På regionshospitalet i Viborg forflytter de i samlet flok

Arbejdsliv 11. nov 2019 - 6 min læsetid
This describes the image
Foto: Mathilde Bech
  • Samtlige medarbejdere på Neurologisk Afsnit på Regionshospitalet Viborg har lært, hvordan de bedst forflytter patienterne. Det har betydet en ergonomisk kulturændring og et fællesskab, hvor alle arbejder på samme måde med hjælpemidler, og det har resulteret i færre sygedage og mindre tungt arbejde.

Skrevet af: Lene Stærbo

Da Gitte Jørgensen for godt tre år siden blev tilknyttet afdeling N09 som ergoterapeut og forflytningsvejleder, var det tit lidt rodet, når man skulle bruge hjælpemidler til forflytninger. Nogle gange var der ikke sejl i den størrelse, de skulle bruge. Andre gange manglede der vendelagner og glidestykker, og ofte skulle man lede efter tingene.

Det blev derfor noget tilfældigt, om de ansatte i afdelingen brugte hjælpemidlerne.

Holdningerne til, hvordan man skulle bruge hjælpemidlerne, var også forskellige. Der var en del medarbejdere, som ikke syntes, at det var nogen særlig god idé at bruge hjælpemidler. Det er der ikke længere. Nu ved samtlige medarbejdere, præcis hvilke hjælpemidler der skal anvendes i hvilke situationer. Og de ved, præcis hvor hjælpemidlerne er.

50 observationer fra dagligdagen

Omstillingen er sket takket være et projekt: ’Gør det let – forflyt med hjælpemidler’. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø i Region Midtjylland og Hospitalsenhed Midt.

– Før vi gik i gang, lagde vi en plan for, præcis hvilke ting afdelingen skulle forholde sig til. Det handlede blandt andet om, at afdelingsledelsen skulle sige ja til at købe de nødvendige hjælpemidler, og at man ville afsætte den tid til projektet, som var nødvendig, fortæller ergonomisk konsulent Maja Illum.

Derefter foretog forflytningsinstruktører et halvt hundrede observationer på afdelingen, hvor de fulgte arbejdet i hverdagen. På den måde fandt de ud af, hvilke problematikker der er i spil, og derudfra blev der udarbejdet en undervisningsplan til afsnittet.

I løbet af fire uger fik samtlige medarbejdere tre timers undervisning i, hvordan de skal bruge hjælpemidler til forflytninger.

To planer

Helt konkret går undervisningen blandt andet ud på at lære medarbejderne altid at have både en plan A og en plan B, når de går ind til en patient.

– Det er vigtigt, at man i enhver situation tænker over, hvilket hjælpemiddel man vil bruge. Men derudover skal man altid have en plan for, hvilket hjælpemiddel man skal bruge, hvis patienten alligevel ikke kan så meget, og have det næste hjælpemiddel med. Så man ikke bliver ’fanget’ i en situation, hvor man kommer til at gribe fat om patienten og løfte ham, fortæller forflytningsinstruktør Allan Feldbak.

For at gøre det enkelt tager undervisningen udgangspunkt i det, man i Region Midtjylland kalder ’de fantastiske fem hjælpemidler’. Det er glidestykke, lift og sejl, overflytningsboard, overflytningsplatform og vendelagen.

Samme viden

Det er noget, der virkelig har rykket, mener Gitte Jørgensen:

– Vi har fået hjælpemidler, som virker. Vi ved, præcis hvor de er, og hvad de skal bruges til. Og vigtigst af alt, så er det alle, der nu har samme viden. Man risikerer ikke, at der står én på stuen, som ved, hvordan man bruger et hjælpemiddel, mens den anden ikke gør, siger Gitte Jørgensen og tilføjer, at det tværfaglige personale alle er enige om, at man altid forflytter med hjælpemidler.

Det er i øvrigt også Gitte Jørgensen, der har overtaget ansvaret for, at alle afdelingens nyansatte får samme undervisning i brugen af hjælpemidler.

Instruktionen af de nyansatte med løbende opfølgning er blevet sat i system.

– Og det er vigtigt, når man skal forebygge nedslidning og skabe en god forflytningskultur, understreger Laila Baadsgaard Jørgensen, som er arbejdsmiljøkonsulent.

