Natarbejde øger risikoen for ulykker

Nyheder 10. sep 2018 - 3 min læsetid
This describes the image
Foto: iStock
  • Ansatte, der arbejder i aften- og nattevagter har en øget risiko for at komme til skade, når man ser samlet på det antal ulykker, der sker på arbejde, under transport og i fritiden.

Ansatte i sundhedssektoren har en øget risiko for at komme til skade efter en uge med aften- eller nattevagter end efter en uge med dagvagter. Det gælder, når forskerne ser samlet på antallet af arbejdsulykker, ulykker under transport og ulykker i fritiden. Det viser en ny stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

– Tidligere har forskningen fortrinsvis koncentreret sig om arbejdsulykker, men i vores undersøgelse har vi set på alle skader og dødsulykker uanset, om de er foregået i eller uden for arbejdstiden, siger ph.d.-studerende Helena Breth Nielsen, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med blandt andre professor Anne Helene Garde fra NFA.

– Grunden til, at vi har valgt at gøre det på denne måde, er, at vi tror, man får mindre søvn og derfor mindre restitution, især når man har aften- og nattevagter. Det betyder, at man er mere træt end normalt, og det kan øge risikoen for ulykker, ikke bare på arbejdet, men også på vejen hjem fra arbejde og i fritiden. Trætheden forsvinder jo ikke på magisk vis, når man forlader arbejdspladsen, siger ph.d.-studerende Helena Breth Nielsen. Forskerne har brugt informationer om arbejdstid opgjort på ugebasis for ansatte i sundhedssektoren fra Dansk Arbejdstids Database, DAD. De har undersøgt, om risikoen for skadestuebesøg og dødsfald var højere lige efter en uge med afteneller natarbejde sammenlignet med en uge med udelukkende dagarbejde. De 69.200 personer, der indgik i undersøgelsen havde tilsammen 11.834 ulykker, der førte til skadestuebesøg eller dødsfald.

Dansk Arbejdstids Database, DAD 

Dansk Arbejdstids Database indeholder detaljerede oplysninger om alle ansattes komme- og gåtider i de fem danske regioner. Informationerne giver forskerne mulighed for at lave nuancerede undersøgelser af sammenhængen mellem arbejdstid, helbred og ulykker. DAD indeholder data fra 2007 og bliver løbende opdateret. Databasen er oprettet i et samarbejde mellem:
 

  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 
     
  • Københavns Universitet
     
  • Århus Universitets Hospital
     
  • Kræftens Bekæmpelse.
     

Forskerne har planer om flere store undersøgelser med brug af DAD for blandt andet at undersøge, om der er en sammenhæng mellem fast natarbejde og ulykker.

 Fjernet usikkerhed

I undersøgelsen har forskerne samtidig fjernet en række usikkerhedsmomenter, såsom forskelle i jobfunktioner, ved at sammenligne risikoen for ulykker i en uge, hvor sundhedsarbejderne arbejdede om natten, med en uge hvor de ikke havde nattevagter. Det vil sige, at medarbejderne har været deres egen kontrolgruppe i modsætning til tidligere undersøgelser. Her har man sammenlignet folk med natarbejde med folk med dagarbejde uden at tage hensyn til for eksempel jobfunktion, eller at der kan være særlige personafhængige årsager til, at man kun arbejder i dagvagter.

– Det gør, at vi med større videnskabelig sikkerhed kan sige, at det er natarbejdet, der er problemet. Det er det, der indebærer en risiko for at komme til skade – ikke hvem medarbejderne er, eller hvilke jobfunktioner de varetager, siger professor Anne Helene Garde. Resultatet understøtter den viden, forskerne allerede har om ulykker i forbindelse med natarbejde. Ifølge professoren giver undersøgelsen derfor ikke anledning til at lave om på de anbefalinger, der allerede findes, nemlig at minimere antallet af nattevagter. 

Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem:

  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
     
  • Københavns Universitet
     
  • University of Texas, USA
     
  • Kræftens Bekæmpelse
     
  • Dansk Ramazzini Center
     
  • Arbejdsmedicin, Århus Universitets Hospital.
     

Læs den videnskabelige artikel: Risk of Injury after evening and nightwork – findings from the Danish Working Hour Database. Scandinavian Journal of Work Environment & Health, 2018; 44(4):385-393

Opdateret 19. mar 2021