Hjertekarsundhed: Forskel på fysisk aktivitet på jobbet og i fritiden

Fysisk aktivitet forbedrer helbredet og er livsforlængende. Det er veldokumenteret og velkendt viden. Men kun når det gælder fysisk aktivitet i fritiden. Når det gælder fysisk aktivitet på arbejdet, er der stigende evidens for, blandt andet fra arbejdsmiljøforskningen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), at dette i stedet kan øge risikoen for dårligt helbred, hjertekarsygdom og tidlig død. 

Det indlysende spørgsmål er derfor: Når fysisk aktivitet er så sundt, hvordan kan det så være, at de personer, der har den højeste fysiske aktivitet på arbejdet, er dem med den korteste forventede livslængde? 

Det er nemlig sådan, det forholder sig, ifølge professor Andreas Holtermann fra NFA. Han peger på, at der er tale om et vaskeægte paradoks, som forskerne – lige siden det gik op for dem, at det måske forholdt sig sådan – har testet i en række forskellige befolkningsstudier inden for de senere år.

Overraskende resultater af sygeplejerskestudie

Forskerne fulgte blandt andet en stor gruppe sygeplejersker, der har meget fysisk aktivitet på jobbet: 

– Vi fulgte sygeplejerskerne i registre over en periode på 15 år for at se, om de udviklede hjertekarsygdom eller døde af sygdommen. Og resultatet var overraskende, i forhold til om deres ­fysiske aktivitet foregik i fritiden eller på jobbet. De sygeplejersker, der havde en stillesiddende livsstil i fritiden, havde den højeste risiko for iskæmisk hjertesygdom i forhold til de mest aktive, mens det var lige omvendt på jobbet, siger Andreas Holtermann. Han forklarer, at iskæmisk hjertesygdom er en fællesbetegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod.

Derudover findes der et meget omtalt internationalt review, som omfatter næsten 200.000 personer. Det viser også, at høj fysisk aktivitet på arbejdet giver en betydeligt øget risiko for tidlig død, men kun blandt mænd. Når det gælder kvinder, fandt forskerne bag studiet derimod ikke en forøget risiko for tidlig død på grund af høj fysisk aktivitet på arbejdet, men man fandt heller ikke nogen forebyggende gavnlig effekt.

Seks faglige bud 

Professor Andreas Holtermann og tre af hans udenlandske professorkolleger har på baggrund af den nye viden forsøgt at give deres bedste faglige bud på, hvorfor fysisk aktivitet på arbejdet kan føre til sygdom, mens fysisk aktivitet i fritiden fremmer sundheden. Deres forklaring, som omfatter seks mulige årsager til fænomenet, er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ’Journal of Sport and Medicine’.

– Det er vigtigt at sige, at de seks faglige hypoteser stadig kun er mulige forklaringer på paradokset om fysisk aktivitet, som endnu ikke er afprøvet i stærke videnskabelige studier. Det opfordrer vi derfor kraftigt til, at nogle af vores forskerkolleger inden for feltet kunne tænke sig at bidrage til, siger Andreas Holtermann.

Se de seks mulige årsager her:

1. Fysisk aktivitet på jobbet ­foregår med for lav ­intensitet eller ­varer for lang tid til at forbedre kondition og hjerte­karsundhed 

På jobbet arbejder man ofte med moderat fysisk intensitet i løbet af en ottetimers arbejdsdag, og det er ikke tilstrækkeligt til at forbedre konditionen, da det kræver fysisk aktivitet af relativt høj intensitet, det vil sige, så det giver høj puls. Den anbefalede grænse for anstrengelse og træthed i arbejdet kan derfor overtrædes, hvilket over længere tid kan nedsætte hjertekarsundheden.
I fritiden foregår den fysiske aktivitet tit med en tilstrækkelig høj intensitet til at forbedre konditionen og hjertekar­sundheden.

2. Fysisk aktivitet på jobbet hæver den gennemsnitlige puls hen over døgnet

På arbejdet udfører man i fysisk krævende job fysisk aktivitet over syv eller otte timer hver dag i form af manuelt arbejde. Det, der sker ved fysisk aktivitet, er en stigning i antallet af hjerteslag per minut, det vil sige, at pulsen stiger, så hjertet kan pumpe tilstrækkeligt blod ud til de arbejdende muskler. Fysisk aktivitet over flere timer i arbejdet øger derfor pulsen det meste af dagen, og dermed får man en forhøjet gennemsnitlig puls over døgnet, hvilket er veldokumenteret at øge risikoen for hjertekarsygdom.

