Arbejdsmiljø

A4 Medier relancerer Magasinet Arbejdsmiljø

11. november 2024 kl. 7.00
Nyt digitalt tilbud til arbejdsmiljørepræsentanter og HR-ledere hver mandag.

Magasinet Arbejdsmiljø var i mange år det førende journalistiske magasin om arbejdsmiljø med en solid kreds af kernelæsere: Arbejdsmiljørepræsentanter, ledere i arbejdsmiljøorganisationen og arbejdsmiljørådgivere. 

Desværre havde Magasinet Arbejdsmiljø, som mange andre trykte udgivelser, problemer med økonomien, og NFA, der udgav magasinet, valgte at lukke det i 2023.

Men arbejdsmiljøstoffet er for vigtigt til at blive endnu en nyhedsørken, som ikke oplyses med  uafhængig kritisk journalistik. Formidling af viden  om risikofaktorer i arbejdsmiljøet er afgørende for, at vi kan blive ved med at øge sikkerheden på jobbet for danske lønmodtagere.

Derfor samler vi på A4 Medier handsken op. 

Få adgang til arkivet: Vælg dit abonnement her

Vi har købt Magasinet Arbejdsmiljø og hver mandag udkommer nu det nye nyhedsbrev ‘Magasinet Arbejdsmiljø’, der er en skarp og opdateret version af det gamle trykte magasin. Vi giver tip til arbejdsmiljøorganisationens arbejde, der kan bruges direkte på arbejdspladsen. Om støj, psykisk arbejdsmiljø, skeletbesvær, seniorordninger, sundhed og alt der imellem. Om hvordan du laver den perfekte APV, og hvad den nyeste forskning viser om asbest.

Skriv dig op her: Få nyhedsbrevet i din indbakke hver mandag

I vores første nummer kan du netop få seks tips til den gode APV og læse den dramatiske historie om, hvordan de seneste og hidtil skrappeste regler for arbejdet med asbest blev til EU.

Prisen er 1.499 kr for et års abonnement. Det giver dig samtidigt adgang til Magasinet Arbejdsmiljøs artikelarkiv, der er fuld af tips og trick til at forbedre arbejdsmiljøet. Hvis du allerede er abonnent på A4 Arbejdsmiljø, så få du automatisk adgang til Magasinets artikler.

God læselyst.

GDPR