Det var en milepæl i kampen for arbejdsmiljøet, da EU vedtog nye skrappe regler for asbest og i samme valgperiode nye regler for bly og dissocyanater.
Men blækket på aftalerne var knapt tør, før et nyt slagsmål om sundhedsfarlige stoffer kunne begynde.
For der er ikke mindre end 1.400 stoffer, som EU bør regulere og fastsætte grænseværdier for.
Tilmeld dig her: A4 Medier relancerer Magasinet Arbejdsmiljø
Det mener i hvert fald en gruppe af partier i Europa-Parlamentet, som tidligere i år sendte et brev til den daværende kommisær for beskæftigelse og sociale anliggende, Nicolas Schmit, samt kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Og nu er der tilsyneladende gode nyheder til afsenderne af brevet. Den nye arbejdsmarkedskommissær, rumænske Roxana Mînzatu, vil nemlig skrue op for tempoet i lovgivningsarbejdet.
Det skriver hun i et skriftligt svar forud for sin høring i Europa-Parlamentet 12. november. Her indleder hun med at skrive, at EU-Kommissionen allerede har reduceret den tid, det tager at fastsætte fælles grænseværdier på EU-niveau.
"Men jeg ønsker, at vi bliver hurtigere. Jeg vil se nærmere på dette, da vores arbejdere har behov for beskyttelse mod eksponering for farlige kemikalier, og virksomheder har brug for ensartede vilkår," skriver Roxana Mînzatu.
Artikelserie: EU og arbejdsmiljøet
Arbejdsmarkedets parter har altid proklameret, at der er et særligt stærkt samarbejde om det danske arbejdsmiljø, uanset om det gælder bekendtgørelser i arbejdsmiljøloven, nye politiske aftaler eller blot det løbende partssamarbejde. Men mange vigtige elementer i arbejdsmiljøloven stammer faktisk fra direktiver og EU-aftaler. A4 Medier vil gennem podcasts og artikler zoome ind på, hvilke dele af det danske arbejdsmiljøarbejde, der egentlig har rod i Bruxelles, og hvordan de blev til. Og hvad der forsat kæmpes for at blive reguleret på EU-niveau.
Artikelserien er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene A4 Mediers.
En hollandsk rapport
Det er en rapport fra den hollandske regering, der er årsagen til, at en gruppe parlamentarikere i efteråret sendte brevet til EU's ledelse. Rapporten fra det hollandske beskæftigelsesministerium viser, at der er op imod 1.400 sundhedsfarlige stoffer, der i større eller mindre omfang er reguleret i forskellige EU-medlemslande, men som der endnu ikke er lavet fælles regulering af på EU-niveau.
Det er den rapport, samt at der i EU i dag kun er kapacitet til, at der produceres fem videnskabelige studier om grænseværdier om året, som får parlamentarikerne til at reagere.
For i det tempo vil der først være fastsat fælles europæiske grænseværdier for alle stoffer om 70 år, hvis man skal igennem alle 1.400 stoffer.
I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har man længe presset på for at få fastsat flere grænseværdier, så derfor hilser den danske hovedorganisation kommissærens ambitioner velkommen.
"Men ord skal jo følges op med handling," lyder det i et skriftligt svar fra FH's ene næstformand Flemming Grønsund. Han foreslår konkret, at kommissionen lægger langt flere ressourcer i det videnskabelige arbejde, der ligger til grund for grænseværdierne.
"Det er et flaskehalsproblem, som flere gange er blevet påpeget af kommissionens rådgivende trepartsudvalg for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ACSH, hvor også FH deltager. Det er også blevet anmodet fra politisk side af en række medlemslande - herunder Danmark - at kommissionen skal prioritere det her med mere kapacitet," siger Flemming Grønsund.
FH-næstformanden vil ikke sætte et mål for, hvor mange stoffer man skal have taget livtag med.
"Kommissionen skal koncentrere sig om at opfylde de prioritetslister, som er blevet vedtaget af kommissionens rådgivende trepartsudvalg for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det er dem, som er eksperterne," siger Flemming Grønsund.
Et helt andet ball game
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er også glad for kommissærens melding.
"Vi bakker helt op om den ambition. Hvis vi fortsætter med den nuværende hastighed, kommer vi heller ikke i mål med EU's arbejdsmiljøstrategi," siger Christiane Mißlbeck-Winberg, der er europapolitisk chef i DA.
Det er med arbejdsgiverøjne også vigtigt på grund af den ulighed, der er på tværs af EU's medlemslande i dag.
"Danmark er godt med, så vi ønsker bare, at det bliver ensartet på tværs af medlemslandene," siger Christiane Mißlbeck-Winberg.
I DA arbejder man ellers fortrinvist for at løfte de administrative byrder på europæiske virksomheder og kæmper imod for mange reguleringer, der kan hæmme konkurrenceevnen. Konkurrenceevnen er da også netop en af de vigtigste strategiske dagsordener for den kommende EU-forsamling, og alle alarmer har lydt, siden den tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi skrev sin skelsættende rapport, der talte om et Europa i eksistentiel krise.
Men når det kommer til reguleringer, er lige netop sundhedsfarlige substanser altså et helt andet "ball game", påpeger DA's europapolitiske chef.
"Vi taler om farlige substanser, og det er helt nødvendigt at sikre et godt arbejdsmiljø. Der skal skelnes mellem den regulering, der er nødvendig og i alles interesse, og regulering, hvor behovet og værdien er svære at få øje på. Vi er dog generelt helt enige med kommissionen i, at vi skal lave konkurrenceevne tjek på alle nye EU-reguleringer," siger Christiane Mißlbeck-Winberg.
Hvad den rumænske arbejdsmarkedskommissær, Roxana Mînzatu, med den korrekte og mundrette titel af kommissær for People, Skills and Preparedness helt konkret har tænkt sig at gøre for at skrue tempoet op, bliver vi måske klogere på 12. november.
Her skal hun nemlig sidde tre timer i den varme stol og svare på kritiske spørgsmål fra Europa-Parlamentet.
Først efter høringen vil det officielt blive afgjort, om hun kan blive godkendt som kommissær.
Du kan i mellemtiden læse A4 Mediers portræt af Roxana Mînzatu her.
