Computerspil kan fremme teambuilding

Nyheder 15. mar 2019 - 3 min læsetid
This describes the image
Foto: iStock
  • Hvis man spiller computerspil med nye kolleger, kan det give den fælles opgaveløsning et løft.

Skrevet af: Ida Marie Winge

Måske skal man bare finde joysticket frem, når nye kolleger eller samarbejdspartnere skal rystes sammen. Et nyt studie fra det amerikanske Brigham Young University peger på, at computerspil med nye kolleger kan gøre os bedre til at løse opgaver i fællesskab. Altså en god teambuilding-aktivitet.

I undersøgelsen blev 352 personer tilfældigt organiseret i 80 hold, hvor ingen var sammen med nogen, de kendte på forhånd. Deltagerne skulle derefter løse en opgave, en såkaldt ’geocaching-konkurrence’, der er en form for skattejagt, som man gennemfører ved at kigge på GPSkoordinater på mobilen. Men inden de skulle løse opgaven, blev holdene enten sat til at: 1) spille computerspil sammen i 45 minutter, 2) forberede sig stille på opgaven, eller 3) diskutere, hvordan de bedst muligt kunne løse opgaven.

Resultatet var markant og overraskede Computerspil kan fremme teambuilding Hvis man spiller computerspil med nye kolleger, kan det give den fælles opgaveløsning et løft. forskerne: Holdene, der spillede computerspil, var 20 procent bedre til at løse opgaven.

– Jeg tror, at de klarede sig bedre, fordi det at spille computerspil sammen påvirker sammenhængskraften og engagementet, siger lektor Greg Anderson, der forsker i informationssystemer på Brigham Young University og står bag undersøgelsen.

Det er dog svært at sige, hvad den præcise årsag er, da dem, der diskuterede opgaveløsningen, også oplevede en høj grad af sammenhængskraft på holdet.

Bedre stemning

Greg Anderson er overbevist om, at computerspil fungerer godt som teambuilding-aktivitet på arbejdspladsen.

– Jeg har set computerspil blive brugt i mange forskellige organisationer, og det kan som minimum skabe en bedre stemning på arbejdspladsen. Men ifølge det her studie kan man ligefrem blive mere produktiv, og så er computerspil markant billigere end mange andre teambuilding-aktiviteter, siger han.

Forskeren blev opmærksom på effekten af computerspil, da han på en tidligere arbejdsplads så, hvordan de studerende opførte sig, når de spillede Counterstrike.

– I løbet af 15 minutter opførte de studerende sig som om, de var bedste venner: De highfivede, råbte og grinede, fortæller han.

Første skridt

Lektor på IT-Universitet i København Oliver Krancker forsker i samarbejde i IT-projekter. Han har kigget på studiet.

– Det er et spændende studie – blandt andet fordi forskerne kan se en så signifikant forskel. Det viser, at computerspil kan have en positiv effekt på teambuilding og produktivitet, siger han.

Samtidig mener Oliver Krancker, at det er vigtigt at se undersøgelsen som første skridt på vejen til mere viden om emnet.

– For eksempel var deltagerne i studiet studerende, og spørgsmålet er, hvad der sker, hvis man kigger på rigtige arbejdsteams. Samtidig er der det store ’hvorfor’: Hvorfor bliver dem, der spiller computerspil, bedre til at løse opgaver? siger han og peger på, at en væsentlig del af svaret nok ligger i den interaktion, man har med hinanden, efter man har spillet sammen:

– Måske føler dem, der har spillet computerspil, sig mere sikre og tør dermed være mere kritiske.

Kilde: ’Team Video Gaming for Team Building: Effects on Team Performance’

Opdateret 23. feb 2021