Hotel Bedford i Bruxelles har de seneste uger dannet ramme om forhandlinger, der kan vise sig at blive afgørende for både det danske og det europæiske arbejdsmarked.
I et af hotellets mange konferencelokaler, der er beklædt med væg-til-væg-tæpper, har i alt ti repræsentanter fra den europæiske fagbevægelse (ETUC) og de europæiske arbejdsgiverorganisationer (Business Europe) nemlig forhandlet sig frem til noget helt nyt - en pagt om den sociale dialog.
Et papir, hvor parterne bekræfter, at de gerne vil forhandle om såkaldte sociale forhold, som kan være alt fra mindsteløn til farlige stoffer og handicappedes rettigheder. Det er et papir, hvor der står, at de ønsker at styrke dialogen, men at de også har brug for, at der er nogle rammebetingelser på plads, som for eksempel inddragelse og respekt fra Europa-Kommissionens side.
Det lidt kryptiske udtryk "social dialog" dækker over, at arbejdsmarkedets parter inddrages i beslutningstagningen og gennemførelsen af beslutninger, der direkte vedrører dem. Sat lidt på spidsen kan man kalde det EU's version af den danske model.
Det allerførste møde om pagten startede egentlig med en indledende snak i Business Europes bygning. En moderne kontorbygning med glaspartier som vægge, som huser 42 arbejdsgiverorganisationer fra hele EU.
Det er også her, A4 Arbejdsmiljø tager en snak med Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) europapolitiske chef, Christiane Mißlbeck-Winberg. Hun har svært ved at skjule begejstringen over, at parterne er nået så langt.
“Det bidrager uden tvivl til en form for helingsproces, hvis man kan kalde det det. For forhandlingerne har vist, at der trods alt har været vilje fra begge sider til at vise, at vi godt kan," siger hun med et smil, men skynder sig så at sige:
"Det vil jo ikke have en direkte påvirkning. Men symbolsk har det en stor betydning, fordi man kan se for sig, at vi måske kan tage skridtet videre, og kigge ind i nogle mere bindende forhandlinger.”
Artikelserie: EU og arbejdsmiljø
Arbejdsmarkedets parter har altid proklameret, at der er et særligt stærkt samarbejde om det danske arbejdsmiljø, uanset om det gælder bekendtgørelser i arbejdsmiljøloven, nye politiske aftaler eller blot det løbende partssamarbejde. Men mange vigtige elementer i arbejdsmiljøloven stammer faktisk fra direktiver og EU-aftaler. A4 Medier vil gennem podcasts og artikler zoome ind på, hvilke dele af det danske arbejdsmiljøarbejde, der egentlig har rod i Bruxelles, og hvordan de blev til. Og hvad der forsat kæmpes for at blive reguleret på EU-niveau.
Andre artikler i serien:
- I 100 år har dræberstøv slået arbejdere ihjel: Sådan blev EU's hidtil skrappeste asbestregler til
- Kommende kommissær sætte tempoet op i kampen mod tusindvis af andre farlige stoffer
- APV'en blev skabt i Bruxelles i en tid, hvor forståelsen af arbejdsmiljø var fundamental anderledes
Artikelserien er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene A4 Mediers.
Bagtæppet for forhandlingerne
Pagten er blevet til på direkte opfordring fra Kommissionsformand Ursula Von Der Leyen. Ved Val Duchesse topmødet i januar 2024 var det egentlig meningen, at Kommissionen skulle have præsenteret et forslag fra arbejdsmarkedets parter til et direktiv om retten til at være offline. Men parterne kunne ikke blive enige, og repræsentanter fra Business Europe trak til sidst stikket på forhandlingerne.
Det fik ikke alene kommissionsformanden til at bede parterne om at kigge hinanden dybt i øjnene. Hun suspenderede også hele det arbejdsprogram for området, der ellers lå klappet og klart. Som et forsøg på at genstarte den sociale dialog.
Inden forhandlingerne om en pagt gik i gang, ændrede Business Europe deres medlemsbetingelser, så de enkelte medlemmer ikke længere kunne trække stikket på et forslag, som det skete under forhandlingerne om retten til at være offline. Nu kræver det totredjedel flertal, hvis det igen skal ske.
Ulig forhandlingerne om retten til at være offline, der strakte sig over et år, så har parternes forhandlinger om pagten kun taget 16 dage. Heidi Rønne, der er international konsulent hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og har siddet med under forhandlingerne, fortæller, at de har været korte, men også "intense", og undervejs måtte alle revurdere deres røde linjer.
Da A4 Arbejdsmiljø møder hende, er det til dansk og svensk fagbevægelses årlige julereception, der afholdes i lokaler, der står i høj kontrast til arbejdsgivernes. Vi er i et gammelt rækkehus bygget i klassisk renæssance-arkitektur med marmor-pejs, sildebensparket, sirlig stuk og høje paneler.
