Forskning satte fart i dieseludskiftning

Når fjerntogene med hvinende bremser kører til perron på Danmarks travleste banegård, Nørreport Station, midt i København, er det ikke længere ledsaget af tung røg fra diesellokomotiverne. DSB er i disse år ved at udfase brugen af dieseltog til fordel for elektriske tog, hvor det er muligt.

Det gælder blandt andet de 40 år gamle ME-lokomotiver, som kørte på en række strækninger på Sjælland. Men nu er det slut. ME-lokomotiverne er solgt og erstattet af elektriske tog. Det er godt nyt for arbejdsmiljøet.

– Man havde brugt meget krudt på at komme udstødningsproblemerne til livs, men til sidst besluttede man helt at komme af med ME-lokomotiverne. Sundheden for vores medarbejdere er selvfølgelig en høj prioritet, fastslår bæredygtighedschef hos DSB Aske Mastrup Wieth-Knudsen.

Skader på DNA

I 2019 kunne studier fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, vise sundhedsskadelige effekter på personer, der opholder sig i længere tid ad gangen i de dieseldrevne tog.

I studiet fik man 29 frivillige forsøgspersoner til at køre seks timer om dagen i tre dage fordelt på henholdsvis et ME-dieseltog og et elektrisk tog. Derefter tog man prøver og gennemførte lungefunktionsundersøgelser. Allerede efter de tre dage kunne man se forskelle hos dem, der havde kørt i eltog, og dem, der havde kørt i dieseltog.

Det forklarer professor i kemi Ulla Birgitte Vogel, NFA, der ledte undersøgelsen:

– Vi fandt skader på DNA som biomarkør for kræftfremkaldende påvirkning, vi fandt let nedsat lungefunktion, og vi fandt ændret hjerterytme hos forsøgspersonerne, efter at de havde kørt i dieseltogene, sammenlignet med når de samme personer havde kørt med eldrevne tog. Fund, der tyder på, at forsøgspersonerne blev påvirket af dieselpartikler fra togets udstødning, forklarer hun.

Forskerne kalder fundene for ’biomarkører’. Det er ikke skader, der nødvendigvis i sig selv er farlige, men de markerer, at organismen er blevet påvirket, og i dette tilfælde blev de påvirket på en måde, der over tid kan udvikle sig.

DNA-skaderne er således tegn på en kræftfremkaldende påvirkning, ændret hjerterytme viser påvirkning af kredsløbet, og selvom en let nedsat lungefunktion ikke har betydning hos raske unge mennesker, kan det være mere problematisk for ældre eller folk med astma og andre lungesygdomme.

Dermed kommer længere tids ophold i et dieseltog til at udgøre et potentielt arbejdsmiljøproblem. Både togførere, som opholder sig i vognene blandt passagererne, og lokomotivførere, som styrer toget, er udsatte, da de opholder sig længe i toget hver dag. Passagererne er lidt mindre udsatte. De er typisk i togene i kortere tid ad gangen og ikke nødvendigvis hver dag.

Udsættelsen for dieseludstødningspartikler varierer dog meget. Togene kører nemlig ofte både ’forlæns’ og ’baglæns’, og man bliver primært udsat, når lokomotivet trækker vognene efter sig i røgfanen. Men på visse strækninger vil lokomotivet skubbe toget foran sig, så røgfanen med udstødning går bagud og væk fra toget.

Fremskyndede udfasning

Undersøgelsen vakte også opsigt hos tog- og lokomotivførernes arbejdsgivere hos DSB. Man havde allerede en plan for en øget elektrificering af tognettet, og et øget fokus på dieseludstødning havde også sat gang i en række omfattende foranstaltninger.

Nørreport Station havde længe haft alarmerende høje partikelkoncentrationer, men fik i 2014 et nyt ventilationssystem til 200 millioner kroner.

Værkstederne, hvor de store diesellokomotiver blev efterset og repareret, blev udstyret med forbedrede udsugningsanlæg. Nu blev udfasningen af de gamle ME-lokomotiver fremskyndet til fordel for el.

