
Forskning viser, at mennesker, der har et meningsfyldt arbejde, trives bedre, har lavere sygefravær og kommer bedre og sundere gennem arbejdslivet. Seniorforsker Thomas Clausen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, forsker i psykisk arbejdsmiljø. Han slår et slag for arbejdsglæden. Men ikke kun den form for arbejdsglæde, hvor man hopper op i luften, mens man glade og storsmilende giver hinanden ”highfive”.