Poker og superspredere Sådan undgår vi virus på arbejdspladsen

Baggrund 13. sep 2021 - 9 min læsetid
This describes the image
Foto: Shutterstock
  • Virus er skyld i en stor del af det korte sygefravær på arbejdspladserne. Men hvordan kan risikoen for smitte mindskes? Det er vi blevet klogere på, siden ny coronavirus indtog verdensscenen.

  • Men også et ældre, næsten glemt forskningsprojekt giver vigtig viden om, hvordan virus smitter – og hvordan vi forebygger bedst muligt.

Skrevet af: Ida Marie Winge

Når man spiller poker, kan man ikke undgå at komme hinanden ved. Man sidder tæt sammen, og kort og jetoner skifter løbende ejere igennem spillet. Netop denne nære kontakt mellem spillerne blev for mere end tredive år siden genstand for en forskergruppes undren. For hvad ville der egentlig ske, hvis man lod forkølede og raske personer spille sammen? Og var det muligt at designe studiet, så man kunne undersøge, hvordan de raske personer i givet fald blev smittet; om det skete via den luft, de indåndede, eller i stedet når de rørte ved inficerede kort og jetoner og derefter gned sig selv i øjne og om mund?

I studiet blev der gennemført tre forsøg, hvor raske personer i 12 timer spillede poker med smittede personer. I forsøgene satte forskerne forskellige foranstaltninger i værk, som sørgede for, at en gruppe blandt de raske personer ikke kunne røre sig selv i ansigtet: De blev iført en slags trøje med en stor gennemsigtig plade, som forhindrede ethvert ubevidst forsøg på at klø sig i øjne eller om mund.

I de to andre forsøg fik de raske spillere koblet en form for robotarme på, som gjorde, at de kun kunne bøje armene nok til at spille poker, men ikke kunne nå deres ansigt.

I et sidste og fjerde forsøg spillede raske pokerspillere mod hinanden. Undervejs i spillet fik de hver time leveret friske forsyninger af kort og jetoner, som var inficeret med savl og næsesekret.

Smitte gennem luftbårne partikler

Konklusionen var klar: Raske personer, som spillede mod syge, blev smittet. Uanset om de havde robotarme eller trøjer med plader på. Raske personer, som kun spillede mod andre raske personer, men overtog inficerede kort og jetoner, blev ikke smittet.

Sammen med nyere forskning er forsøget med til at demonstrere, at smitte med forkølelsesvirus og flere andre virustyper, blandt andet ny coronavirus, i høj grad kan ske gennem små luftbårne partikler. Partikler, som kan blive dannet, når vi taler, synger eller på anden vis udstøder luft fra vores luftveje.

– Hvor man tidligere troede, at kontaktsmitte var den primære smittevej for de fleste typer virus, kommer der flere og flere studier, som viser, at den luftbårne smitte har stor betydning. Blandt andet viser undersøgelser, at for at en virus skal skabe en alvorlig luftvejsinfektion, skal det møde nogle bestemte celler i kroppen. Størstedelen af de celler befinder sig dybt nede i vores lunger, i alveolerne, hvor det kun er de meget små luftbårne partikler, der kan nå ned.  

Det forklarer Lars Andrup, der er seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er ved at gennemtrawle den videnskabelige litteratur om virusspredning.

Anne Mette Madsen, som også er seniorforsker på NFA, er enig i, at det er vigtigt at have fokus på luft, når man kigger på, hvordan virus smitter i arbejdsmiljøet.

– Samtidig skal man huske at holde sig for øje, at der er mange forskellige typer af virus, som har forskellige karakteristika og ofte muterer. Forskellige virus smitter ikke nødvendigvis på samme måde eller i samme omfang, understreger hun.

Virus giver sygefravær

Gennem det sidste århundrede har forskernes viden om virus taget nogle gigantiske spring. Eksempelvis da man i 1930’erne fandt ud af, at den spanske syge, som hærgede fra 1917 til 1920, skyldtes en særligt voldsom influenzavariant, og da franske forskere i begyndelsen af 1980’erne identificerede virussen, som forårsager aids (hiv).

Siden WHO erklærede Covid-19 for en pandemi i marts 2020, er mængden af videnskabelige artikler om virus dog accelereret i et hidtil uset tempo, forklarer Lars Andrup.

– Der er tusinder af forskellige virus, som vi har kendt i mange år, og ingen af dem har man forsket i bare tilnærmelsesvist så meget som i ny coronavirus. Der er på nuværende tidspunkt kommet mere end 150.000 videnskabelige artikler. Det betyder også, at der er meget, vi først for alvor lærer nu. Eksempelvis at der kan dannes små partikler med virus, når vi synger, taler eller blot trækker vejret. Vi har også lært, at coronavirus kan smitte, uden at folk ligger med 40 i feber, men at mennesker, som tilsyneladende føler sig raske, kan viderebringe smitte, siger Lars Andrup.

Hvor man tidligere troede, at kontaktsmitte var den primære smittevej for de fleste typer virus, kommer der flere og flere studier, som viser, at den luftbårne smitte har stor betydning.

Den nye viden er vigtig for arbejdspladserne. På danske arbejdspladser skyldes en væsentlig del af det korte sygefravær virusinfektioner. En undersøgelse fra virksomheden MedHelp peger på, at omkring halvdelen af alt sygefravær i op til 14 dage skyldes infektioner som for eksempel forkølelse, influenza og diarré.

