App hjælper med sikkerheden på taget
-
Det kan være sin sag at holde styr på sikkerheden, når man arbejder på en bygning, der er under renovering. Tagdækkerfirmaet BMI/Icopal bruger en app til at holde overblikket.
Det er forskere, som har udviklet appen, og nu vil de have udbredt den til endnu flere arbejdspladser.
Over de to tagdækkere hiver vinden i presenningen i lange træk, der får stilladset til at knirke faretruende. Lyden overdøves dog af brølet fra brænderen, der smelter asfalten i tagpappet og brænder det fast på gule isoleringsplader.
De to mænd glider rutinemæssigt rundt mellem hinanden uden ord og måler baner af tagpap op, skærer dem til og brænder dem på.
– Når man tænker på, at vi har en kniv i den ene hånd og en brænder i den anden, er det utroligt, at der ikke sker flere ulykker, siger tagdækker Claus Andersen med et grin.
Det billede bekræfter deres arbejdsmiljøchef, Carsten Bisgaard, fra tagdækkerfirmaet BMI/Icopal.
– Når man ser på branchen generelt, er det stort set aldrig, når man skærer eller brænder, at der sker ulykker. Det er før og efter, når man er uopmærksom og for eksempel falder over et eller andet eller støder hovedet mod stilladset, siger han.
Derfor har han for et halvt år siden indført smartphones til alle 125 tagdækkere i firmaet, så de kan bruge appen Safety Observer, når de er ude på opgaver. Den hjælper med at holde fokus på sikkerhed på pladsen omkring arbejdet.
Appen er udviklet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning. I løbet af 2020 sender de en forbedret version på gaden, som gerne skulle udbredes til alle typer brancher.
APV hver tredje uge
Appen fungerer ved, at man på forhånd har opstillet en række punkter, der skal holdes øje med på den enkelte arbejdsplads. På en byggeplads kunne det for eksempel være: Er adgangsvejen ryddet? Er ledninger fastgjort? Bærer alle hjelm? På et hospital kunne det være: Er alle brugte kanyler bortskaffet korrekt?
Punkterne kan arbejdspladsen selv opstille, eller man kan bruge nogle af de skabeloner, som forskerne har udviklet til andre arbejdspladser. Så går observatøren en runde på arbejdspladsen eller på en del af den og trykker enten på en rød eller grøn knap på appen, alt efter om de enkelte punkter er opfyldt eller ej. Til sidst får man en rapport på telefon eller tablet og i sin e-mail med en procentsats over, hvor mange punkter der er opfyldt. Derudover kan man knytte kommentarer, smileyer eller fotos til de enkelte punkter.
Den enkle måde at inddele sikkerhedsarbejdet på i små observationer tiltaler Carsten Bisgaard fra BMI/Icopal:
– Det er selvfølgelig vigtigt at få identificeret eventuelle farer og løst dem, men processen omkring det er mindst lige så vigtig. At medarbejderne via appen får fokus på deres omgivelser og sikkerheden omkring dem, siger han og fortsætter:
– Det kan gøres på stedet og sendes af sted med det samme, i stedet for at vente til man kommer til en computer, eller til der kommer en arbejdsmiljørepræsentant forbi, forklarer Carsten Bisgaard.
Og netop muligheden for at kunne gennemføre sikkerhedsarbejdet hyppigere er en af fordelene ved appen, og det er noget af det, brugerne efterspørger. Det fortæller seniorforsker Pete Kines fra NFA, der har været med til at udvikle appen.
– I stedet for at udarbejde en APV hvert tredje år kan man nu udarbejde den hver tredje uge, forklarer han.
– Det kan være en fordel især i byggebranchen, hvor arbejdspladsen kan ændre sig fra dag til dag, og hvor der på en enkelt byggeplads kan gå mange fra forskellige firmaer, siger Pete Kines.
Forskningsbaseret metode
Han er i gang med at indsamle brugererfaringer fra de første år, appen har været i brug. De skal bruges til en gennemgående forbedring af appen baseret på de tilbagemeldinger, han får, så den kan gøres endnu mere brugervenlig ude på arbejdspladserne.
Safety Observer blev nemlig slet ikke udviklet til at blive brugt på arbejdspladserne, men til forskning, fortæller Pete Kines:
– Vi begyndte at bruge skemaer baseret på den finske TR-metode til at måle effekten af vores interventionsstudier (studier, hvor forskerne for eksempel ændrer på arbejdsgangen eller indfører nyt hjælpemiddel, red.) på arbejdspladserne for 15 år siden, fortæller Pete Kines.
TR er en forkortelse for 'bygge og anlæg' på finsk. Betegnelsen bruges også i den internationale litteratur.
Efter 10 år med vådt papir og udflydende kuglepensnoter på regnfulde byggepladser fandt forskerne på at bruge en iPad i stedet. Det blev starten på Safety Observer, fortæller han.
– De arbejdspladser, vi undersøgte, blev meget interesserede i appen, når vi besøgte dem, for de kunne se, at det var en god måde at foretage et systematisk sikkerhedstjek på og skabe overblik. Så derfor gjorde vi den offentligt tilgængelig og udviklede den til mobiltelefoner også. Siden har vi løbende gjort den mere brugervenlig, så den kan bruges på alle typer arbejdspladser – fra kontorer til boreplatforme, fortæller Pete Kines.
Hellere forebygge end reagere
Oppe på taget under de ruskende presenninger hiver Carsten Bisgaard sin telefon frem og åbner appen. Han viser et punkt, han har indført, der hedder ’Near miss’ – altså tæt på-hændelser. Her kan alle medarbejdere rapportere om eller tage et billede af en situation, der muligvis kunne have udviklet sig til en ulykke.
– Det er noget, jeg har opfordret folk til at bruge, og vi har allerede fået omkring 500 rapporteringer. Jeg er sikker på, at det har bidraget til, at vi nu i to et halvt år ikke har haft ulykker med fravær. Medarbejderne ser farerne, før de bliver til ulykker, siger Carsten Bisgaard.
Muligheden for at arbejde mere forebyggende med sikkerheden er den helt store styrke ved TR-metoden (se boks), som Safety Observer bygger på, fortæller Pete Kines:
– Vi ser ofte, at sikkerhedsarbejdet er reaktivt – man reagerer, når der sker en ulykke, og prøver at undgå, at det sker igen. Med TR-metoden er arbejdet proaktivt. Man bliver opmærksom på, hvor der er svagheder, uden at vente på at der sker en ulykke først.
På taget er Claus Andersen og hans kollega ved at gøre klar til at gå til frokost.
– Vi arbejder tit på steder, hvor det er svært at komme til, så når vi rapporterer noget, er det mest noget med, at der er rod på pladsen, eller at der er dårlige adgangsveje, siger han og tager et billede af et stykke ventilationsrør, et tidligere sjak har ladet ligge.
– Men nu skal vi have mad, ellers sker der for alvor ulykker.