Sund adfærd skal støttes organisatorisk

Hvis en sundhedsfremmende indsats udelukkende gøres til et individuelt anliggende, og indsatsen ikke er organisatorisk forankret, kan den virke stik imod hensigten. Så er der nemlig øget risiko for, at overvægtige bliver tykkere og bliver stigmatiserede og diskriminerede på grund af deres vægt. Det viser ny forskning, der er publiceret i Frontiers in Psychology.

Forskerne har gennem en række undersøgelser kortlagt, hvad der sker, når ansvaret for en sundhedsfremmende indsats er henholdsvis et organisatorisk eller et individuelt ansvar.

Ifølge professor Laetitia B. Mulder, der er en af forskerne bag undersøgelsen, bør arbejdspladsen ikke kun lade det være op til den enkelte selv at skulle ændre adfærd og vælge mellem en sund og en usund livsstil.

– Arbejdspladsen skal overveje, hvordan den organisatorisk kan støtte op om en sund adfærd, når man udvikler en indsats. Det gælder eksempelvis sunde madtilbud i kantinen, ligesom priserne på maden også spiller en rolle, siger Laetitia B. Mulder i en pressemeddelelse og fortsætter:

– Hvis der lægges op til et individuelt ansvar, vil vedkommende tænke: ’Ja, jeg er overvægtig. Det er min egen skyld, at jeg spiser usundt, og så kan jeg ligeså godt blive ved med det.’ Den tynde medarbejder vil på sin side tænke, at de overvægtige kolleger er viljesvage, fordi de ikke ændrer adfærd, når det er en mulighed. Det er med til at bane vejen for stigmatisering og diskrimination.

Anbefaler de kritiske briller

Forskernes budskab er, at indsatser bør udformes og formidles på en måde, der understreger, at det er organisationens ansvar fremfor den enkelte medarbejders.

– Vi anbefaler derfor også, at HR-chefer og andre fagfolk, der er involveret i at udvikle og implementere sundhedsfremme, kritisk gennemgår diverse politikker vedrørende, hvem der er ansvarlig for medarbejdernes sundhed. Det vil gavne alle på hele arbejdspladsen, skriver forskerne i rapportens konklusion. 

Strukturelle tiltag virker

Det bekræfter Just Bendix Justesen, Syddansk Universitet. Han har blandt andet forsket i sundhedsfremme på arbejdspladser i Danmark og ved, at strukturelle tiltag gør en forskel. 

– Kost er ikke medarbejdernes ansvar. Arbejdspladsen er afgørende vigtig i forhold til at sikre sunde kostvaner og dermed arbejde med vægttab, siger han og uddyber: 

– Min erfaring er, at tiltag, som medarbejderne ikke kan benytte som en del af deres arbejdstid, har negative konsekvenser for sundheden, da inaktive, overvægtige og stressede medarbejdere ikke har overskud til at deltage i tiltag før eller efter arbejde. 

Han oplever, at inden for de seneste fem år er udviklingen på området vendt i Danmark. 

– Mange arbejdspladser har erkendt, at de har et ansvar og gør mere og mere inden for kost, fysisk aktivitet og mental sundhed. Men der er også virksomheder og brancher, der halter efter, siger han. 

Set i hans optik handler det meget om performance, og i løbet af en kort årrække vil der blive rystet på hovedet af virksomheder, der ikke arbejder strategisk med sundhed på arbejdspladsen. 

– Alt andet kan slet ikke betale sig. Vægttabet vil komme både medarbejdere, virksomhed og samfundet til gode, da vi ved, at overvægt giver flere fraværsdage, mindre produktivitet og større udgifter for kommuner og hospitaler, siger Just Bendix Justesen.