God modtagekultur beskytter lærlinge mod ulykker

Arbejdsliv 12. okt 2020 - 6 min læsetid
This describes the image
Foto: Søren Svendsen
  • Med en grundig intro-rutine og løbende opfølgning har entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S brudt den tendens, at lærlinge oftere kommer ud for arbejdsulykker end deres ældre kolleger. Det har virksomheden vundet Arbejdsmiljøprisen 2020 for.

Den første værktøjskasse, lærlinge modtager hos entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S, indeholder ikke kun hammer, stiksav og tommestok. Den bliver også fyldt op med information om, hvordan lærlingene sikrer sig mod ulykker, når de skal ud at hamre, skære, arbejde på stilladser og bevæge sig rundt mellem byggeelementer og materiel.

– I stedet for at blive kastet ud på en byggeplads med det samme kommer vores lærlinge på et kursus i arbejdsmiljø og sikkerhed, når de starter hos os. De får udleveret en sikkerhedstaske med personlige værnemidler, som de altid skal have med sig, og vi sørger for, at de får en gennemgang af arbejdsgangene på de byggepladser, de bliver sendt ud på. 

Det fortæller Jørgen Rasmussen, der er tømrermester og lærlingeansvarlig for tømrerlærlinge hos Einar Kornerup A/S.

– De skal ikke ud at stå og slibe stemmejern som det første, for det hjælper ikke noget, at de har et skarpt værktøj, inden de ved, hvordan de skal bruge det. Hos os får de noget sikkerhed i værktøjskassen, inden de går i gang med selve arbejdet, siger han.

Ulykker, der kunne være undgået

Det store fokus på at hjælpe lærlinge og nyansatte sikkert i gang er en del af en større indsats, som Einar Kornerup A/S har sat i værk for at bryde den tendens, der hersker i byggebranchen: At lærlinge og unge medarbejdere oftere kommer ud for ulykker end deres ældre og mere erfarne kolleger. Det har virksomheden haft så stor succes med, at den netop er blevet kåret som årets vinder af Arbejdsmiljøprisen 2020 i kategorien ’Unge og nyansatte’. 

– Første gang vi blev opmærksomme på tendensen, var i 2014. Da havde vi længe haft fokus på ulykkesforebyggelse, men selv om vi undersøgte alle vores arbejdsulykker, havde vi ikke set på, om det var unge eller nyuddannede, der kom til skade. Da vi dykkede ned i det, viste det sig, at vores lærlinge, ligesom i resten af branchen, var overrepræsenteret i ulykkesstatistikken, fortæller Signa Kyllebæk Petersen, der er arbejdsmiljøkoordinator hos Einar Kornerup A/S.a

Arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen

Der blev i bygge- og anlægsbranchen i 2019 i alt registreret 

5.553 arbejdsulykker


Heraf var en person under 25 år involveret i

989 ulykker


Kilde: Arbejdstilsynet.

En del af ulykkerne kunne forholdsvis nemt have været undgået, hvis lærlingen havde brugt sine sikkerhedsbriller eller andre relevante værnemidler, og i organisationen blev man enige om, at der skulle nye procedurer til for at komme problemet til livs.

Der blev udarbejdet en rutine til modtagelse af nye medarbejdere, der blandt andet betyder, at alle lærlinge har en lærlingeansvarlig, som ansætter dem, tilrettelægger deres uddannelsesprogram i virksomheden og koordinerer deres forløb. Inden for den første uge af ansættelsen skal de igennem et kursus i arbejdsmiljø og sikkerhed, og inden de møder på en byggeplads, skal der være en aftale om, hvem der er deres kontaktperson på pladsen.
Derudover holdes der to uddannelsesdage om året, hvor alle lærlinge kommer ind på hovedkontoret. Her har lærlingene blandt andet mulighed for at dele deres oplevelser fra byggepladserne, fortæller Signa Kyllebæk Petersen.

– Jeg tror, det er blevet lettere for vores lærlinge at italesætte arbejdsmiljømæssige spørgsmål, fordi vi har talt så meget om det. Tidligere har de måske holdt sig tilbage, fordi de har følt, at de skulle leve op til nogle forventninger, og ikke ville stå tilbage for de mere øvede svende, siger arbejdsmiljøkoordinatoren og tilføjer:

– Vi er også opmærksomme på, at vi ikke skal proppe dem med det hele på én gang, for så kan vi ikke forvente, at de kan huske det. Derfor følger vi op på det løbende med blandt andet de halvårlige møder og medarbejderudviklingssamtaler med lærlingene.