I fritiden foregår den fysiske aktivitet som regel over kortere tid (for eksempel en time eller mindre) og har en højere intensitet. Det fører til en relativt kortvarig stigning af pulsen og med et efterfølgende fald i hvilepulsen. Dette betyder en lavere gennemsnitlig puls hen over døgnet, hvilket reducerer risikoen for hjertekarsygdom.

3. Fysisk aktivitet på jobbet, der omfatter tunge løft eller statiske positioner, forhøjer blodtrykket 

På arbejdet kræver tungt løfte- og bærearbejde og lange statiske kropspositioner som for eksempel at arbejde med hævede arme over skulderhøjde en betydelig muskelkraft. Det kan føre til, at blodårerne klemmes sammen, som man kender det, fra når man bliver rød i hovedet af at bære noget tungt. Et sådant arbejde betyder derfor, at blodtrykket stiger. Hvis man udfører denne type aktiviteter flere timer dagligt, vil det betyde, at man har et forhøjet blodtryk, mens det står på. Fysisk aktivitet på arbejdet kan dermed føre til et forhøjet gennemsnitligt blodtryk hen over døgnet, hvilket øger risikoen for hjertekarsygdom.
I fritiden er aktiviteterne som regel dynamiske eller med tilstrækkeligt jævnlige pauser, hvilket derfor ikke medfører den samme stigning i blodtrykket. Dynamiske aktiviteter af højere intensitet medfører desuden efterfølgende et fald i blodtrykket i flere timer efter aktiviteten. Fysisk aktivitet i fritiden fører dermed til et lavere døgnblodtryk, hvilket gavner hjertekarsundheden.

4. Fysisk aktivitet på jobbet foregår ofte uden til­strækkelig hviletid 

På arbejdet kan lange perioder med fysisk aktivitet uden tilstrækkelig hvile, for eksempel på grund af lange ugentlige arbejdstider, forårsage betydelig træthed og udmattelse og derved øge risikoen for hjertekarsygdom. I mange tilfælde kræver arbejdet, at man er betydelig fysisk aktiv i minimum syv timer per dag flere dage i træk, ofte med begrænset mulighed for at tage pauser og hvile, når behovet opstår, og dermed får kroppen ikke nødvendigvis den restitution, der er behov for efter en større arbejdsindsats. 

I fritiden har man ofte mulighed for at tage de pauser og den hvile, kroppen har behov for, når man har udført fysisk aktivitet. Derfor gavner fysisk aktivitet hjertekarsundheden. Effekten af ekstremt langvarig træning (overtræning) kan dog give de samme effekter, som kan komme af lange perioder med fysisk aktivitet uden tilstrækkelig hvile på jobbet.

5. Fysisk aktivitet på jobbet udføres ofte med lavere indflydelse og selvbestemmelse end i fritiden

På arbejdet bestemmer man typisk mindre selv og har lavere indflydelse på den fysiske aktivitet end i fritiden. Det kan føre til, at man udfører den fysiske aktivitet med for høj intensitet, i samme monotone arbejdsstilling, med for få pauser og/eller arbejder fysisk i længere tid, end hvad kroppen har godt af (fordi den ikke kan restituere sig). Er kroppen desuden ens primære ’værktøj’, så skal den fysiske aktivitet ofte udføres mere eller mindre på samme måde og med samme hastighed hver dag for at holde produktionen i gang. Over tid kan det føre til overbelastning af hjertekarsystemet, hvilket igen potentielt over længere tid kan føre til øget risiko for hjertekarsygdom. 

I fritiden kan man derimod typisk tage en rolig gå- eller cykeltur, hvis man føler sig utilpas, er meget træt eller har smerter i muskler og led. 

6. Fysisk aktivitet øger niveauet af inflammation i kroppen 

På arbejdet kan koncentrationen af visse såkaldte biomarkører for inflammation (for eksempel C-reaktivt protein, CrP) øges helt naturligt, når man udfører fysisk aktivitet, og de forbliver på et forhøjet niveau, indtil kroppen har restitueret. Høj fysisk aktivitet over lange perioder, det vil sige, når man arbejder mange sammenhængende dage i træk uden tilstrækkelig hvile, kan derfor forårsage vedvarende inflammation, der potentielt kan lede til åreforkalkning og hjertekarsygdom. 

I fritiden vil ovenstående typisk ikke ske, medmindre man træner rigtig meget og hårdt uden tilstrækkelig efterfølgende hvile.