I 1924 døde en ung og fattig engelsk tekstilarbejder fra Rochdale efter to års sygdom, og hendes død skulle blive begyndelsen på en lang og sej kamp for arbejdsmiljøet.
Hun var lige så ukendt dengang som nu, men når 33-årige Nellie Kershaw alligevel har fået en plads i historiebøgerne, skyldes det dødsårsagen.
Nellie Kershaw døde nemlig af asbetose og er dermed verdenshistoriens første kendte tilfælde af asbestrelateret dødsfald.
Siden er millioner af mennesker fulgt med Nellie Kershaw i graven, og selvom EU for 25 år siden vedtog et forbud mod asbest, estimeres det fortsat, at op mod 90.000 europæere yderligere tilslutter sig dem. Hvert år.
For på trods af at ingen spinder garnnøgler af asbestfibre på en spinderok dagen lang - som Nellie Kershaw gjorde i starten af det tyvende århundrede - er der fortsat tusindvis af arbejdere, der støder uventet på asbest i eksempelvis renovering og nedrivningsarbejde af gamle huse.
Men 25 år efter forbuddet og 100 år efter Nellie Kershaws død er kampen mod asbest gået ind i en ny fase på europæisk niveau.
I 2023 vedtog EU nemlig en ny asbestreform, der stiller nye og skrappe krav til uddannelse af de arbejdere, der skal håndtere asbest, og sænker de såkaldte grænseværdier betragteligt.
Stort set hele Europa-Parlamentet stemte for direktivet, og det er nærliggende at tro, at det derfor var en smal sag. Men bag aftalen har der været en hård magtkamp mellem EU's bærende institutioner, der fortæller en historie om EU's styrker og svagheder i kampen for arbejdsmiljøet.
Forslaget kunne meget vel have lidt en stille død, men så begik en højtstående embedsmand en brøler, der skulle give asbestmodstanderne momentum.
Artikelserie: EU og arbejdsmiljøet
Arbejdsmarkedets parter har altid proklameret, at der er et særligt stærkt samarbejde om det danske arbejdsmiljø, uanset om det gælder bekendtgørelser i arbejdsmiljøloven, nye politiske aftaler eller blot det løbende partssamarbejde. Men mange vigtige elementer i arbejdsmiljøloven stammer faktisk fra direktiver og EU-aftaler. A4 Medier vil gennem podcasts og artikler zoome ind på, hvilke dele af det danske arbejdsmiljøarbejde, der egentlig har rod i Bruxelles, og hvordan de blev til. Og hvad der forsat kæmpes for at blive reguleret på EU-niveau.
Artikelserien er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene A4 Mediers.
Kommissionen vs. parlamentet
Centralt i kampen for en strengere asbestreform stod danske Nikolaj Villumsen. Han blev valgt til Europa-Parlamentet for Enhedslisten i 2019 og tog hurtig den dagsorden til sig i alliance med en række europæiske fagforeninger i det europæiske bygningsarbejderforbund EFBWW samt de danske fagforbund, som organiserer bygningsarbejdere 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, EL-forbundet, Malerforbundet, Teknisk Landsforbund samt Metal og HK Privat.
Men det var især mødet med dødelige syge Dan Henriksen, hvis historie Blik- og Rørarbejderforbundet havde bragt frem, der gjorde indtryk på Nikolaj Villumsen.
"Dan var en ung mand, da han blev udsat for asbest, og nu er han dødelig syg. Det er jo et klokkeklart eksempel på, hvor skidt det kan gå, og hvor farligt asbest er," siger Nikolaj Villumsen.
Asbest blev derfor en mærkesag for nyvalgte Villumsen. Men i EU er det kun EU-Kommissionen, som har retten til at fremsætte lovforslag. Derfor var det op ad bakke fra begyndelsen, da en asbestreform ikke var på kommissionens spiseseddel.
"Der var ingen planer om at gøre noget ved asbest tilbage i 2019, selvom 70.000 døde af asbest alene det år," fortæller Nikolaj Villumsen.
I løbet af de kommende år fik han imidlertid samlet et flertal i Europa-Parlamentet og i regi af Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender taget initiativ til en betænkning, der henstillede kommissionen til at tage asbestdagsordenen op. Nikolaj Villumsen blev hovedordfører på det arbejde.
Det er en metode, der minder om beslutningsforslag, der i Folketinget sjældent fører til egentlig lovgivning, men som regel bruges til at sætte en mediedagsorden eller udstille regeringen i politiske spørgsmål.
I EU blev det imidlertid til sidst taget op af kommissionen, som det eneste politiske forslag på arbejdsmarkedsområdet, der ikke på forhånd var planlagt af kommissionen i seneste valgperiode.
