Rygøvelser og elastiktræning rykker ind på arbejdspladserne

Baggrund 26. apr 2019 - 6 min læsetid
This describes the image
Foto: Thomas Tolstrup
  • Flere får tilbudt små motionsaktiviteter af jobbet, viser nye tal. Der er dog stadig faggrupper, der mangler at komme med på træningsbølgen.

Skrevet af: Ida Marie Winge

Elastikkerne bliver strakt, og musklerne styrket rundt omkring på de danske arbejdspladser. Næsten 22 procent af de danske lønmodtagere bliver tilbudt at deltage i små motionsaktiviteter som elastiktræning eller rygøvelser af deres arbejdsplads. Det viser nye tal fra undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred 2018’, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag. Det er en stigning siden 2012, hvor kun 15 procent af lønmodtagerne fik tilbuddet.

Ifølge Lars L. Andersen, professor i smerter i muskler og led hos NFA, er det positivt, at flere arbejdspladser har fundet elastikkerne frem, for træning er et godt middel mod smerter. Både hvis man sidder stille på kontoret, og hvis man har hårdt fysisk arbejde. 

– Træning i arbejdstiden sammen med kollegerne kan mindske smerter i nakke, skuldre og ryg både effektivt og hurtigt. Det styrker også arbejdsevnen og det sociale samvær. Det ved vi blandt andet, fordi vi har gennemført over ti studier ude på danske arbejdspladser, der alle peger i samme retning, siger han.

"Vi kan se, at dem med smerter i nakke og skuldre meget gerne vil deltage, når de får tilbudt elastiktræning, men de er svære at få ned i et motionscenter."

- Lars L. Andersen, professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Færre træner i motionsrum

Lars L. Andersen vurderer, at der er sket et skift i, hvilken type træning arbejdspladserne tilbyder medarbejderne. Tal fra samme undersøgelse viser nemlig, at samtidig med at flere bliver tilbudt små motionsaktiviteter, får færre mulighed for at benytte motionsfaciliteter via arbejdspladsen. Motionsfaciliteter kan være træningsrum i kælderen eller medlemskab i et fitnesscenter – det vil sige træningsformer, som oftest er placeret et stykke væk fra arbejdsstationen. Små motionsaktiviteter som elastiktræning og rygøvelser vil oftest foregå i nærheden.

OBS: Husk det gode arbejdsmiljø 

Selvom træning er gavnligt, kan det ikke kompensere for dårlige arbejdsstillinger eller uhensigtsmæssig indretning på jobbet.


Lars Brandt, overlæge, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital

 

– Tallene tyder på, at der er en tendens til, at motionen kommer tættere på medarbejderne. Fysiologisk set er det ligeså godt at træne med elastikker som at gå over i motionsrummet eller fitnesscentret. Men ved at trække træningen tæt på kontoret eller arbejdsstationen, får man rigtig mange af dem med, som ellers aldrig ville sætte benene i et fitnesscenter, siger han.

Det handler blandt andet om, at når man kan træne tæt på det sted, man arbejder, bliver det nemmere at få gjort.

– Vi kan se, at dem med smerter i nakke og skuldre meget gerne vil deltage, når de får tilbudt elastiktræning, men de er svære at få ned i et motionscenter. Dem, der kommer i motionscenteret, er i højere grad dem, der er friske i forvejen. Så man rammer altså mere plet, når man trækker træningen tæt på medarbejderne, siger Lars L. Andersen. 

Det er dog ikke på alle arbejdspladser, at elastikker og rygøvelser har gjort deres indtog. Når man dykker ned i tallene, er der et stort spænd mellem, i hvor høj grad de forskellige jobtyper tilbyder små motionsaktiviteter. For eksempel ligger farmaceuter, tandlæger og dyrlæger samt told og skattemedarbejdere højt. Her har over 40 procent fået tilbudt små motionsaktiviteter. Hos mekanikere og butiksassistenter får mindre end 10 procent tilbuddet. 

Hvem bliver især tilbudt små motionsaktiviteter? 

  • Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 
     
  • Told og skattemedarbejdere 
     
  • Naturvidenskabelige akademikere 
     
  • Laboranter, Farmakonomer og bioanalytikere  
     
  • Direktions-, læge- og advokatsekretærer



Kilde: ’Arbejdsmiljø og Helbred 2018’, NFA

 

Hvem bliver i lav grad tilbudt små motionsaktiviteter? 

  • Kasseassistenter
     
  • Tømrere og snedkere
     
  • Skolelærere og gymnasielærere
     
  • Butikssælgere
     
  • Mekanikere. 

 


Kilde: ’Arbejdsmiljø og Helbred 2018’, NFA

 Plads til forbedringer 


– Der er stadig plads til forbedring. Især i nogle fag. Flere af de jobgrupper, der har hårdt fysisk arbejde, mangler at komme med, siger Lars L. Andersen. 

Han forklarer, at træningen ikke behøver at tage meget af arbejdstiden. 

– Hvis man sidder på kontor, kan man få en effekt af træningen, selvom man kun træner to minutter om dagen. Hvis man laver fysisk arbejde, har man ofte behov for at træne flere muskler. Så skal man nok sætte ti minutter af til det tre gange om ugen. Afhængigt af ens jobfunktion, kan det være forskellige muskler, man har behov for at styrke, siger han. Faktisk er der nærmest kun godt at sige om træning, mener Lars L. Andersen.

Det er både positivt for vores generelle sundhedstilstand, men også for vores evne til at udføre vores arbejde. 

– Når vi måler på arbejdsevneindekset, kan vi se, at man faktisk bliver bedre til sit arbejde, blandt andet fordi man får færre smerter. Det gælder især inden for jobgrupper, der har hårdt fysisk arbejde, og hvor man ved, at smerterne sætter en begrænsning for, at man kan udføre sit arbejde godt. 

"Når vi får ondt af det fysisk hårde arbejde, handler det ofte om, at nogle muskler bliver overanstrengt, imens andre muskler ikke bliver brugt."

- Lars Brandt, overlæge, Arbejds og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital

Fald i sygefravær på 21 procent

En af de arbejdspladser med fysisk hårdt arbejde, som har indført træning i arbejdstiden, er Syddanske Vaskerier. Her laver de øvelser fem minutter hver dag. Arbejdspladsen har generelt et stærkt fokus på arbejdsmiljøet, for eksempel har man løbende arbejdet med ergonomisk instruktion og rotation i arbejdet, men jobbet er fysisk krævende med ensidige gentagne bevægelser, specielt af arme og skuldre. Lars Brandt, der er ledende overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, var med til at følge vaskerimedarbejderne i et forskningsprojekt gennem tre år. 

– Det er tydeligt, at træningen virker. Især dem, der har smerter, får mindre ondt. Samtidig har træningen en effekt på det psykiske arbejdsmiljø, siger Lars Brandt og tilføjer, at siden træningen blev en del af arbejdsdagen, er der sket et fald i sygefraværet på 21 procent. 

Når vi får ondt af det fysisk hårde arbejde, handler det ofte om, at nogle muskler bliver overanstrengt, imens andre muskler ikke bliver brugt. Når man træner, får man øget styrke, kondition og muskelfunktion. Det gør, at musklerne fungerer bedre sammen, forklarer han. 

Han peger på, at nogle arbejdspladser vil have nemmere ved at indføre træning i arbejdstiden. Det handler om måden, arbejdet er organiseret på. 

– På Syddanske Vaskerier arbejder man tæt sammen, og når fløjten lyder, går man hen og træner sammen med instruktørerne. Hvis man har et job, hvor man arbejder alene – eksempelvis som lastbilchauffør – kan det være svært at orkestrere fælles træning, siger han og fortsætter: 

– Men jeg tror, at jo mere det bliver kendt, at man kan forebygge med en forholdsvist lille indsats, jo flere kommer til at gøre det.

Tilbud om små motionsaktiviteter 

I undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gennemført siden 2012 blev danske lønmodtagere stillet spørgsmålet: ”Har du indenfor det sidste år fået et tilbud om små motionsaktiviteter i dagligdagen (fx elastikøvelser, rygøvelser el.lign.) via din arbejdsplads?”

Opdateret 24. feb 2021