Bevægelse styrker trivsel og sammenhold

Arbejdsliv 27. jul 2020 - 6 min læsetid
This describes the image
Foto: Emil Hornstrup Jakobsen
  • En daginstitution i Randers har vundet prisen for at gøre noget særligt for at øge den mentale sundhed på arbejdspladsen i konkurrencen ’Danmarks Sundeste Arbejdsplads’. Vi spiller hinanden gode, lyder det fra medarbejder.

Pædagog Lotte Hillgaard Hansen kører madvognen fra stuen og ud i køkkenet. Hun kigger på uret og skynder sig ind i pauserummet. Hun har frokostpause. Tre kolleger er allerede derinde. Men i stedet for at sætte sig ved bordet og finde madpakkerne frem bliver de stående på gulvet med lidt afstand imellem sig. De holder brystet højt, træder et skridt frem med højre ben og går ned i knæ og laver en såkaldt ’lunge’. Det er en øvelse, hvor man træner både forlår, baglår og baller på én gang. De tæller i kor: ’En, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti, elleve, tolv’. Bagefter sætter de sig ved bordet og hælder kaffe op, som om intet var hændt.

– I starten grinede vi meget undervejs, men nu gør vi det bare. Og det er egentlig meget fint, at noget, som kan virke lidt mærkeligt, som at fire voksne stiller sig op og laver lunges, går hen og bliver noget, vi bare gør, siger pædagog i Børnehuset Viborgvej i Randers Lotte Hillgaard Hansen.

Kollegamotionen er det nyeste skud på stammen af initiativer, der fremmer trivslen i børnehuset. En trivsel, der er så god, at børnehuset er årets vinder af Særprisen for Mental Sundhed i konkurrencen ’Danmarks Sundeste Arbejdsplads’. Særprisen går til en arbejdsplads, som har gjort noget særligt for at fremme det psykiske arbejdsmiljø og den mentale sundhed på arbejdspladsen.

Særprisen for Mental Sundhed 

  • Særprisen for Mental Sundhed er en del af konkurrencen ’Danmarks Sundeste Arbejdsplads’. Bag konkurrencen står Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv og Velliv Foreningen.
     
  • Særprisen gives til en arbejdsplads, som har gjort noget særligt for at fremme den mentale trivsel.
     
  • Prisen blev uddelt i juni, og vinderen udpeges af et panel på tre personer. Panelet består af en forsker, en sundhedsstrateg hos Velliv og direktøren for kollegamotion hos Dansk Firmaidrætsforbund.

Motion hver time hele dagen

I børnehuset er det helt normalt at lave lunges og englehop. Hver time arbejdsdagen igennem laver pædagoger og børn øvelser på stuerne mellem dukker, bamser og biler eller udenfor på legepladsen. Klokken 8 er det otte highfives, klokken 9 er det ni armbøjninger, klokken 10 ti engle­hop, klokken 11 elleve fejesving, klokken 12 tolv lunges, klokken 13 tretten sprællemænd, klokken 14 fjorten squats, klokken 15 femten sekunders spurt på stedet og klokken 16 seksten knæløft. Og ud over at det giver mere puls og velvære, styrker det sammenholdet og fællesskabsfølelsen.

– Det er svært at forklare, præcis hvad det er, der gør, at vi har en god trivsel her. Men det er tydeligt, at vi spiller hinanden gode og siger ja til nye ting, fordi vi er trygge ved hinanden og snakker godt sammen, siger pædagog Lotte Hillgaard Hansen.

Og det med trygheden betyder også, at ideer bliver taget godt imod, oplever hun. For eksempel motionsuret, som øvelserne i løbet af dagen bliver kaldt.

– Som voksne er vi så bange for at træde lidt ud af normen og gøre ting, som er anderledes. Men her tør vi være os selv, og vi ser ikke skævt til at stå på hænder på legepladsen eller lave squats i køkkenet eller foran kontorstolen og måske se lidt skør ud. Og der er i hvert fald ingen, der siger nej, fordi de ikke lige kan lave ni armbøjninger, siger hun.