"Jeg synes, det er rigtig godt og vigtigt - især for os i Norden - fordi det er jo vores tradition i høj grad, det der med at forhandle," siger Heidi Rønne, mens hun tager en tår af et glas hvidvin i de festlige omgivelser, før hun fortsætter:
"For ETUC er den også nødvendig, nu når vi har fået en kommission og kommissær, der ikke er lige så tæt på fagbevægelsen som den forrige. Før kunne ETUC bare gå direkte til Kommissionen, hvis vi gerne ville have noget. Det kan vi ikke mere, så i det lys, er den her aftale endnu mere vigtig."
I Renæssance-rækkehuset er der højt til loftet - i mere end en forstand - og gæstelisten tæller ikke kun spidserne fra de nordiske fagbevægelser, men også den nyudnævnte svenske kommissær og ETUC’s delegationsleder, Claes-Mikal Ståhl, der har stået i spidsen for de netop overståede forhandlinger. Med et glas rødvin i den ene hånd og aperitifs fra tjenernes sølvfad i den anden, siger han stolt, at pagten er med til at videreføre noget vigtigt og bringe en del af den nordiske tradition på arbejdsmarkedet ind i EU. Noget han mener, at de andre EU-lande kan tage lære af.
Mens vi snakker, vinker flere repræsentanter fra både DA og den svenske pendant, Svenskt Näringsliv, og giver krammere. og cementerer i bedste show-it-don't-tell-it-stil den nordiske måde at gøre tingene på.
Den sociale dialog under pres?
Men trods rosen af modellen mener flere også, at den danske model er under pres fra blandt andet mængden af EU-lovgivning. For eksempel siger Dansk Industris topdirektør, Lars Sandahl Sørensen, i et nyt interview med A4 Overenskomst, at han er bekymret for den danske models fremtid. Og den analyse deler DA.
“Jeg tænker, at den har været under pres længe. Sådan en model er jo konstant under pres, fordi man skal gøre en aktiv indsats for at holde den stærk," siger Christiane Mißlbeck-Winberg og tilføjer:
“Under Juncker-kommissionen har vi oplevet ad flere omgange, at man ikke har respekteret den sociale dialog på europæisk plan. Man gav parterne meget lidt tid til at finde ud af, hvad man ville forhandle om og hvordan."
Hun understreger, at det til en vis grad også skyldes parterne selv, der ikke har forhandlet sig frem til nogen bindende aftaler i de seneste 20 år, og ovenikøbet fejler, når de får muligheden med retten til at være offline.
Det er også i det lys, at hun ser optimistisk på, at parterne nu har lavet et bud på en pagt.
“Jeg har en måske naiv forhåbning om, at fordi den sociale dialog fylder så meget i alles bevidsthed lige nu, så har vi et nyt momentum, som kan gøre, at vi går styrket ud af de kriser, vi har haft med retten til at være offline. For nu skal vi fandme vise, at vi kan. Det er nu,” siger Christiane Mißlbeck-Winberg med et bredt triumferende smil.
Lang vej endnu
Selvom optimismen er stor, er der endnu et godt stykke, før sejren er i hus. Pagten om den sociale dialog skal først og fremmest godkendes af foreningernes bagland. ETUC har netop vedtaget enstemmigt, og efter jul er det Business Europes tur. Og så skal de endelige detaljer forhandles med Kommissionen.
Når pagten er i hus, skal parterne efter nytår blive enige om et nyt arbejdsprogram - altså et katalog af temaer, som de forpligter sig til at samarbejde om i de kommende år.
Og her kommer flere arbejdsmiljøtemaer uden tvivl til at fylde. Måske lidt overraskende står der foreløbigt de tre samme arbejdsmiljø-temaer på både FH og DA's ønskeliste.
De vil begge gerne have fokus på farlige stoffer og det psykiske arbejdsmiljø. Og så vil de gerne have en debat parterne imellem om, hvad det nye fokus på administrative byrder betyder.
Men det betyder ikke, at de kommende forhandlinger om et arbejdsprogram bare bliver smooth sailing.
"Det kan jo godt være, at vi har de samme ting på listen, men at vi har forskellige forståelser af, hvad der er brug for. For eksempel ved jeg, at nogle arbejdsgiverorganisationer har snakket om, at kemikalier i fremtiden skal forbydes ud fra et evidensbaseret princip frem for et forsigtighedsprincip. Og der er vi slet ikke," siger Heidi Rønne.
Når begge organisationer har godkendt pagten, har Europa-Kommissionen 100 dage til at fremsætte et endelig forslag med deres bemærkninger.
Lykkedes det at få Kommissionen til at fremsætte en pagt, der i høj grad lægger sig op ad buddet fra arbejdsmarkedets parter, har Heidi Rønne og Christiane Mißlbeck-Winberg aftalt, at de skal fejre over en flaske god rødvin, og skåle for processen, fremtiden og for den sociale dialog.
