Støv på jobbet øger risikoen for sygdomme

Små synlige og usynlige partikler, der bliver hvirvlet op i luften, er en del af mange arbejdsprocesser. For eksempel når man benytter powertools eller udfører gravearbejde i byggebranchen, når man håndterer kemikalier i pulverform i industrien, og når store maskiner udleder dieselpartikler i transportbranchen.

Nye tal fra Arbejdstilsynet viser, at 9,2 procent af de danske lønmodtagere kan se eller lugte støv fra mineraler eller metaller, 8,4 procent kan se eller lugte organisk støv, og 8,5 procent kan se eller lugte gasser, dampe eller røg. Selvom de små partikler kan virke uskyldige, er det vigtigt, at vi er opmærksomme på dem. Både dem, man kan se med det blotte øje, og dem, som er så små, at de kun kan ses gennem et mikroskop. Det fortæller Jakob Bønløkke, der er forskningsansvarlig overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital.

– Vi ved, at et langt liv i støvende omgivelser øger risikoen for lunge-, hjertekar- og kræftsygdomme, men samtidig er støv så naturligt, at der er en risiko for, at det nemt bliver overset og glemt. Eksempelvis er der kvarts i nærmest al sten og alt sand, men mange tænker ikke over, at kvarts faktisk øger risikoen for lungekræft, siger han.

Det kinesiske studie

Om vi bliver syge af støv eller ej, handler primært om, hvor meget støv vi udsættes for over en længere periode. Men der er også eksempler på, at folk er blevet alvorligt syge, efter at de har været udsat for en meget høj dosis i kort tid, forklarer Jakob Bønløkke.

– For eksempel er der et kinesisk studie fra dengang, man begyndte at arbejde med nanopartikler, som beskriver en arbejdsplads, hvor der var en massiv mængde partikler i luften. Her var der en som døde, og flere andre fik varige symptomer. Jakob Bønløkke peger på, at samtidig med at det er vigtigt at vide, at støv er skadeligt, er det også vigtigt at understrege, at vi ikke skal være bange for støv.

– Vi kan godt håndtere det, så længe vi vælger de mindst støvende metoder, bruger korrekte værnemidler og tager de rigtige forholdsregler, når vi arbejder i omgivelser, hvor der er partikler, som er særligt skadelige. Det er bare virkelig vigtigt, at man som arbejdsplads husker at gøre det og ikke tænker: ’Det går nok.’

Støv er som rygning

Gennem de sidste mange år har professor Ulla Vogel sammen med sine kolleger på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsket i, hvordan støv på arbejdet påvirker kroppen. Noget af det, som er blevet mere og mere tydeligt, er, hvordan partikler i arbejdsmiljøet kan være med til at give hjertekarsygdomme.

– Støv er på mange måder ligesom rygning. Man får ikke hjertekarsygdomme af at ryge en enkelt cigaret, men hvis man gentagne gange gennem arbejdslivet indånder partikler, så er det et problem, forklarer hun.

– Når vi får partikler ned i lungerne, aktiveres kroppens forsvar, fordi kroppen gerne vil have partiklerne væk. Men forsvarsmekanismerne har den uheldige bivirkning, at de sætter gang i nogle processer, som giver åreforkalkning og på sigt øger risikoen for at få hjertekarsygdomme.

– Vi kan se, at de her mekanismer sker i lungerne i dyremodeller, men der er også kontrollerede studier, som viser, at det sker i mennesker, forklarer hun.

Lille partikel – stort respons

Mere præcist sætter partiklerne gang i det, man kalder for kroppens akutfaserespons. På kort sigt giver det god mening, fordi akutfaseresponset får cellerne i lungen til at reagere på tilstedeværelsen af fremmedlegemer – i dette tilfælde de partikler, som vi har indåndet. Men på langt sigt har kroppens forsvarsmekanisme en pris.

– Der er en motorvej af videnskabelig litteratur, som viser, at akutfaserespons kan give hjertekarsygdomme. Det er for eksempel det, man ser ved paradentose og andre sygdomme. Det, vi på NFA har tilføjet, er, at indånding af partikler også kan sætte gang i akutfaseresponset.

