Hvordan kan arbejdspladser lykkes med at forebygge vold og trusler?
-
Når arbejdspladser sætter gang i voldsforebyggende tiltag, er der ifølge ny ph.d. tre punkter, som de med fordel kan være opmærksomme på. Og et punkt, som kan risikere at blokere for indsatsen.
Indsatser, der skal forebygge vold og trusler, foregår i organisationer, som ofte har mange samtidige projekter, dagsordener og krav. Netop det kan arbejdspladser med fordel holde sig for øje, når de sætter gang i nye voldsforebyggende tiltag, viser et ph.d.-projekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Ph.d.-projektet er en del af forskningsprojektet ’Integreret voldsforebyggelse’, som blev gennemført i et samarbejde mellem NFA og Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest, Herning (læs mere om projektet i temaet side 18). Det sætter fokus på, hvordan organisationer kan lykkes med at forebygge vold og trusler.
Forskningsprojektet foregik i psykiatrien og kriminalforsorgen, som begge er brancher med en høj forekomst af vold og trusler, og hvor der i forvejen er et fokus på forebyggelse.
Synergi og ledelse er vigtigt
I projektet skulle ledere og medarbejdere sammen sætte gang i konkrete handlinger, der kunne forebygge vold og trusler på deres arbejdsplads. For at skabe en systematik i forebyggelsesarbejdet var der indlagt en fast møderække og strukturerede aktiviteter.
– Især tre ting var væsentlige for, at arbejdspladsen lykkedes med at få sat gang i konkrete voldsforebyggende handlinger. For det første at der var synergi med andre projekter i organisationen. Hvis man for eksempel i forvejen arbejdede med en systematisk tilgang som LEAN, hvor man løbende evaluerer, lærer nyt og justerer sin måde at arbejde på, var det nemmere at sætte gang i et systematisk arbejde med at forebygge vold, forklarer Sofie Jaspers, der er forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og står bag ph.d.-projektet.
– For det andet var det væsentligt, at ledelsen prioriterede indsatsen. En tredje pointe var, at indsatsen generelt passede til den måde, organisationen arbejdede på. Hvis der for eksempel allerede var et velfungerende samarbejde mellem ledere og medarbejdere, var det nemmere at etablere et samarbejde om at forebygge vold.
Mangel på ressourcer blokerer
Men der var også et punkt, der risikerede at spænde ben for voldsforebyggelsen. Ph.d.-projektet peger på, at det påvirkede forebyggelsesarbejdet negativt, hvis arbejdspladsen manglede ressourcer, eksempelvis på grund af en høj udskiftning i personalet eller organisationsændringer som en sammenlægning.
– Selvom arbejdspladsen havde gang i positive tiltag for at forebygge vold og trusler, kunne mangel på ressourcer og energikrævende forandringsprocesser blokere for, at indsatsen blev implementeret i tilstrækkelig grad, forklarer Sofie Jaspers.