Hjælp til at sige fra

Signa Kyllebæk Petersen og de lærlingeansvarlige opfordrer altid lærlingene til at sige fra over for farlige situationer og spørge, hvis de er i tvivl om noget. For selv om der bliver gjort en indsats for at holde sikkerheden i top, er det svært at strømline arbejdsgangen hos alle virksomhedens godt 170 håndværkere, fortæller tømrermester og lærlingeansvarlig Jørgen Rasmussen.

– Der er stadig enkelte, som er af ’den gamle skole’ og tænker, at ’sådan har vi altid gjort, og vi behøver ikke alle de sikkerhedsforanstaltninger’. Her gør vi meget ud af at sige til vores lærlinge, at de skal ringe til mig eller sige fra over for sådan en tilgang, for de skal have et helt liv på arbejdsmarkedet, og det skal deres krop kunne holde til, siger han.

Jørgen Rasmussen har også fået opkald fra lærlinge, der har stået på en byggeplads og fået den besked, at de bare skulle gøre, som der blev sagt, i stedet for at tænke på, om tingene kunne gøres anderledes. 

– Nogle gange har den situation, de har stået i, været helt efter de rigtige procedurer, og andre gange har den ikke, så det er rigtig godt, at de ved, at det er okay at sige fra, siger den lærlingeansvarlige og fortæller, at han selv har oplevet konsekvenserne af ikke at bruge de rette værnemidler:

– Jeg var tømrersvend i mange år og fik mine knæ ødelagt, for der var ingen, der sagde: ’Husk dine knæpuder’, så jeg lå bare på knæene. Man kan måske tænke, at det siger sig selv, at man skal beskytte kroppen, men det gør man bare ikke, når man gerne vil leve op til den kultur, der er på arbejdspladsen. Tingene er anderledes i dag, men der er stadig nogle derude med dårlige vaner, og derfor er det vigtigt, at de unge bliver støttet i en god sikkerhedspraksis, siger han.

Indsatsen virker

Både Jørgen Rasmussen og Signa Kyllebæk Petersen oplever, at virksomhedens fokus på en god modtagelse og opfølgning har en positiv effekt, og at lærlingene har godt styr på sikkerheden.

– De lærlinge, jeg møder ude på byggepladserne, kan godt finde ud af det. De husker rent faktisk sikkerhedsforanstaltningerne, og det tror jeg hænger sammen med, at de er blevet bestyrket i, at de skal gøre det rigtige, uanset hvad andre eventuelt gør. De er godt klar over, at det er deres egen krop, der bliver sat på spil, siger Signa Kyllebæk Petersen.

Ulykkesstatistikken hos Einar Kornerup A/S bekræfter også, at indsatsen virker: Siden 2014 har virksomheden kun registreret én ulykke med fravær, der involverede en lærling.

Forsker: En god modtagekultur gør en forskel for både sikkerhed og trivsel

– Statistikkerne viser, at det er i det første år, der sker flest arbejdsulykker blandt lærlinge og andre unge. Det skyldes blandt andet, at det i sig selv er en særlig risikosituation at være ny og ikke kende rutinerne på en arbejdsplads, og de arbejdsopgaver, man får som lærling, kan også være særligt risikofyldte. 
 

Det fortæller Mette Lykke Nielsen, som forsker i ungdoms- og arbejdsliv.
 

– Der er evidens for, at hvis man på arbejdspladsen sætter ind i forhold til at modtage de unge på en god måde, så kan det ikke bare bidrage til sikkerheden, men også til at skabe et godt psykosocialt arbejdsmiljø, fordi de unge føler sig taget godt imod og får en tilknytning til arbejdspladsen. Det er alle former for mentorordninger, der har vist sig at have den positive effekt.
 

– Vores forskning viser også, at den praksis, unge møder hos deres ledere og ældre kolleger, er afgørende for deres egen sikkerhedspraksis. De unge er tilbøjelige til at indordne sig under de eksisterende forhold, og fordi de gerne vil fremstå dygtige, siger de ikke fra over for de mere erfarne medarbejdere, selv om situationen måske er risikabel. Man kan ikke forvente, at de unge selv kan sige fra, og derfor er det en god idé at fortælle dem fra organisationens side, at de skal gøre det, og at det er okay.
 

Kilde: Mette Lykke Nielsen, lektor og ph.d., Center for Ungdomsforskning (CEFU) ved Aalborg Universitet. Har blandt andet gennemført forskningsprojektet 'Sikkert arbejde for unge' i samarbejde med forskere fra Det Nationale Forsknings­center for Arbejdsmiljø og Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning

 

Opdateret 17. feb 2021