Intet quickfix, når arbejdspladser skal forebygge vold og trusler

TEMA: Voldsforebyggelse 2. aug 2021 - 5 min læsetid
This describes the image
Foto: Thomas Tolstrup
  • Forebyggelse af vold og trusler er et komplekst fænomen, der kræver, at arbejdspladsen sætter gang i flere tiltag på samme tid.

  • Det kan lyde simpelt, men være vanskeligt at føre ud i praksis.

  • Forskere fra NFA har i en række forskningsprojekter undersøgt, hvordan man kan forebygge vold på arbejdspladser, hvor medarbejderne er tæt inde på livet af andre mennesker, for eksempel i ældreplejen, folkeskolen, psykiatrien og fængslerne.

Skrevet af: Ida Marie Winge

Når medarbejdere bliver udsat for vold og trusler på danske arbejdspladser, er det sjældent en gerningsmand med en ond intention, som står bag. Langt oftere vil det være et barn i indskolingen, en ældre med demens eller en anden borger, som midt i sin frustration ikke ser anden udvej.

Hvis man vil mindske volden, er løsningen derfor ikke ’bare’ at sætte overvågningskameraer op eller ansætte sikkerhedsvagter. I stedet peger forskning fra blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) på, at man bør sætte flere tiltag i gang på samme tid og fokusere på for eksempel kultur, systematik og relationer.

En historie bag volden og truslerne

– Når en situation ender i vold eller trusler, er der mange faktorer på spil. Der er oftest en historie bag, som man bør være opmærksom på, hvis man vil forebygge, fortæller Birgit Aust, der er seniorforsker på NFA og har været med i flere forskningsprojekter om voldsforebyggelse.

– Det kan handle om, at personen har en sygdom som demens, hvor de kognitive kompetencer er svækkede. Måske har vedkommende sovet dårligt, og det er en ny hjælper, som er på arbejde – og en mindre konflikt kan pludselig ende med, at personen slår. Det handler ikke om, at vedkommende er ’ond’ eller gerne vil slå, men om at vedkommende ikke forstår situationen og ikke kan se andre muligheder, siger hun. 

Hun peger på, at man i mange brancher ikke nødvendigvis vil bruge ordet vold, men i stedet benytte termer som ’udadreagerende adfærd’, ’voldsomme episoder’ eller ’grænseoverskridende hændelser’.

Svært, når der stilles krav

Forskerne på NFA har de seneste år undersøgt voldsforebyggelse i så forskellige brancher som folkeskolen, ældreplejen, psykiatrien og fængslerne.

Selvom der er stor forskel på en 80-årig kvinde med demens, et syvårigt barn og en kriminel, er det alle brancher, hvor medarbejderne har et særligt ansvar for andre mennesker, og hvor der er en høj forekomst af vold og trusler. Samtidig er det brancher, hvor medarbejderne som en del af deres arbejde stiller krav til andre mennesker, og hvor frustrationerne kan udvikle sig til voldelige reaktioner.

–  Selvfølgelig kan vold i de her brancher også være planlagt, eksempelvis i et fængsel, hvor volden kan være banderelateret. Sådanne situationer er svære at forebygge. Men hvis man parkerer den, da det kun gælder for en mindre del af episoderne, så opstår vold og trusler oftest i situationer, hvor der bliver stillet krav, og folk befinder sig i pressede situationer, de ikke kan håndtere, siger Birgit Aust.

– Vold og trusler er meget afhængigt af konteksten. Det kan handle om støj i ældrecenterets spisesal, for mange indtryk eller et mindre barn, som havde en dårlig oplevelse i frikvarteret, og så kommer der en opgave, som barnet ikke forstår.

Den gode relation gør medarbejderne bedre forberedt

På tværs af forskningsprojekterne bliver det, at medarbejderne har tid til at opbygge en tillidsrelation til borgerne, fremhævet som væsentligt for at forebygge vold og trusler. 

Relationsarbejde blev blandt andet fremhævet i et forskningsprojekt om udadreagerende adfærd i ældreplejen, som NFA gennemførte i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

– Vi kunne se, at det var vigtigt for medarbejderne at have tid til at lære borgerne at kende. Den gode relation betød, at medarbejderne var bedre forberedt på, hvad der kunne trigge de ældre og skabe en konflikt – samt at de vidste, hvad der kunne berolige dem, siger Iben Karlsen, der er forsker på NFA og leder på forskningsprojektet.

Iben Karlsen forklarer, at ligesom i andre brancher er voldsforebyggelse i ældreplejen omfattende, og løsningerne er mangestrengede.

– Hvis man vil forebygge vold og trusler, er det vigtigt at sætte gang i indsatser på de forskellige niveauer i organisationen. Det vil sige på både organisations-, ledelses-, team- og medarbejderniveau.

Den vigtige systematik i det daglige arbejde

Forskning på tværs af brancher viser også, at det er vigtigt, at arbejdspladsen har en fælles systematisk tilgang. Det betyder blandt andet, at man registrerer, hvad der foregår omkring voldssituationer og situationer, der næsten endte i vold. Registreringerne kan hjælpe arbejdspladsen med at se mønstre, som man ellers ikke ville kunne se. Eksempelvis at vold og trusler ofte foregår inden morgenmaden, eller i forbindelse med at der gives medicin.

Ud over en overordnet registrering er det væsentligt at indarbejde en systematik i det daglige arbejde, hvor man løbende er opmærksom og bemærker, hvis der er tegn på, at en person er presset, forklarer Birgit Aust og fortsætter:

– Hvis man vil forebygge, er det vigtigt hele tiden at risikovurdere: Er der tidspres? Kender personerne hinanden? Er der sket noget tidligere på dagen eller dagen før, som gør vedkommende bekymret?
 

Kilde:

Integreret voldsforebyggelse – Et interventionsstudie til forebyggelse af vold og trusler i psykiatrien og kriminalforsorgen

Undersøgelse af chikane, trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i udvalgte folkeskoler

Afdækning af eksisterende viden, metoder og praksis i forhold til at forebygge, håndtere og lære af udadreagerende adfærd i ældreplejen i et arbejdsmiljøperspektiv