Nyt partnerskab skal gøre danske arbejdspladser sundere

De seneste år er en ny tilgang til sundhedsfremme begyndt at spire frem på arbejdspladserne og i forskningen. Tilgangen bliver kaldt for Sundhedsmiljø og handler kort fortalt om at designe et arbejdsmiljø, som gør, at man som medarbejder bliver sundere alene af at gå på arbejde og udføre sine arbejdsopgaver.

For nylig indgik 12 organisationer en aftale om et partnerskab, som skal være med til at udbrede Sundhedsmiljø på landets arbejdspladser. Partnerskabet er bredt forankret hos både myndigheder, arbejdsmarkedets parter og centrale interessenter og organisationer på arbejdsmiljøområdet.

– Et stærkt, sundt og velstående arbejdsmarked bygger på et bæredygtigt arbejdsmiljø. Derfor er det en rigtig god idé at investere i Sundhedsmiljø på de danske arbejdspladser. Det er med til både at reducere sygefraværet og forbedre arbejdsmiljøet og giver virksomhederne et økonomisk incitament til at sikre et bedre arbejdsmiljø, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen.

En ny tilgang

Begrebet sundhedsmiljø adskiller sig fra traditionel sundhedsfremme, der ofte er baseret på tilbud, som medarbejderne aktivt skal vælge til. For eksempel at arbejdspladsen tilbyder, at medarbejderne kan træne i arbejdstiden og kan vælge sund kost i kantinen.

– Det kan være fint med sundhedsfremmende tilbud, men forskning viser, at det ofte er dem med mange ressourcer, der i forvejen er sunde, som får mest glæde af ordningerne, forklarer Andreas Holtermann, der er forskningschef på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

For eksempel peger forskning på, at medarbejdere med selvvurderet dårligt helbred i mindre grad får tilbudt sundhedsfremme på arbejdspladsen og i mindre grad deltager, hvis de får det tilbudt. Et andet studie viser, at medarbejdere med kortere uddannelser i mindre grad tilbydes sundhedsfremmende tilbud på arbejdspladsen.

– Visionen med Sundhedsmiljø er, at det skal være for alle. Sundhedsmiljø fokuserer ikke på den enkelte medarbejder eller leder, men på det miljø og de strukturer, som medarbejdere og ledere færdes i, forklarer Andreas Holtermann.

– Sundhedsmiljø skal ikke være et addon til arbejdsopgaverne. Det handler om, hvordan vi kan skabe nogle sunde rammer for arbejdet og gøre selve indholdet i arbejdet sundt – og her spiller de arbejdsmiljøprofessionelle en vigtig rolle, både i forhold til at implementere tilgangen og i forhold til at hjælpe med viden om, hvad der virker i praksis.

Samspil mellem forskning og praksis

Partnerskabet ledes af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som også kommer til at bidrage med viden og forskning.

– Selvom NFA skal drive partnerskabet, er det vigtigt at understrege, at det er et aktivt og forpligtende samarbejde. Vores rolle bliver at facilitere processen og bidrage til, at samarbejdet fungerer, så tilgangen bliver udviklet på baggrund af den bedst tilgængelige viden, afprøvet og evalueret, fortæller Andreas Holtermann.

Han forklarer, at Sundhedsmiljø er blevet til i et tæt samspil mellem sundhedsvidenskabs- og arbejdsmiljøforskere, centrale aktører på arbejdsmarkedet, Sundhedsstyrelsen og arbejdspladserne.

– Forskningsmæssigt er tilgangen blandt andet inspireret af forskning i psykosocialt arbejdsmiljø om, hvilke dele af arbejdet der fremmer medarbejdernes helbred og trivsel og beskytter mod negative påvirkninger. Derudover er NFA i øjeblikket i gang med flere forskningsprojekter, som undersøger, om man kan tilrettelægge arbejdsopgaverne på en måde, så medarbejderne får en bedre balance mellem fysisk aktivitet, hvile og variation.

– Det er dog ikke alene forskning, som har inspireret til visionen om Sundhedsmiljø. Visionen er også blevet til gennem dialoger med arbejdspladser og fagfolk, som har udtrykt et stort behov for at sikre, at medarbejderne kan få flere sunde og gode år på arbejdsmarkedet, siger han.