Markant fald i vold og trusler fra indsatte: – Uden medarbejderne var det aldrig gået

Bag Nyborg Fængsels røde mure ligger arresten, hvor indsatte med såkaldte adfærdsmæssige udfordringer sidder varetægtsfængslet og venter på, at der falder dom i deres sag. Det kan være indsatte med banderelationer eller indsatte, som har en historie, hvor de tidligere har opført sig voldeligt over for medarbejdere eller andre indsatte.

Selvom afdelingen huser nogle af Danmarks mest voldsparate og grænsesøgende fanger, er de færreste af voldsepisoderne i arresten planlagte. I stedet opstår volden oftest i situationer, hvor de indsatte er frustrerede, og der bliver stillet krav, eksempelvis når de skal visiteres, og fængselspersonalet skal undersøge, om de har gemt mobiltelefoner, stoffer eller andre genstande, der ikke må være i arresten.

Det kan også handle om, at kæresten har slået op, og de ikke kan mødes med vedkommende, eller der sker noget andet uden for fængslet, som påvirker dem.

– Der er mange stærke følelser forbundet med at komme ind at sidde – og det er også derfor, vi oplever en del selvmordsforsøg i arresten, forklarer Naeem Sheikh, der er enhedschef i Nyborg Fængsel.

Forskningsprojekt vigtig årsag til færre voldsepisoder

Siden afdelingen blev oprettet i 2017, har der været et markant fald i antallet af vold og trusler mod medarbejderne. Hvor der det første år blev registreret 126 hændelser med fysisk eller psykisk vold, var der i 2020 under halvt så mange, mere præcist 59 episoder.

En væsentlig del af faldet tilskriver Naeem Sheikh forskningsprojektet ’Integreret voldsforebyggelse’, som afdelingen var en del af, og hvor medarbejdere og ledere sammen skulle arbejde med at forebygge vold og trusler.

Afdelingen deltog i 2017-2018, og projektet var et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest, Herning.

– Forskningsprojektet har været en vigtig årsag til, at vi har færre voldsepisoder i arresten i dag. Vi har sat gang i rigtig mange tiltag de seneste år, og det er forskningsprojektet, som har sat rammen for det arbejde, siger Naeem Sheikh. 

Idébank med tiltag til at sænke volden

Som en del af forskningsprojektet blev der afholdt et seminar, hvor medarbejdere og ledere kom med ideer til, hvad der skulle til for at forebygge vold og trusler i arresten. Ideerne blev samlet i en idébank, og en styregruppe bestående af ledelsen og 12 medarbejdere arbejdede derefter med at få ideerne til at leve i praksis og med at igangsætte andre tiltag, som kunne sænke volden i arresten.

– Stort set alle ideerne fra mødet er noget, vi gør i dag – for eksempel har vi fået mere fast personale og bruger i mindre grad vikarer, hvilket var noget, som flere medarbejdere pegede på var vigtigt. Vi har også haft fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne og har afholdt en række temadage om emner som god kommunikation og forråelse.

Naeem Sheikh understreger, at det har været vigtigt, at medarbejdere og ledere sammen er gået ind i processen.

– Som leder kan jeg sætte en retning og være med til, at tiltagene bliver implementeret, men hvis vi ikke havde haft medarbejderne og deres ideer med, var det aldrig gået. Det er dem, der bedst ved, hvordan arbejdet fungerer i praksis, siger han. 

Systematik og statistik gør en forskel

En højere grad af systematik har også været afgørende for at få nedbragt volden. Blandt andet er afdelingen blevet bedre til at registrere og lære af, hvad der sker rundt om situationer med vold og trusler.

– Som indsat har man ikke sit eget badeværelse, men deles om det med de andre i arresten. Noget af det, som blev tydeligt, når vi så på statistikken, var, at mange af episoderne med vold og trusler opstod i forbindelse med besøg på bad og toilet. Vi vidste godt, at der var i underkanten af toiletter, men vi vidste ikke, at det var et så stort problem, før vi så, hvor mange episoder der rent faktisk var relateret til det, forklarer han.

Det stærkere fokus på systematik handler dog ikke udelukkende om at føre statistik. Systematikken er også indarbejdet som en central del af det daglige arbejde. Blandt andet er det sat i system, at medarbejderne afholder faste, daglige møder, hvor det er muligt at ventilere, hvis der har været en svær episode. Der er også afsat faste tidspunkter til at skrive og læse døgnrapport, så der er en god overlevering mellem vagterne.

– Vi arbejder blandt andet med en trafiklysmodel, hvor vi kategoriserer de indsatte i rød, gul og grøn, alt efter hvilken adfærd de udviser. På den måde kan man hurtigt få et overblik over, om der er noget, man skal være særligt opmærksom på, siger Naeem Sheikh. Han tilføjer, at planen er snart at erstatte denne model med en anden, som er mere detaljeret, og som er udarbejdet af en af medarbejderne.