Dialog kan mindske smerter på jobbet

Hvordan har du det?

Så enkelt kan ledere indlede korte, faste samtaler med medarbejderne, som kan være med til at mindske smerteniveauet på arbejdspladsen.

Flere studier viser, at systematisk dialog om smerter på jobbet kan virke forebyggende på både smerter og smerterelateret sygefravær. Det er en simpel metode, der imødekommer det komplekse i, at mange faktorer spiller en rolle for oplevelsen af at have ondt.

Det fortæller Marie Birk Jørgensen, der er leder for rådgivning af ergonomisk og teknisk arbejdsmiljø hos Arbejdsmiljø København og tidligere seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Hun har sammen med forskningschef på NFA Andreas Holtermann beskrevet metoden i antologien ’Forebyggelse af MSB på arbejdspladsen’.

Situationer, der ændrer sig

– Systematisk dialog som metode bygger på ideen om, at det at have smerter ikke er et resultat af én ting som for eksempel tunge løft. Smerter er et resultat af en situation, man er i, siger Marie Birk Jørgensen.

En situation kan for eksempel være, at en medarbejder 1) har lange arbejdsdage med mange tunge løft, 2) er nervøs for, at smerter i ryggen skal udvikle sig til en alvorlig skade, og 3) oplever manglende støtte fra sine kolleger. En kombination af fysiske, psykiske og sociale faktorer, som alle spiller en rolle for, hvordan medarbejderen oplever at have smerter og muligheden for at gøre noget ved det.

Vil man forebygge og håndtere smerterne, må man tale om dem på arbejdspladsen med jævne mellemrum, fortæller Marie Birk Jørgensen:

– De situationer, vi er i, ændrer sig jo med en vis frekvens, både i arbejdslivet og i privatlivet. I en dialog mellem leder og medarbejder kan man se på, om der er noget i den aktuelle situation, som har betydning for, hvordan medarbejderen har det. Og man kan i fællesskab finde ud af, hvilke faktorer der kan skrues på for at mindske eventuelle smerter.

Viden om smerter

For at kunne have en god og konstruktiv dialog skal ledere og medarbejdere være godt rustet med viden om smerter. Det kan de blive gennem et kompetenceløft, der blandt andet gør dem klogere på, hvad smerter skyldes, og hvad man kan gøre ved dem. Derudover er det vigtigt, at organisationen støtter op og kommunikerer en klar målsætning, forklarer Marie Birk Jørgensen.

– Smerteforebyggelse skal prioriteres gennem en tydelig kobling mellem en ambitiøs forebyggelsesstrategi og en stærk produktivitet. Det er vigtigt at indse, at smerter ikke bare er et problem for dem, der har ondt, men har konsekvenser for hele arbejdsfællesskabet og produktionen. Det kan vi blandt andet se ud fra de adskillige milliarder, smerter koster samfundet hvert år, herunder i tabt produktivitet, siger hun.

 

Endelig er det afgørende, at dialogerne mellem leder og medarbejdere er fast tilbagevendende og holdes med samtlige medarbejdere.

– Smerter kommer ofte snigende eller kommer og går. Den systematiske dialog kan bidrage til, at lederen kommer hele vejen rundt og også får talt med de medarbejdere, som ellers ville have gået under radaren i traditionel forebyggelse, siger Marie Birk Jørgensen.

Brug for kulturændring

Dialog er allerede et anerkendt redskab til forebyggelse og behandling af smerter i sundhedssystemet, og ifølge forskerne er der et stort uforløst potentiale i at indføre dialogmetoden i arbejdspladsregi. Men det kræver en massiv kulturændring på arbejdspladserne, hvis det skal kunne lade sig gøre, fortæller Marie Birk Jørgensen:

– Der er ikke kultur for at se smerter i muskler og led som et arbejdspladsproblem, der skal håndteres i fællesskab. Hos Arbejdsmiljø København har vi foretaget en undersøgelse af barriererne for at benytte den systematiske dialog som tiltag, og den viser blandt andet, at mange arbejdspladser opfatter smerter som et individuelt problem.

Marie Birk Jørgensen mener, at de kulturelle barrierer for at se på smerteforebyggelse på en ny måde er så store, at det kunne kalde på en oplysningskampagne på samfundsniveau.

– Der hersker stadig en gammeldags forståelse af smerter som noget, der opstår som konsekvens af en skade, og som et problem, der kun kan behandles med mekaniske metoder. Der er brug for at få udbredt viden om, at smerter også er en social problemstilling, vi skal samarbejde om, hvis vi vil dem til livs, og forebygge på et mere oplyst grundlag, siger hun.

 

Kilde:
The role of managers in addressing employees with musculoskeletal pain: a mixed
methods stu-dy’.
Doi: 10.1007/s00420-017-1284-1

‘What happens to work if you’re unwell? Beliefs and attitudes of managers and
employees with musculoskeletal pain in a public sector setting’.
Doi: 10.1007/s10926-010-9251-7

‘The effect of training for a participatory ergonomic intervention on physical exertion
and musculoskeletal pain among childcare workers (the TOY-project) – a wait-list
cluster-randomized controlled trial’.
Doi: 10.5271/sjweh.3884