Det forklarer bæredygtighedschef Aske Mastrup Wieth-Knudsen:

– Undersøgelsen var en medvirkende faktor til at komme af med ME-lokomotiverne. I det hele taget er der ikke mange argumenter tilbage for fortsat at have dieseltog, siger han:

– Udfasningen af dieseltogene gør i det hele taget mange ting nemmere – ikke mindst med hensyn til arbejdsmiljøet. Vi har iværksat mange tiltag med udsugning, filtre og meget mere for at beskytte vores medarbejdere mod udstødningen. Det bliver meget nemmere, når vi overgår til el. Det fjerner simpelthen nogle arbejdsmiljørisici og gør dermed en lang række af alle disse foranstaltninger unødvendige, siger Aske Mastrup Wieth-Knudsen.

Øget fokus på dieseludstødning

Dieseludstødning har i en årrække været i søgelyset, siden det i 2012 blev klassificeret som kræftfremkaldende af WHO’s kræftagentur, IARC.

Det fortæller professor Ulla Birgitte Vogel:

– Kræftklassificeringen satte en kædereaktion i gang, for når et stof er klassificeret som kræftfremkaldende, så skal man gøre alt, hvad man kan, for at forebygge eksponeringer, forklarer hun om baggrunden for studiet og fortsætter:

– Netop fordi vi kan se disse helbredseffekter, er det meget positivt, at der er kommet en grænseværdi. Det giver en helt anden opmærksomhed på udsættelse for dieseludstødning i arbejdsmiljøet, og nu er der fokus på at mindske udledning og mindske eksponering, og det er rigtig positivt. Nu er det blevet vigtigt at undersøge, hvor i arbejdsmiljøet folk bliver udsat for dieseludstødning.  

– Fordi der er en kræftklassificering, og fordi der i forlængelse af det er kommet en grænseværdi, begynder mange virksomheder pludselig at forholde sig til, om det mon angår dem. Vi (NFA, redaktionen.) får mange flere henvendelser fra virksomheder, der søger viden om, hvordan de skal måle deres dieselniveauer for eksempel eller guides på andre måder, så opmærksomheden er der, siger Ulla Birgitte Vogel.

Glade naboer

Ulla Birgitte mener, at DSB skal have ros for at deltage i undersøgelsen og for umiddelbart efter at tage konsekvensen af resultaterne. Det er dog vigtigt, at endnu flere arbejdspladser forholder sig til, hvordan de kan undgå, at deres medarbejdere bliver udsat for dieseludstødning, understreger hun.

– Alle, der arbejder i trafikken, er jo potentielt eksponerede. For eksempel vejarbejdere på en tæt trafikeret vej. Det er dog især, hvis man står i lukkede rum sammen med en tændt motor, at det er værst. Det kan for eksempel være dem, der dirigerer bilerne om bord på færger, vedligeholder tunneller eller står i en lagerhal og læsser lastbiler, der holder i tomgang, forklarer hun.

Her er det vigtigt at tilrettelægge arbejdet på en måde, så eksponeringen er så lille som muligt, siger hun.

ME-lokomotiverne, som NFA gennemførte sine undersøgelser i, blev sat på skinner for første gang i 1981, men blev endeligt taget ud af ordinær drift i december 2021. På Nørreport Station er de gamle diesellokomotivers bankende brummen nu afløst af eltogenes afdæmpede snurren. Heller ikke støjen kommer man til at savne ifølge Aske Mastrup Wieth-Knudsen.

– Naboerne til de strækninger, hvor ME-lokomotiverne kørte, er i hvert fald glade. Eltog har bare samlet set flere fordele: De støjer mindre, kører bedre, kræver mindre vedligeholdelse, er bedre for klimaet – og så giver de ikke disse arbejdsmiljøproblemer i form af sundhedsskadelige dieselpartikler, siger han.

 

Kilde:    

PubMed.gov ‘Exposure to air pollution inside electric and diesel-powered passenger trains'.

Doi: 10.1021/acs.est.8b06980 ‘Health effects of exposure to diesel exhaust in diesel-powered trains'.

Doi: 10.1186/s12989-019-0306-4