor de ikke kan få lov til at være den, de er, og mændene bliver sure, hvis de for eksempel sætter farten ned og bruger hjælpemidler, når der bliver arbejdet på akkord. Som pige kan man sagtens være dygtig til sit fag, men man vil måske gerne passe på sin ryg og bruge en maskine til at løfte noget tungt i stedet for at skulle spille sej for at passe ind.

 – Men det kan heller ikke nytte noget, at hele arbejdspladsen skal feminiseres, og pludselig må mændene ikke længere stå op og tisse, for der må ikke komme tis på brættet, og man må ikke sige ’fisse’ eller drille hinanden med en bestemt sprogbrug. Selvfølgelig skal der være måder at være sammen på, men det er nødt til at være baseret på frivillighed, for det kommer ikke til at virke med tvang, siger Hella Joof.

 Lamseben og løver

Det har dog også en række positive effekter på arbejdsmiljøet at blande kønnene, og det vil byggebranchen kunne nyde godt af, mener hun.  

Hver dag, når du kommer hjem fra arbejde, så husk den enorme forskel, du har gjort.

 – For eksempel er kvinder ofte gode til at sige: ’Skal vi ikke lade være med at løfte denne her selv og ødelægge vores ryg, når vi nu har nogle redskaber, vi kan bruge?’ eller ’Skal vi ikke tage det her høreværn på og skåne vores hørelse?’ Der kan mændene have tendens til at sige: ’Rigtige mænd går ikke med høreværn’, men det er noget vrøvl, for så risikerer ’rigtige mænd’ bare at miste rigtigt mange frekvenser af deres hørelse som 35-årige, fordi de skulle spille seje. Så er det jo meget godt, at der kommer en kvinde på banen og siger: ’Nej, nu tager vi det høreværn på!’

 – På samme måde er det også godt, når der kommer mænd ind på en arbejdsplads, hvor der kun er kvinder, for kvinder indretter sig også på en bestemt måde, der kan være lige så dysfunktionel, som når mænd går i ’mande-mode’. Det er altid godt at blande kønnene, men vi skal ikke kaste de unge lamseben for løverne, for så løber de skrigende bort, og det ændrer ikke noget, siger forfatteren.

Men hvordan kan man så blande kønnene i byggebranchen med succes?

 – Vi er nødt til at åbne det stille og roligt. Der vil være nogle virksomheder, hvor man tænker, at her vil det ikke ske før om 50 år, og så lader vi bare dem være. Indtil de selv ser lyset. Så fokuserer vi på de arbejdspladser, der gerne vil forsøge at gøre plads til begge køn, og hver gang der er en succeshistorie, så går vi ud og larmer om det. Det vil altid være mit råd.

Husk det, du gjorde

Når Hella Joof taler om vejene til et godt arbejdsliv, går ordene anerkendelse og stolthed igen. Det gælder den udefrakommende anerkendelse, der hjælper folk til at mærke deres egen faglige stolthed, uanset om der ligger en erhvervs- eller universitetsuddannelse bag. Og det gælder den anerkendelse, vi giver os selv i hverdagen.

 – Jeg holder ofte foredrag for offentligt ansatte, og en af de ting, jeg altid taler meget om, er at huske at være stolt af det, man gjorde i løbet af sin arbejdsdag, siger Hella Joof og fortsætter:

 – Arbejde med mennesker er hårdt arbejde. Der er hele tiden øjne, der kigger appellerende og vil have noget af en, og man kommer ofte hjem med en følelse af, at der var en masse, man ikke nåede. Det slider på folk, at de ikke kan hjælpe alle og nå det hele. Og så siger jeg altid til dem: ’Husk det, du nåede. Hver dag, når du kommer hjem fra arbejde, så husk den enorme forskel, du har gjort. Hvis du er pædagog, så husk alle de børn, du krammede og trøstede og skiftede ble på. Og hvis du er sosu, så husk de gamle mennesker, du hjalp og holdt i hånden’.

 – Vi kan have en tendens til kun at huske de situationer, hvor vi ikke slog til, men hvis vi kun fokuserer på dem, vi ikke kunne hjælpe, eller det arbejde, vi ikke nåede, så kan vi ikke holde til det – og det gælder helt generelt. Derfor vil jeg altid sige til folk, uanset om de arbejder med mennesker eller træ eller computere: ’Husk det, du gjorde’.