Carlsberg ændrede arbejdsgange og fik mindre trætte medarbejdere
-
Medarbejderne i en afdeling på Carlsbergs bryggeri i Fredericia har i fire måneder været med i et arbejdsmiljøprojekt, der skal gøre dem sundere.
-
Projektet er et pilotprojekt, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står bag.
-
Resultaterne tyder på mindre træthed og øget velbefindende.
Ude i produktionshallen på Carlsbergs bryggeri i Fredericia er der tavlemøder morgen, eftermiddag og aften, når et nyt hold møder på arbejde. Her får medarbejderne en kort status på arbejdsulykker og sikkerhed og dagens produktionsmål. Førhen stod medarbejderne op under det fem-ti minutter lange møde, men sådan er det ikke længere. I dag sidder de ned.
Det er et af resultaterne af et forsøgsprojekt, som medarbejderne i pakkeriet på Carlsberg har medvirket i. I projektet har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, undersøgt, om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne bliver sundere af at udføre det. I alt tyve medarbejdere har været med. De ompakker flasker og dåser og sætter pantmærker på, og de er fysisk aktive det meste af arbejdsdagen. Enten fordi de går eller står op, mens de arbejder, eller fordi kroppen er i bevægelse. For eksempel fordi de er i gang med at flytte flasker eller skære i pap. Og mange døjer med smerter og træthed, viser de spørgeskemaer, som medarbejderne har udfyldt i forbindelse med projektet.
– Meget af den fysiske aktivitet, vi udfører på arbejdet, gør os ikke sundere. Den gør ikke, at vi har mindre ondt eller kommer i bedre form. Forskning tyder ligefrem på, at fysisk hårdt arbejde kan føre til smerter og hjertekarsygdomme. Men principielt kan arbejdet gøre os sundere, hvis arbejdet er tilrettelagt, så vi får en bedre balance mellem fysisk aktivitet og hvile, og det er det, vi har eksperimenteret med i projektet, siger cand.scient. i idræt og ph.d.-studerende ved NFA Anders Fritz Lerche, som har stået i spidsen for forsøget.
Forsøgsprojektet er en del af et større forskningsprojekt i NFA, som hedder Guldlok-projektet. Det undersøger i tre brancher, om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne bliver sundere af at gå på arbejde. De tre brancher er børnehaver, ældrepleje og industri. Projektet fortsætter frem til 2023.
Står meget op på arbejdet
På Carlsberg udstyrede forskerne pakkeriarbejderne med et accelerometer på låret, før forsøget gik i gang. Det er en slags avanceret skridttæller, der måler, hvor meget man går, står og sidder. Accelerometeret viste, at bryggeriarbejderne udførte stående arbejde en stor del af dagen. De fik også målt deres puls. Målingen viste, at medarbejderne kun sjældent fik pulsen så højt op, at de fik en træningseffekt ud af det.
– Det er det typiske billede, vi ser i industrien, fortæller Anders Fritz Lerche.
Sammen med medarbejderne, arbejdsmiljørepræsentanter, ledelse og Health and Safety-afdelingen gik han i gang med at ’designe’ en arbejdsdag med en bedre fordeling af siddende og stående arbejde og arbejde, hvor pakkeriarbejderne er i bevægelse, så de får pulsen højt op:
– Det er ud fra de tre parametre, vi tilrettelægger sundt arbejde, siger han.
Flere arbejdsgange blev ændret. Blandt andet blev det indført, at pakkeriarbejderne kunne sidde ned til tavlemøder, og ved nogle arbejdsstationer blev det muligt at sidde ned og udføre arbejdet i stedet for at stå op. En arbejdsstation blev også ændret for at øge bevægelse og tid med høj puls. Samtidig fik medarbejderne flere skift mellem forskellige arbejdsopgaver, så de i højere grad skiftede mellem siddende og stående arbejdsopgaver og opgaver i bevægelse.
Health and safety specialist på Carlsberg Helle Nørregaard Potter, der er uddannet fysioterapeut, blev fanget af ideen med det samme. Hun synes, det er et spændende nyt syn på arbejdsmiljø, at det handler om at komme endnu sundere hjem fra arbejde, end da man mødte på job. Det passer rigtig godt ind i Carlsbergs vision om at være en sund arbejdsplads.
– Vi arbejder meget med sikkerhed og sundhed på Carlsberg. Derfor var det spændende at koble en ny vinkel på, hvor man måler fysisk aktivitet og prøver at forbedre sundheden for den enkelte i løbet af en helt almindelig arbejdsdag, siger hun.
Holder fast i tiltag
Det lykkedes for forskere og medarbejdere at mindske det stående arbejde med 20 minutter om dagen. Det blev erstattet af ti minutter mere siddende arbejde og ti minutter mere bevægelse. Og samtidig skiftede pakkeriarbejdere oftere mellem de forskellige arbejdsopgaver.
– Det er ikke store ændringer, men det ser ud til at mindske træthed og øge deltagernes velbefindende. Der er klart et potentiale i at kigge på den måde, vi tilrettelægger arbejdet på. Især for dem med fysisk arbejde, siger Anders Fritz Lerche.
På Carlsberg har de siddende tavlemøder og jobrotation været nemme at holde fast i efter forsøgsperioden. Og for Carlsberg har det været vigtigt, at pilotprojektet ikke går ud over produktiviteten. Det er også en præmis i forskningsprojektet. Og det er ifølge Helle Nørregaard Potter lykkedes. Men det er for tidligt at sige, om der er en økonomisk gevinst at hente ved Guldlok-projektet, mener hun:
– Det er svært at sige efter et pilotprojekt. Men et godt velbefindende og friske medarbejdere er altid en gevinst i sig selv og nok også en økonomisk gevinst på sigt. Men det er ikke noget, vi ved på nuværende tidspunkt.
Og på Carlsberg tager Helle Nørregaard Potter den læring, der er kommet ud af projektet, med sig.
– Det er helt sikkert vigtig viden, når vi skal indrette arbejdspladser fremover. Og det behøver ikke nødvendigvis at være svært. Det er siddende tavlemøder et godt eksempel på, siger hun.