Den gode nyhed: Klassisk forebyggelse virker

Hvis man skal undgå skadelige virkninger fra støvpartikler – også dem i nanostørrelse – kan man fortsat læne sig op af de gængse forebyggelsesmetoder. Det viser erfaringer fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

– Den gode nyhed er, at alle de klassiske forebyggelsesstrategier for at fjerne støvpartikler principielt også virker for nanopartikler. Man skal dog være opmærksom på, at når man bruger åndedrætsværn til at beskytte sig mod meget fine partikler og nanopartikler, skal man benytte tætsiddende masker med de mest effektive filtre. Det kan også være nødvendigt at benytte luftforsynet eller friskluftforsynet åndedrætsværn, siger Ulla Vogel, professor i toksikologi og leder af Dansk Center for Nanosikkerhed på NFA.

Alle bliver udsat

Et opmærksomhedspunkt er også, at man skal tænke på, at alle i rummet skal beskyttes. Ikke kun den enkelte medarbejder, der er i gang med det støvende arbejde.

– Da nanopartikler er meget små og lette, følger de luftstrømmene, og det virker derfor godt at bruge udsug. Men det er ikke kun ham med maskinen i hånden, der indånder partiklerne og skal beskyttes. Det er alle i lokalet. På samme måde, hvis arbejdet foregår udenfor, så spreder partiklerne sig i luften. Man kan sige, at det foregår lidt ligesom, når nogen tisser i vandet i svømmehallen. Alle bliver udsat, siger Ulla Vogel. Husk at gøre rent Hjemme i privaten hænger støv tæt sammen med oprydning og rengøring, og det gør det faktisk også, når man skal bekæmpe støvpartikler på arbejdspladsen, forklarer Ulla Vogel.

– Støv på overflader kan hvirvle op igen og igen, så en vigtig pointe er også at holde orden og rengøre. Det kunne være ved, at man har centralstøvsugere tæt på arbejdsprocessen, så man hurtigt kan fjerne støv. Ulla Vogel understreger også, at det er vigtigt at tjekke sikkerhedsprocedurerne igennem for hele processen – lige fra man påbegynder arbejdet til, der skal ryddes op.

– Ofte har man godt styr på første del af processen, men der er ikke altid styr på den sidste del. Eksempelvis husker man værnemidler, når man håndterer store sække pulver eller blander pulver op, men man glemmer, at det også støver, når man skal af med de tomme poser, siger hun og tilføjer:

– Og hvis det ikke er en selv, der står for rengøringen, skal man huske at give ordentlig information videre til dem, der har opgaven. 

Hvad ved vi om støv og hjertekarsygdom – hvad ved vi ikke? 

Kan man få hjertekarsygdom af støvpartikler?

Indånding af bestemte typer støvpartikler i arbejdsmiljøet kan medføre sygdomme som kræft, KOL og astma. Men at indånding af støv i arbejdsmiljøet kan være årsag til hjertekarsygdom er i dag ikke alment accepteret. Flere studier peger dog på en sammenhæng.

 

Hvor stor er risikoen for at få hjertekarsygdom af partikler, og hvor meget støv skal der til?
Forskerne ved endnu ikke, hvor stor risiko der er for at få hjertekarsygdom af partikler i arbejdsmiljøet, eller hvor meget støv man skal indånde. Forskning viser dog, at jo mere støv man indånder, desto større er kroppens akutfaserespons (alarmreaktion i kroppen ved indånding af partikler – se grafik s. 14), og akutfaseresponset kan forårsage åreforkalkning og kan dermed øge risikoen for hjertekarsygdom.

 

Hvad er støvpartikler?
Der er mange former for støv. Organisk støv kan stamme fra dyr og planter og eksempelvis være mel eller pollen. Uorganisk støv kommer ofte fra en arbejdsproces og kan være dieseludstødningspartikler, svejserøg eller slibestøv. Men støv kan også stamme fra pulvere, som pigmenter eller tilsætningsstoffer. Støv findes både i det private hjem og på arbejdspladsen. Men hvis man er udsat for støv på arbejdspladen, vil man ofte være udsat for langt mere støv, end i hjemmet.

 

Hvem arbejder med støvende arbejdsprocesser?
En række brancher og jobgrupper arbejder med støvende arbejdsprocesser: Bygge og anlæg – herunder nedbrydning af gamle bygninger – industri, landbrug, svejsere og medarbejdere, som arbejder i mindre lukkede rum med dårlig ventilation, eksempelvis i en lagerhal, tunnel eller lukket færge. Man ved dog meget lidt om de faktiske eksponeringer for støvpartikler på arbejdspladserne – hvilke typer, hvor meget, hvor længe og hvordan. Information, som er nødvendig for at kunne vurdere eventuelle helbredsricisi.

 

Hvilke støvpartikler er under mistanke for at give hjertekarsygdom?
Mange partikler er under mistanke for at øge risikoen for hjertekarsygdom. Men især nanopartikler. På grund af deres størrelse trænger de dybere ned i lungen og fjernes igen meget langsomt. Nanopartikler har også et større overfladeareal, og forskning viser, at jo større partiklernes overfladeareal er, jo flere SAA-proteiner (markør for hjertekarsygdom) frigives i blodet, og der vil dermed være større risiko for hjertekarsygdom.

Kilde: Ulla Vogel, NFA