TRÆNING: Småøvelser kan nedbringe langtidssygefravær med 13 procent

Hvis alle danske arbejdspladser indfører såkaldte småøvelser i arbejdstiden, kan vi potentielt forebygge 13 procent af det lange sygefravær i Danmark, det vil sige fravær i over 30 dage.

Sådan lyder konklusionen på et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, der har undersøgt 70.000 danskeres arbejdsmiljø og helbred. Korte træningspas i arbejdstiden kan derfor være en rigtig god investering for danske arbejdspladser.

– Vores forskning viser, at småøvelser på arbejdspladsen er et vigtigt supplement til mere traditionelle arbejdsmiljøindsatser. Den sætter en tyk streg under den gavnlige effekt, fysisk træning på arbejdspladsen har for medarbejderne, siger Lars L. Andersen, der er professor på NFA og har stået i spidsen for undersøgelsen.

Betegnelsen småøvelser bruges om korte træningspas, som for eksempel kan være 10 minutter elastikøvelser eller øvelser med kropsvægt, hvor musklerne i nakke, skuldre og ryg styrkes. Fælles for øvelserne er, at der ikke er behov for fitnessfaciliteter, omklædning eller bad bagefter. ’

Win-win’ for arbejdsgiver og medarbejder

Konkret har forskerteamet undersøgt sammenhængen mellem småøvelser i arbejdstiden og risikoen for langtidssygefravær. 70.000 danskere har deltaget i undersøgelsen via et spørgeskema og er blevet fulgt i registre over langtidssygefravær gennem to år.

– For at det skal lykkes i praksis på længere sigt, handler det meget om at fremme en kultur med gode vaner. For eksempel at man bruger 10 minutter på småøvelser lige inden frokosten, eller når der er brug for en kort pause om eftermiddagen, forklarer Lars L. Andersen og uddyber:

– Arbejdspladserne kan potentielt set vinde rigtig meget med en lille indsats. Det er win-win. Småøvelserne kan være særlig relevante i forhold til medarbejdere, der arbejder på velfærdsområdet, og hvor der er fysisk høje krav, højt sygefravær og mangel på arbejdskraft:

– Småøvelser i arbejdstiden kan for eksempel hjælpe pædagoger og social- og sundhedsassistenter/-hjælpere med at få en stærkere krop med færre smerter og dermed bygge oven på det vigtige forebyggende arbejde, hvor de anvender hjælpemidler. Kan man ændre arbejdskulturen, så medarbejderne får stærkere kroppe, kan vi potentielt også mindske sygefraværet, forlænge arbejdslivet og på den måde få flere varme hænder. Men det skal naturligvis ske i samspil med en vedvarende indsats for et godt ergonomisk og psykisk arbejdsmiljø, siger Lars L. Andersen og fortsætter:

– De seneste 10 år har der været en positiv udvikling i brugen af småøvelser på danske arbejdspladser, men der er lang vej endnu, før det bliver normen alle steder. Det kræver en kulturændring på danske arbejdspladser, og det tager tid.

Et stort potentiale for forebyggelse

Lars L. Andersen tror, at potentialet for at forebygge langtidssygefravær gennem småøvelser kan være endnu større:

– Jeg tror, man kan skabe endnu bedre resultater, hvis arbejdspladserne for eksempel har tovholdere, der får alle med til at lave småøvelserne og sikrer en høj intensitet og frekvens i træningen. Dog ser forskerne også en skævhed i, hvilke arbejdspladser der indfører sundhedsfremmende tiltag:

– Småøvelserne har en positiv effekt, uafhængigt af om du er ung eller ældre, mand eller kvinde, eller om du har en kort eller lang uddannelse. Men der er et men. Vi kan se i vores undersøgelse, at færre danskere med korte uddannelser får øvelserne tilbudt i arbejdstiden. Det skyldes nok, at øvelserne er lettere at implementere, hvis du har et stillesiddende kontorarbejde, siger Lars L. Andersen.

Konsistente resultater

Lars Brandt er forskningsansvarlig overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Han kalder resultaterne fra NFA for væsentlige og konsistente.

– Med sådanne forskningsresultater er det bare med at komme i gang med træningen ude på arbejdspladserne. Forskningen fra NFA har på tværs af en stor række jobgrupper vist, at øvelser i arbejdstiden har en positiv effekt. Det er ret konsistente resultater, som viser, at selvom det ikke er ret lang tid, man bruger på øvelserne, så modvirker træningen sygefravær.

Lars Brandt har i tidligere projekter selv været med til at forske i de gavnlige effekter af småøvelser i arbejdstiden og har undersøgt konkrete tiltag på forskellige arbejdspladser.

– Vi gennemførte blandt andet et forskningsprojekt hos Syddanske Vaskerier, hvor medarbejderne fast trænede øvelser sammen fem minutter hver dag. Her kunne vi se de samme resultater, som NFA kan se på tværs af arbejdspladser, nemlig at det har en effekt på sygefraværet, siger han og tilføjer:

– For nogle af medarbejderne havde træningen også den effekt, at de blev mere aktive på andre tidspunkter. Eksempelvis begyndte de at arrangere såkaldte ’Tower Runs’, hvor man sammen går på trapper i højhuse.

– Noget af det, der kan være svært, når man indfører træning, er at holde fast i de gode vaner på sigt. Hos vaskerierne kunne vi se, at det var vigtigt, at ledelsen bakkede op om træningen og også meget gerne var med til selve træningen. Lars Brandt peger ligesom Lars L. Andersen på, at det formentlig vil være nemmere for nogle arbejdspladser at indføre øvelser og holde fast i de gode vaner end for andre.

– Hos vaskerierne arbejdede man samlet, og når der blev fløjtet, gik man hen og trænede sammen. Hvis man har meget alenearbejde, og arbejdspladsen er meget individualiseret, vil det formentlig være sværere at holde fast i de gode vaner. Vi har for eksempel også undersøgt symfoniorkestre, som indførte træning i arbejdstiden. Her gik det rigtig godt i en periode, men i længden var det vanskeligt at holde fast. Det kan der være forskellige grunde til, men en af dem kan være, at der er nogle andre arbejdsgange end på et vaskeri. Eksempelvis øver musikerne en del på egen hånd.  

 

Kilde:    

nature.com/scientificreports ‘Potential of micro-exercise to prevent long-term sickness absence in the general working population: prospective cohort study with register follow-up’.

Doi: 10.1038/s41598-022-06283-8