Stressskader i musklerne

– Et af problemerne med forflytninger er, at man ofte kan tænke, at det ikke betyder noget, om man lige tager ved en patient en enkelt gang og hjælper til med at løfte ham fra sengen til kørestol. Men det gør det. Det har mange konsekvenser på den lange bane og giver stressskader i muskler og skelet, hvis man ikke bruger hjælpemidler, når man forflytter, siger Allan Feldbak og fortsætter:

– Det er svært at ændre kulturen omkring brug af hjælpemidler, og det, vi hidtil har observeret, når vi har forsøgt med en indsats, er, at man godt kan hjælpe i en kort periode ved at sende folk på kursus, men efter et halvt års tid falder engagementet, og et år efter indsatsen er vi tilbage ved start. Det svære er at holde gryden i kog.

Men det er præcis det, der er lykkedes på afdelingen i Viborg, mener Gitte Jørgensen.

– Det nytter ikke, at vi som personale får nedslidningsskader. Vi skal være i god form, passe på os selv og være stærke, hvis vi skal holde til arbejdet på en afdeling som denne, hvor patienterne er meget tunge at håndtere og ofte ikke selv ved, hvordan deres funktionsniveau er.

– Det har givet en kulturændring og en meget større tilfredshed i arbejdet. Der er langt færre tunge løft nu, siger hun og glæder sig over, at der nu også er fuldstændig styr på, hvor man finder hjælpemidlerne. 

Fem vigtige elementer i Gør det let – forflyt med hjælpemidler

  1. Ledelsesinvolvering er en nødvendighed. Der skal være grønt lys til indkøb af hjælpe-midler og planlægning af tid til undervisning og tid til nøglepersoners opgaver.
     
  2. Risikovurdering af forflytninger danner grundlaget for undervisning og indkøb af hjælpemidler.
     
  3. Let tilgængelighed til hjælpemidler er en forudsætning.
     
  4. Alt plejepersonale skal have under-visning efter samme program, der tilrettelægges efter afdelingens behov.
     
  5. Sikkerhedskulturen bliver udviklet, i takt med at medarbejderne opnår en fælles tilgang til brug af hjælpemidler.

 Ergonomisk kulturændring

Forflytningsprojektet i Viborg har været nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2019 i kategorien ’muskel- og skeletbesvær’. I den forbindelse udtalte formand for Arbejdsmiljørådet Christina Lage:

’Det er flot, at medarbejderne i så høj grad har ændret adfærd gennem det her projekt, så langt flere nu konsekvent bruger hjælpemidler til forflytninger. Det kan man vel nærmest kalde en ergonomisk kulturændring. Og så er det jo et skoleeksempel på, at godt arbejdsmiljø betaler sig. Man har investeret cirka 60.000 kroner og sparet cirka 200.000 kroner. Det må da skabe motivation til at afprøve den her tilgang andre steder i sundhedsvæsenet’.

– Det nytter ikke, at vi som personale får nedslidningsskader. Vi skal være i god form, passe på os selv og være stærke, hvis vi skal holde til arbejdet, siger ergoterapeut og forflytningsvejleder Gitte Jørgensen.

Om Neurologisk Afsnit på Regionshospitalet Viborg

Neurologisk Afsnit på Regionshospitalet Viborg behandler patienter med svære og komplekse lidelser, for eksempel sklerose, Parkinsons sygdom og komplikationer efter hjerneblødning eller blodprop i hjernen.

 

Mange af patienterne har brug for hjælp til forflytning, og der gennemføres dagligt mange forflytninger af patienter.

 

Knap 50 ansatte har været på forflytningskursus. Det er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter samt fysio- og ergoterapeuter. 

 Fem fantastiske

I Region Midtjylland opererer man med et begreb, man kalder de fantastiske fem hjælpemidler. 

Glidestykke – et uundværligt stykke nylonstof, der kan følge med patienten under indlæggelsen. Stoffet mindsker gnidningsmodstanden og gør det lettere at trække, skubbe eller vende patienten varsomt.

Lift og sejl – loftlifte er installeret på mange sengestuer, og -sejlene findes i en komfortversion, hvor personen, der bliver liftet, sidder behageligt.

Overflytningsboard – bruges til at flytte en liggende patient fra ét leje til et andet.

Overflytningsplatform – er et redskab, som patienten selv kan stå på og holde fast i, mens personalet flytter det fra ét sted til et andet.

Vendelagen – er et vendesystem med to glatte lag. Det nederste lag ligger fast på madrassen, og patienten ligger på det øverste lag. De to glatte lag gør det let at trække, skubbe og vende patienten. Ved at sætte det øverste lag på loftliften kan én medarbejder let vende patienten i sengen. Når det er let at vende patienten, minimeres risikoen for liggesår.

Opdateret 23. jun 2023