7 gode råd til sundere digitale vaner

Nyheder 15. okt 2018 - 2 min læsetid
This describes the image
Foto: Søren Svendsen
  • Få læge og foredragsholder Imran Rashids råd til digitale vaner, der giver mindre stress og mere overskud til det, der er vigtigst for dig. 

  1. Spørg dig selv, hvilken adfærd du ønsker. Du kan ikke få både nærvær og tilgængelighed til hele verden samtidig.
     
  2. Bliv bevidst om dine digitale vaner. En god måde er at installere en app på din smartphone, som registrerer dit forbrug. Fx Moment til IOStelefoner eller Quality Time til Android-telefoner.
     
  3. Begræns telefonens adgang til din hjerne ved at fjerne alle notifikationer. Måske skal du også fjerne nogle af de apps, der lever af din opmærksomhed, fx sociale medier og spil?
     
  4. Overvej, hvornår hoveddøren til din hjerne skal stå åben og for hvem. Når du er sammen med andre mennesker, så sæt din telefon på flyfunktion, så I ikke også får selskab af fx jobbet og de sociale medier.
     
  5. Køb et vækkeur og forvis telefonen fra soveværelset. Du vil få bedre søvn og mere nærvær med dem, der står dig nær, både morgen og aften.
     
  6. Løs ’fremtidsproblemer’ på forhånd. Skal du noget, som vil udfordre din impulskontrol – fx løse en kedelig opgave – så læg telefonen langt væk. Det er samme princip som ikke at købe ind på tom mave.
     
  7. Gør det til et ritual at holde mentale pauser. Sluk telefonen og brug tid på at kigge ud af vinduet, meditere, se din partner i øjnene eller kramme dine børn.
Opdateret 8. okt 2021