Mareridt og nedtrykthed efter vold og trusler på arbejdspladsen

Spark, slag og trusler rettet mod en medarbejder forekommer oftest i brancher, hvor der er tæt kontakt med mennesker, og både den fysiske og den verbale vold kan have alvorlige konsekvenser for dem, som bliver ramt.

En ny undersøgelse fra Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest, og Københavns Universitet viser, at hvis man bliver udsat for vold og trusler på arbejdet, øger det risikoen for at få symptomer på posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) og depression. 

– Symptomer på PTSD kan for eksempel vise sig ved, at man får flashbacks, det vil sige minder og mareridt om, da volden eller truslerne skete, at man undgår bestemte situationer, eller at man har et forhøjet følelsesmæssigt alarmberedskab. Hvis man har symptomer på depression, kan man have svært ved at glæde sig, man er ked af det, magter ingenting og er ramt af voldsom træthed, forklarer Lars Peter Sønderbo Andersen, der er seniorforsker ved Arbejds­medicin, Hospitalsenheden Vest.

Det handler om hvem der slår

I undersøgelsen medvirkede 5.000 ansatte fra nogle af de brancher, hvor medarbejderne hyppigst bliver udsat for vold og trusler: psykiatrien og Kriminalforsorgen, specialskolerne og ældreplejen. Forskerne så, at selvom risikoen for at få symptomer på PTSD og depression var til stede i alle fire brancher, var den markant højere i Kriminal­for­sorgen og psykiatrien. Eksempelvis angav 21,4 procent af fængselsbetjentene og 16,6 procent af det psykiatriske sundhedspersonale symptomer på PTSD. 

– Om man får symptomer på PTSD og depression, handler formentlig om, hvem der slår eller truer, og hvor alvorligt man oplever det. Der er paradoksalt nok flere på specialskolerne og i ældreplejen, der bliver udsat for vold og trusler, end i Kriminalforsorgen og psykiatrien. Men trusler fra for eksempel et barn vil ofte have en anden effekt end trusler fra en voksen indsat eller en psykiatrisk patient. Det kan være meget voldsomt at blive truet af en indsat med bandeforbindelser, siger han.

Støtte fra kolleger beskytter

Forskerne kiggede også på, hvad der kunne mindske de negative følger af vold og trusler. I andre studier har man set, at støtte fra kolleger og ledelse kan være med til at mindske risikoen for at udvikle psykiske symptomer efter et overfald.

– Vi fandt kun en svagt beskyttende effekt af social støtte, men dog en tendens i retning af, at støtte har en beskyttende effekt. Især hvis den sociale støtte kommer fra kolleger. Til gengæld så vi, at hvis støtten mangler, øger det risikoen for at udvikle psykiske symptomer. Derfor er den sociale støtte og det gode kollegiale sammenhold efter et overfald vigtigt at have for øje, siger han og tilføjer: 

– Vores bedste bud er dog at gøre alt, hvad man kan, for at undgå, at vold og trusler opstår.

Hvis man skal mindske risikoen for depressive symptomer efter vold og trusler, så forskerne, at det har betydning, om man føler sig tryg på arbejdet.

– Depression er en frygtelig ting at få. Man lider virkelig. Men noget af det, man kan gøre som ledelse, er at sørge for et trygt arbejdsmiljø, hvor alarmerne virker, folk er opdaterede på sikkerhedsprocedurerne, og kollegerne føler, at de kan stole på hinanden og kan få hjælp, når de har brug for det. Det er super vigtigt, at ledelsen er opmærksom på, at procedurer, praksis og politikker hele tiden får opmærksomhed og ligger forrest på nethinden.

Fælles tilgang

Birgit Aust er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og involveret i flere forskningsprojekter om vold og trusler. Hun er enig i, at selve forebyggelsen er afgørende. Ikke mindst i brancher som Kriminalforsorgen og psykiatrien, hvor risikoen er høj, er det vigtigt med en fælles tilgang til forebyggelse, hvor man sætter ind på flere niveauer i organisationen samtidig.

– Forskning viser, at det er fint, hvis medarbejderne hver især kommer på kurser og for eksempel lærer at deeskalere en situation, men i sig selv er det ikke nok. Det er for eksempel bedre, hvis afdelingen er af sted sammen, så man kan tale om tilgangen i fællesskab og dele sine erfaringer. Det er meget vigtigt, at kollegerne har en forståelse for, hvad hinanden gør, og er enige om, hvilken tilgang man har til de indsatte eller patienterne. Selvfølgelig med respekt for hinandens grænser. 

– Voldsforebyggelse er også et spørgsmål om at kigge på den arbejdsplads, man er på, og ikke bare tage en tilfældig teknik fra hylden. Her kan det være en stor hjælp at etablere gode registreringssystemer for at se, om der er mønstre i, hvornår, hvor og hvordan volden forekommer, og for at lære af de hændelser, der er foregået. 

Hvilke teknikker virker?

I øjeblikket er Birgit Aust i gang med et forskningsprojekt, blandt andet i samarbejde med Lars Peter Sønderbo Andersen, som netop handler om at forebygge vold og trusler i psykiatrien og Kriminalforsorgen.

– Både Kriminalforsorgen og psykiatrien er løbende konfronteret med vold og trusler, og organisationerne ved meget om teknikker og tilgange til voldsforebyggelse. Så vi kigger på, hvad der alligevel ’går galt’, på trods af at der bliver gjort rigtig meget for at undgå de negative hændelser, siger hun. For eksempel ser forskerne på, om der er teknikker, man har aftalt at bruge, men som man ikke altid får brugt i praksis.

– Hvis der er det, undersøger vi, hvad der står i vejen for, at teknikkerne bliver brugt hyppigere. Men det kan også være, at man finder, at der er brug for noget andet for at forebygge risikoen for vold og trusler i bestemte situationer. Voldsforebyggelse i disse højrisikobrancher kræver derfor en løbende evaluering og tilpasning.