"Det kan være svært at påvirke EU, men asbestreformen er et eksempel på, hvordan pres nedefra anført af danske og europæiske bygningsarbejdere førte til, at der blev fremlagt lovgivning stik mod, hvad kommissionen havde planlagt," siger Nikolaj Villumsen.
Det hemmelige brev
Asbestreformen fik dog ikke en varm velkomst i kommissionen.
Der var ifølge Nikolaj Villumsen kræfter på spil, der ikke ville have skrappere krav.
"Vi oplevede virkelig meget modstand, men det var en modstand bag lukkede døre. Det er svært at være ligeglad med, at bygningsarbejdere dør af at gå på arbejde, så når diskussionen var i det åbne, talte ingen imod. Men det betød ikke, at der ikke var modstand," siger Nikolaj Villumsen.
Det blev for alvor tydeligt, da en højtstående embedsmand i kommissionen begik en brøler, der ifølge Nikolaj Villumsen skulle vise sig at blive et gennembrud.
"Vi havde den her groteske situation, hvor generaldirektøren i beskæftigelsesafdelingen i kommissionen, Joost Korte, skrev et brev til alle forhandlere af de politiske grupper og opfordrede os til at droppe kravet om lavere grænseværdier," fortæller Nikolaj Villumsen.
"Det svarer til, at departementschefen i Beskæftigelsesministeriet skriver til de politiske ordførere, at de skal droppe at lave et beslutningsforslag, hvilket er helt uhørt," siger Nikolaj Villumsen.
I brevet kan man læse generaldirektøren advare mod en sænkelse af grænseværdierne, fordi det bør være en sag for arbejdsmarkedets parter og samtidig skal være praktisk gennemførligt for virksomheder. Det tilføjes, at det derfor ville være "kontraproduktivt, hvis parlamentets endelige rapport om asbest kræver konkrete grænseværdier".
Brevet blev en smoking gun, der afslørede modstanden, og Nikolaj Villumsen konfronterede kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med brevet i en plenarsamling dagen efter.
Og så skete der noget.
"Gennembruddet kom helt klart, da konflikten kom ud i det åbne. Der var mange, der fik røde ører i salen. Og det, at selveste Ursula von der Leyen får et forklaringsproblem, tror jeg, har presset hele kommissionen til at give efter," siger Nikolaj Villumsen.
I september 2022 fremlagde kommissionen så sit forslag til et nyt asbestdirektiv. Men kampen var ikke slut endnu.
EU vedtager endelig asbestreform
Kommissionens udspil var nemlig langt fra så ambitiøst, som flertallet i parlamentet ønskede det. Forslaget forholdte sig udelukkende til grænseværdierne, som i øvrigt var ti gange højere end parlamentets udspil og samtidig tre gange højere end de allerede eksisterende danske grænseværdier på 3.000 kubikmeter.
Grænseværdierne blev dog i de efterfølgende forhandlinger - anført af både Nikolaj Villumsen og Marianne Vind (S) - presset ned til en grænseværdi på 2.000 kubikmeter mod udspillet på 10.000 kubikmeter. Derudover blev der suppleret med krav om autorisationsordninger og uddannelse.
I juni 2023 blev EU enig om et nyt asbestdirektiv.
"Vi kom ikke så langt, som jeg kunne have ønsket. Men vi kom trods alt meget langt, og vi kom selv med konkrete forbedringer i et land som Danmark, der i forvejen ligger i top," siger Nikolaj Villumsen, som mener, at historien om asbestreformen - trods modstand og politiske slagsmål - viser EU's styrker.
"Der er ingen tvivl om, at EU kan bruges til at forbedre arbejdsmiljøet for millioner af lønmodtagere. Det var det, der skete, og vi taler jo om op mod ni millioner lønmodtagere, der har fået bedre beskyttelse som følge af det her. Det er immervæk også en slat," siger Nikolaj Villumsen.
De ukendtes grav
Nikolaj Villumsen mener dog stadig ikke, at kampen er slut. Direktivet skal først og fremmest implementeres, hvilket medlemslandene har helt op til seks år til.
Derudover peger han på, at kommissionen skal leve op til et løfte om at fremlægge yderligere lovgivning om screening og registrerering af asbest.
Danmark vil imidlertid allerede leve op til kravene fra 2025 som følge af den danske asbestaftale fra 2022.
Alle danske og europæiske lønmodtagere står altså markant bedre nu end Nellie Kershaw i 1924. Dengang blev asbestose ikke engang betragtet som en arbejdsskade, hvilket betød, at hendes arbejdsgiver, Turner Brothers, nægtede at betale erstatning.
Nellie Kershaw døde i fattigdom, og hendes mand havde ikke råd til at bisætte hende.
Hun blev derfor begravet i de ukendtes grav.
