Gode kolleger gavner helbredet
-
Hjælp og støtte fra kollegerne er godt for både helbred og arbejdsglæde. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan støtten bliver givet, viser nyt norsk studie.
De fleste kan nok blive enige om, at det kan være dejligt med en hjælpende hånd fra en god kollega. Men nu peger en norsk ph.d.-afhandling på, at støtte fra kolleger ligefrem kan gavne vores helbred og jobtilfredshed. Hvis støtten bliver givet rigtigt, vel at mærke.
Studiet viser, at personer, der modtager en høj grad af ikke-dirigerende støtte, er mere tilfredse med deres arbejde og oplever færre problemer med eksempelvis angst, depression og rygsmerter.
– Ikke-dirigerende social støtte er karakteriseret ved, at kontrollen ligger hos den, der modtager støtten og ikke hos den, der giver støtten. Det vil sige, at støttegiveren samarbejder med støttemodtageren, fremmer hans eller hendes intentioner og anerkender følelser og tanker. Ikke-dirigerende støtte handler altså om at vise interesse for kollegaens ønsker og være åben for at samarbejde om arbejdsopgaverne, forklarer Tone Langjordet Johnsen, der er forsker på Sykehuset i Vestfold i Norge og står bag studiet.
Dirigerende støtte
Hvis støtten fra kollegerne derimod bliver oplevet som dirigerende, er der flere, som rapporter om helbredsproblemer og mindre tilfredshed med jobbet. Dirigerende støtte kan eksemplevis være, at man fortæller kollegaen, hvordan noget skal gøres.
Men selvom den dirigerende støtte i dette studie blev forbundet med negative konsekvenser, er dirigerende støtte ikke altid dårligt. Det kommer an på situationen, og hvilken relation man har til hinanden, påpeger Tone Langjordet Johnsen.
– I vores studie, hvor situationen var arbejdspladsen, og relationen er kolleger, var det den ikke-dirigerende støtte, som var bedst. Her kunne vi se, at ikke-dirigerende støtte havde en positiv sammenhæng med forhold, vi ved, kan påvirke sygefraværet. Bevidstheden om, hvordan vi støtter hinanden på jobbet, kan derfor være nyttigt at inkludere i arbejdet med at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø, forklarer hun.
Studiet er gennemført ved hjælp af spørgeskemaer, som blev besvaret af private norske børnehaver.