TEMA: De unge er engagerede og har svært ved at sige fra på jobbet
-
30 unge, som befinder sig i starten af deres arbejdsliv, er blevet interviewet til et nyligt publiceret studie.
-
De unge oplever problemer med arbejdsmiljøet, men mange af dem er så investerede i deres første job, at de har svært ved at sige fra over for de krav, som arbejdet stiller.
Hvis man arbejder til rigtig sent, så kan man godt nærmest sidde sådan lidt og ryste, fordi éns krop er træt. (…) Det er meget fysisk, hvor man nærmest får sådan en lidt feberagtig følelse. Og så klør man bare på. Så gør jeg bare det der, hvor jeg står sindssygt tidligt op og går megasent i seng. Fordi så skal jeg nok nå det hele. Sådan fortæller 29-årige Lene om sit første job som akademiker i en NGO.
Citatet kommer fra et nyt studie fra Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aalborg Universitet, og Arbejdsmedicin, Gødstrup Hospital. Forskerne har interviewet 30 unge mellem 22 og 31 år om deres oplevelser og tanker, i forbindelse med at de er startet i deres første job efter endt uddannelse.
– Alle 30 unge fortæller, at de oplever problemer med arbejdsmiljøet. Det er egentlig meget traditionelle arbejdsmiljøproblematikker, hvor noget ikke er, som det skal være. Eksempelvis at der er en meget høj arbejdsintensitet, at de ikke får en ordentlig introduktion – eller at arbejdet er psykisk eller fysisk belastende, fortæller Mette Lykke Nielsen, der er forsker på CeFU.
Kroppen siger stop
En frisør i 20’erne må for eksempel stoppe i branchen, kort efter at hun er begyndt, på grund af slidgigt og vandallergi. En anden ung møder op på sit første job, men der er ikke nogen, som rigtigt tager imod hende; hun har ikke noget skrivebord og må selv skaffe sig et adgangskort. Andre oplever skældud eller chikane.
– Vi kender godt til de arbejdsmiljøproblematikker, som de unge fortæller om, men noget af det, som vi forskere synes var opsigtsvækkende, var den måde, mange af de unge reagerede på problematikkerne på, siger Mette Lykke Nielsen og uddyber:
– Selvom de unge havde for meget arbejde, ikke sov om natten, havde smerter eller på anden vis havde det fysisk eller psykisk dårligt, så blev de ved med at arbejde. Nogle af dem arbejdede endda sig selv helt derud, hvor deres krop sagde stop. Flere af dem havde prøvet at besvime – en enkelt havde endda prøvet det flere gange. Der var også nogle, som tog smertestillende piller, og en af de unge havde udviklet et decideret pillemisbrug.
Det vigtige omsorgsarbejde
Fælles for de unge, som blev interviewet, er, at de har oplevet en form for mental mistrivsel i arbejdet, og at de arbejder i brancher, hvor der er mange midlertidige job, og som er præget af en præstationsorienteret kultur. Mere præcist var de unge ansat som enten jurister, kokke, akademikere, designere/grafikere, frisører eller journalister.
– Med interview kan man ikke generalisere bredt, men man kan få øje på nogle af de dynamikker, som er i spil, og vi ville gerne se, hvad der er på spil hos den gruppe af unge, som vi via registerstudier kan se mistrives.
– Et fællestræk for de unge, vi har interviewet, er, at de alle er voldsomt investerede i deres arbejde og er drevet af at præstere. Det handler ikke bare om lønnen eller social opstigning, men om at de viser deres værdi som menneske gennem arbejdet. Deres identitet er tæt knyttet sammen med deres arbejdsliv. Hvis de siger fra og gør omverdenen opmærksom på, at de ikke trives i deres job, så kan det blive en trussel mod deres selvforståelse, siger Mette Lykke Nielsen.
Hun fortæller, at noget af det, som de unge selv peger på er vigtigt for at forebygge mistrivsel, er gode relationer på arbejdspladsen.
– Der kan være en tendens til at effektivisere og rationalisere arbejdsprocesser, og her risikerer det relationelle at blive usynligt, men når man taler med de unge, har omsorgsarbejdet på arbejdspladsen en afgørende betydning. Det er blandt andet vigtigt for dem, at de føler, at deres leder og kolleger støtter dem, og at de får konstruktiv feedback, siger Mette Lykke Nielsen.
Kilde:
Idunn.no ‘ʼA toxic combinationʼ – Præstation, midlertidighed og kampen for succes i starten af arbejdslivet'.
Doi: 10.18261/ntu.3.2