Ifølge Ulla Vogel viser forskning, at der er nogle karakteristika ved støv, som er vigtige at være opmærksom på, når man ser på risikoen for at få åreforkalkning.

– Vi kan se, at størrelsen på støvpartiklerne betyder meget. For eksempel giver indånding af små partikler et større akutfaserespons end indånding af store partikler.

– En anden ting, som vi kan se i studier, er, at indånding af biologisk støv trykker mere på knapperne i kroppen – her får man et meget stort, men kortvarigt akutfaserespons, siger hun. Forskerne har også kigget på partikler, som er ’uopløselige’ i lungen – det vil sige, at de er sværere for kroppen at fjerne.

– Uopløselige partikler som eksempelvis dieseludstødningspartikler eller metaloxider giver et mindre respons end organiske partikler. Til gengæld bliver responset ved, lige så længe som partiklerne er til stede i lungen, og det kan de være meget længe.

Partikler ophober sig i lungerne

Støv er dog ikke kun skadeligt for kredsløbet. Støv i lungerne kan også forårsage sygdomme som kræft, og nogle typer partikler er særligt kræftfremkaldende. En større kortlægning af årsagerne til arbejdsrelateret kræft på verdensplan, som blev gennemført af australske forskere, viser, at fire typer partikelforurening er ansvarlige for 95 procent af de kendte arbejdsrelaterede kræfttilfælde.

– Især fylder asbest og kvarts meget i opgørelsen og dernæst passiv rygning og dieseludstødning, siger Ulla Vogel.

Når støv forårsager kræft, så handler det blandt andet om, at partiklerne ophober sig i lungerne.

– Med nogle partikler går der rigtig lang tid, før de forsvinder igen, og hvis man indånder flere partikler i arbejdsmiljøet, end kroppen kan nå at fjerne, så vil man akkumulere partikler i lungerne over tid. Det betyder også, at selv når man stopper med arbejdet, så er partiklerne ikke nødvendigvis væk. Forskning viser, at der kan være tre kræftfremkaldende mekanismer i spil, når der er partikler i lungerne, forklarer Ulla Vogel.

To af mekanismerne handler om selve partiklerne. Den sidste handler om kroppens forsvarssystem.

– Det er lidt teknisk, men overordnet set kan partikler frigive kræftfremkaldende stoffer, når de er nede i lungen. Det gør dieseludstødningspartikler blandt andet, idet de for eksempel indeholder tjærestoffer. Nogle partikler medfører dannelse af såkaldte reaktive stoffer, som kan skade arvematerialet.

– Den sidste mekanisme skyldes, at kroppen for at forsvare sig mod partiklerne danner inflammation i lungen, og som en del af det inflammatoriske respons begynder cellerne at danne frie radikaler, som kan skade arvematerialet.

Forskning påvirker grænseværdierne

De seneste år er der kommet nye grænseværdier for nogle af de skadelige stoffer. Grænseværdierne præciserer, hvor store mængder partikler vi som samfund kan acceptere er til stede i arbejdsmiljøet – og her spiller forskningen en vigtig rolle. Blandt andet har forskning været med til at danne baggrund for, at der er kommet en ny grænseværdi for dieselpartikler.

– Der er gennemført et meget stærkt studie, der viser, hvor meget dieseludstødning der skal til, før man får kræft, siger Ulla Vogel.

– Hos NFA har vi for nylig udarbejdet dokumentation for en helbredsbaseret grænseværdi for kvarts, det vil sige en grænseværdi alene baseret på helbredseffekter. De skadelige virkninger af kvarts er meget veldokumenterede, og det er et stof, der er gennemført mange studier af. Blandt andet er der gennemført mange rigtig gode epidemiologiske studier. 

 

Kilde:

Arbejdstilsynet. ’National Overvågning af ­Arbejdsmiljøet blandt Løn­modtagere 2021’.