I Danmark er lange arbejdstider OK

TEMA: Lange arbejdsdage 10. dec 2018 - 5 min læsetid
This describes the image
Foto: Thomas Tolstrup
  • Internationale studier viser, at der er sammenhæng mellem lange arbejdsdage og en række helbredsrisici. Danske studier viser imidlertid, at det ikke i samme omfang er tilfældet i Danmark. Nogle arbejdstagergrupper er dog mere udsatte end andre, og dem skal vi være opmærksomme på, siger professor. 

Det er hårdt for kroppen at arbejde for meget. Der skal være tid til hvile og restitution, og en række internationale studier har vist, at der er en sammenhæng mellem meget lange arbejdstider og en række helbredsrisici for eksempel hjertekarsygdomme, diabetes og slagtilfælde.

Men når man gentager de internationale studier blandt danske arbejdstagere, ser man ikke de samme sammenhænge.

‒ Der er generelt set ikke grund til bekymring over danskernes arbejdstid ud fra en helbredsmæssig betragtning, siger professor Anne Helene Garde fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der står bag et af to nye store studier af lange arbejdstider.

Antageligvis skyldes det dog ikke, at danskere er gjort af et særligt stof og derfor bedre kan klare mosten. Anne Helene Garde mener, at det i stedet må skyldes andre forhold, for eksempel i arbejdsmiljøet, eller at der i det danske samfund er en række forhold, der afbøder de helbredsmæssige konsekvenser, man ser i udlandet:

– Vi har et ret reguleret arbejdsmarked, når det kommer til arbejdstid. Så nogle af de forhold, man ser i flere andre lande, ser man ikke her. Desuden har vi gratis adgang til sundhedsvæsenet, vi har et socialt sikkerhedsnet, som kan hjælpe, hvis man bliver for syg til at arbejde, og så får man oftest en løn, man kan leve af, når man har fuldtidsarbejde. Derudover er der ikke ret mange danskere, der arbejder 55 timer om ugen eller mere. I vores studie var det faktisk mere end tre ud af fire, der arbejdede 32-40 timer om ugen, siger professoren.

Ingen øget risiko for hjertet

De to nye studier af lange arbejdstider, der begge er foretaget på NFA, er baseret på den danske Arbejdskraftundersøgelse og omfatter flere end 150.000 personer i Danmark.

Det ene studie er udført efter samme metode som et internationalt studie, der i 2017 nåede frem til, at der er sammenhæng mellem lange arbejdsuger og hjertekarsygdomme. Men i det danske studie finder forskerne, at der ikke er en øget risiko for at blive diagnosticeret med iskæmisk hjertesygdom hos folk, der rapporterer en ugentlig arbejdstid over 40 timer. Iskæmisk hjertesygdom er en fællesbetegnelse for sygdomme i hjertet forårsaget af forkalkning i de årer, der forsyner hjertet med blod. I studiet finder forskerne heller ikke en øget risiko for brug af receptpligtig blodtrykssænkende medicin.

‒ Når man ikke finder øget risiko mellem lange arbejdstider og iskæmisk hjertesygdom i  Danmark, kan det skyldes flere ting. Det kan for eksempel være fordi, vi i Danmark ofte kun er ansat et sted, siger forsker Ann Dyreborg Larsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som sammen med Anne Helene Garde har bidraget til studiet.

Vi har et ret reguleret arbejdsmarked, når det kommer til arbejdstid. Så nogle af de forhold, man ser i flere andre lande, ser man ikke her.

          - Professor Anne Helene Garde, NFA

Hun forklarer videre, at mens gruppen med meget lange arbejdstider – i dette studie betegnet som mere end 48 timer ugentligt – er relativt lille i Danmark, er det mere almindeligt i for eksempel USA eller Asien at have de meget lange arbejdstider.

Helt afvise negative konsekvenser af lange ugentlige arbejdstider i Danmark kan man dog ikke, siger Ann Dyreborg Larsen:

‒ Vi kan ikke udelukke, at meget lange arbejdstider kan have betydning for udvikling af hjertesygdom hos sårbare grupper, for eksempel personer med tidligere hjertekarsygdomme, men det har vi ikke undersøgt i studiet, som har haft fokus på, om individer, der i udgangspunktet var raske, øgede deres risiko for hjertekarsygdomme ved at have lange arbejdstider.

I studiet finder forskerne desuden indikationer på, at medarbejdere med lav socio-økonomisk status, for eksempel ufaglærte, har forhøjet risiko for hjertekarsygdom, når de arbejder mere end 48 timer om ugen. Det samme har internationale studier peget på.

‒ Vi kan altså se, at der er grupper, vi skal være opmærksomme på. Det understreger, at det ikke er alle, der kan holde til at have meget lange arbejdstider, heller ikke i Danmark. Det kan også være, at der er særlige forhold i deres arbejdsmiljø. Vi ved nemlig ikke med sikkerhed, om det er selve det, at de har lange arbejdstider, eller om det er andre forhold i deres arbejde, siger professor Anne Helene Garde.

Ingen øget risiko for ulykker ved lange arbejdstider i Danmark

Medarbejdere med arbejdstider på over 40 timer i Danmark har ikke større risiko for at komme til skade som følge af ulykker sammenlignet med medarbejdere, som arbejder 32-40 timer om ugen, uanset alder, køn eller socioøkonomisk status.

Det viser et dansk studie fra 2017. Studiet omfatter godt 150.000 personer på mellem 20 og 59 år fra Arbejdskraftundersøgelsen fra 1999 til 2013.

 

Kilde: Night work, long work weeks, and risk of accidental injuries. A register-based study

 Raske arbejder længere

I det andet studie fra NFA har forskerne undersøgt sammenhængen mellem lange arbejdstider og risikoen for tidlig død, og resultatet kan lyde overraskende. Studiet viser nemlig, at medarbejdere, der arbejder over 40 timer om ugen, har mellem 9 og 25 procents mindre risiko for tidlig død. Det betyder dog ikke, at vi skal begynde at skrue op for vores arbejdstid i håbet om at leve længere.

Vi kan ikke udelukke, at meget lange arbejdstider kan have betydning for udvikling af hjertesygdom hos sårbare grupper.

              - Forsker Ann Dyreborg Larsen, NFA

‒ Vi mener ikke, at resultaterne kan fortolkes som om, det er sundt at have meget lange arbejdstider. Det er snarere, fordi det primært er medarbejdere med et godt helbred, som arbejder mere end 40 timer om ugen, siger Anne Helene Garde.

Hun forklarer, at der ud fra resultaterne af de to nye studier ikke umiddelbart er grund til at lave stramninger i forhold til EU’s Arbejdstidsdirektiv, som angiver, at en lønmodtagers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, beregnet over en periode på fire måneder, ikke må overstige 48 timer inklusiv overarbejde.

Gode råd og værktøjer om arbejdstid

Hvordan håndterer og tilpasser I bedst arbejdstiderne i jeres branche? Gennem dette link finder I værktøjer og gode råd udviklet af en række arbejdsmiljøfaglige organisationer:

www.amid.dk/viden-og-forebyggelse/ psykisk-arbejdsmiljoe/arbejdstid/

Opdateret 16. mar 2021