Medbestemmelse og gåture

Hos pædagogerne i børnehuset i Randers er trivsel og arbejdsglæde mange ting. Medbestemmelse, en uventet trøffelkugle i pausen, personlige jule- og fødselsdagskort fra lederen og gåture med kollegerne efter arbejde i ny og næ. Og ikke mindst anerkendende sms’er fra lederen Pia, mens pædagogerne var sendt hjem under coronanedlukningen og i stedet læste faglitteratur, passede børn i nødpasning i en anden institution eller på eget initiativ malede væggene i børnehuset eller planlagde børnenes grundlovsdag. Nu har de udvidet trivselsinitiativerne med armbøjninger og englehop.

Leder i børnehuset Pia Kjærsgaard Johansen er også med. Enten på sit kontor eller i køkkenet sammen med køkkendamen eller sammen med børn og pædagoger.

– Det er i hvert fald noget, der giver mig trivsel. Det er sjovt, at vi er sammen om at prøve noget nyt, og det giver trivsel, at nogen sætter noget i gang. Det styrker sammenholdet og giver lyst til at gøre mere, siger hun.

Men selvom motionsuret er blevet taget godt imod, og det bliver set lidt som en ekstra bonus at komme kroppen rundt i arbejdstiden, så er der også nogle, der ikke er med. Og det er helt okay.

En af dem er pædagog og arbejdsmiljørepræsentant Lotte Fausing.

– Det er supergodt, at vi kan vælge til og fra, og at det er i orden ikke at være med, hvis man ikke har tid og overskud. Men det er et godt initiativ, og der er ingen tvivl om, at det giver trivsel og sammenhold, når ildsjæle sætter noget i gang, og vi trækker på samme hammel, siger hun.

 

Børnehuset ­Viborgvej

Børnehuset Viborgvej ligger i Randers. Det er en institution for børn i alderen nul-seks år. Børnehuset har fokus på bevægelse og har Friluftsrådets grønne og blå flag. Institutionen scorer 4,8 ud af fem i gennemsnit i APV´en.

Forsker: Integreret motion på arbejds­pladsen er en win-win -situation

– Vores forskning viser, at motion på arbejdspladsen kan styrke kroppen og forbedre helbredet. Det hjælper blandt andet på ondt i ryggen, nakke og skuldre. Men det styrker også samarbejdsrelationerne mellem kollegerne. Det, som børnehuset gør rigtigt, er, at kollegerne dyrker motionen sammen, så de også får det sociale fællesskab med og kan holde hinanden op på at få det gjort. Børnene er med i motionen, så det bliver udført som en arbejdsopgave og ikke noget, der koster ekstra arbejdstid. På den måde bliver det til integreret motion på arbejdspladsen, som er en win-win-situation til gavn for både pædagogerne og børnene.   
Lars L. Andersen, professor, ph.d., Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø


Forsker: Seks faktorer er vigtige for et godt psykisk arbejdsmiljø

Erhvervspsykolog og forsker på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Yun Ladegaard har som dommer været med til at udpege vinderen af Særprisen for Mental Sundhed. Yun Ladegaard har blandt andet forsket i stressbehandling og arbejdsmiljø.

Hvad betyder det at have et godt psykisk arbejdsmiljø? 

Et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt for vores generelle trivsel og mentale sundhed. Vi bruger de fleste af vores vågne timer på arbejdet, og arbejdet er en kilde til både identitet og vigtige sociale fællesskaber. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være skadeligt for medarbejderne i form af for eksempel stress, angst og depression, men også for arbejds­pladsens produktivitet. 

Hvordan får man et godt ­psykisk arbejdsmiljø?

Alle bidrager hver eneste dag. Det er lige fra, om vi hilser på kollegerne om morgenen, eller om vi griber ind, når en uenighed mellem kolleger udvikler sig til konflikt. Ledelsen sætter rammerne og er afgørende for det psykiske arbejdsmiljø.

Hvad kendetegner et godt psykisk arbejdsmiljø?

Vi ved, at seks faktorer er vigtige for at trives på jobbet. Det handler om indflydelse på eget arbejde, mening i arbejdet og forudsigelighed, der handler om at være velinformeret og forberedt på de krav og eventuelle forandringer, der er på vej i organisationen. Desuden er det vigtigt, at vi oplever, at vi bliver anerkendt og belønnet for vores indsats, at vi får støtte og opbakning fra kolleger og ledere, og at kravene til os er passende.    

 

Opdateret 23. jun 2023