TEMA: Stor forskel på, hvordan arbejdspladserne møder unge nyansatte

Unge kommer typisk ikke ind på deres første arbejdsplads og hungrer efter et højt sikkerhedsniveau. De hungrer efter at yde en indsats, der bliver anerkendt af deres kolleger og ledelse, fortæller Johnny Dyreborg, som er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Han har været med til at gennemføre flere forskellige forskningsprojekter om unges møde med arbejdsmarkedet, og han forklarer, at det har stor betydning for de unges sikkerhed og trivsel, hvordan arbejdspladserne introducerer dem til arbejdet.

– De unges primære fokus er ikke nødvendigvis deres egen sikkerhed og trivsel, og derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen skaber et trygt og sikkert arbejdsmiljø for de unge, siger Johnny Dyreborg. 

Og det kan være meget forskelligt, hvordan der bliver taget imod de unge på arbejdspladserne.

– I forskningsprojektet SAFU-læring var vi ude på forskellige arbejdspladser for at se, hvordan arbejdspladserne introducerede de unge til arbejdet og sikkerheden. På nogle arbejdspladser var der ingen systematik, og der var et lidt tilfældigt præg over måden, som den unge blev en del af praksis på. Hvorimod det på andre arbejdspladser var meget organiseret, og ledelse og medarbejdere havde mange refleksioner om, hvordan de tog imod de unge, forklarer Johnny Dyreborg.

Feedback udvikler fagligheden

Nogle unge oplever også, at der er stor forskel på den måde, som arbejdspladsen møder dem på, og den måde, som de er vant til at blive mødt på i uddannelsessystemet.

– De unge, der kommer ud på arbejdspladserne i dag, er typisk vant til en skolebaggrund, hvor de betragtes på lige fod og inddrages i beslutninger.
Men dette er ikke nødvendigvis praksis på arbejdspladserne. På nogle arbejdspladser er der en form for tavshedskultur, hvor man udfører sit arbejde, men man snakker ikke så meget om det. Det betyder også, at man ikke får at vide, hvad man har gjort godt, og hvad kan man gøre bedre.

Det er ikke noget, virksomhederne gør af ond vilje, understreger Johnny Dyreborg. Men for de unge kan det have stor betydning at få feedback fra ledelse og kolleger.

– Ved at få feedback udvikler du din faglighed, ligesom det også kan betyde, at du føler dig accepteret på arbejdspladsen og føler, at du har en plads i det arbejdsliv, som dine ældre kolleger er i.

Unges arbejdsmiljø er et fælles ansvar

Noget andet, som er vigtigt for de unges sikkerhed og trivsel, er den støtte, som de får fra deres erfarne kolleger og ledelsen, forklarer Johnny Dyreborg. Han giver en slags ’best practice’-eksempel fra en virksomhed, hvor han var på feltarbejde i forbindelse med sin forskning:

– Det var en ung mand, som befandt sig i en lift 10-12 meter oppe i luften, og pludselig bliver han ramt af en traverskran, som en anden kollega betjener. Den unge råber højt og bliver bange. Da han er kommet ned fra sin lift, samler værkføreren alle medarbejderne på arbejdspladsen og undskylder over for den unge: ’Vi skal passe på dig. Det er vores ansvar. Det er ikke dig.’ Efterfølgende byder kollegerne ind med måder, hvorpå man kan forebygge, at en lignende situation opstår igen.

– Det var meget rørende. For det, at værkføreren reagerer, som han gør, kan også medvirke til, at der kommer en organisatorisk læring. Både i forhold til at skabe en kultur, hvor de unges sikkerhed er et fælles ansvar, og i forhold til at finde løsninger i fællesskab, så man forebygger fremtidige ulykker, siger Johnny Dyreborg.