– Det er svært at vide, hvor stor en andel af smitten der opstår på selve arbejdspladsen – for du kan lige så godt blive smittet af børnene derhjemme eller din tante, som du ikke kan slippe for at kramme. Men vi ved, at smitten kan ske på arbejdet. Samtidig indikerer undersøgelsen, at virusinfektioner er skyld i en stor del af det korte sygefravær, så hvis vi kan nedbringe fraværet bare en lille smule ved at gennemføre tiltag på arbejdspladserne og være opmærksomme på vores adfærd, kan vi vinde meget, siger Lars Andrup.

Hvordan kan virus smitte?

Virus bliver overført fra syge personer til raske personer og har typisk tre smitteveje:

  1. Direkte smitte, hvor man krammer, kysser eller på anden vis er i direkte kontakt.
  2. Indirekte smitte, hvor dørhåndtag eller andre overflader, mad og drikkevand kan være forurenet af virus og udgør bindeleddet mellem den syge og den raske. Forurenede hænder er ofte mellemleddet.
  3. Luftbåren smitte, hvor den inficerede person udskiller virus i små dråber, som kan indåndes af raske personer.

Kilde: Lars Andrup, seniorforsker, NFA.

Seniorforsker Anne Mette Madsen peger på, at det er vigtigt at være opmærksom på, at virus kan have andre spredningsveje i nogle typer af arbejdsmiljøer end i private sammenhænge.

– Nogle spredningsveje vil være de samme, men det er vigtigt at kigge på smitteveje med et blik for arbejdsmiljøet. Eksempelvis skal man på rensningsanlæg være særligt opmærksom på luftbåren smitte. For hvis der kommer spildevand op i luften fra en syg person, kan det potentielt risikere at smitte medarbejderne, forklarer hun.

Superspredning ved cocktailparty

En del af den nye viden er kommet ved, at forskerne har undersøgt de såkaldte superspredningsbegivenheder, hvor en enkelt person har smittet mange. En af de mest kendte er en konference i Boston i november 2020. Her var 175 personer samlet til konference og cocktailparty, og efterfølgende blev 77 konstateret smittet. Via mutationer har forskerne sporet, at mere end 300.000 tilfælde i USA stammer fra smitteudbruddet.

I den videnskabelige litteratur er korsang et andet eksempel på superspredningsbegivenheder. Eksempelvis var der i Washington i marts 2020 et korsangsarrangement, hvor 61 korsangere var sammen i 2½ time. 53 blev smittet.

– De superspredningsbegivenheder, vi har set dokumenteret, har handlet om, at mange mennesker har været samlet indendørs. Her har der været en enkelt person, som har udskilt en masse virus, og i en del af tilfældene har man efterfølgende kunnet sandsynliggøre, at smitten overvejende har været luftbåren. Det har vi set ved ny corona, men vi så det også ved den første SARS i 2003, hvor der var en superspredningsbegivenhed i et boligkompleks i Hongkong. Omkring 200 personer blev syge i et boligkompleks med mange lejligheder, og her fandt man efterfølgende ud af, at det skyldtes, at ventilationssystemet førte virus rundt i hele bygningen, siger Lars Andrup.

– Flere af superspredningsbegivenhederne er opstået via personer, der taler eller synger, og smitte sker derfor ikke kun, som man måske kunne tro, ved hosten og nysen. Host og nys udskiller mange store dråber. Men når du taler og trækker vejret, udskiller du mange små dråber. Det betyder også, at hvis du sidder på kontor i lang tid med nogle, som er smittede, så kan der komme mange dråber ud i lokalet, som du bliver udsat for, i den periode du er på arbejde.

Luftfugtighed og god ventilation

Hånd i hånd med den nye viden om, hvordan ny coronavirus kan smitte, er forskerne også blevet klogere på, hvordan man kan forebygge, forklarer Lars Andrup.

– Vi har for eksempel lært, at omgivelserne har betydning for smitterisikoen. Vi ved, at coronavirus smitter meget mere indendørs end udendørs. Det skyldes, både at det ultraviolette lys fra solens stråler inaktiverer virus, og at der er et højere luftskifte udendørs. Hvis vi skal overføre den viden til arbejdsmiljøet, så nedsætter vi højst sandsynligt smitterisikoen i rummet, hvis vi fortynder virus ved hjælp af et godt ventilationssystem, siger Lars Andrup.

Han forklarer videre, at en anden ting, der er kommet ny viden om, er vigtigheden af at have den rette luftfugtighed inden døre. Forskning viser, at corona og nogle andre typer af virus smitter mere i tør luft. På arbejdspladser, hvor mange er samlet i de samme rum, for eksempel børnehaver, hospitaler, skoler eller større kontorer, kan det derfor være en god idé at sørge for en relativ luftfugtighed, som er mindst fyrre procent.

– Når vi hoster, nyser, snakker, synger eller blot trækker vejret, udsendes der dråber i mange forskellige størrelser. I tør luft indtørrer dråberne hurtigere til små partikler, som kan spredes over større afstande og blive hængende i luften i længere tid. Forskning tyder også på – men det er mere usikkert – at coronavirus måske overlever bedre i tør luft, og at kroppen har et dårligere forsvarssystem i tør luft, da slimhinder i næse og luftveje bliver udtørret.

Luk låget, inden I trækker ud

Under ny coronavirus er sygefraværet faldet drastisk, og langt færre har døjet med de almindelige luftvejsinfektioner. Ifølge Statens Serum Institut er der normalt 2.000-3.000 tilfælde på en influenzasæson. Men i sidste influenzasæson, altså i vinteren 2020-2021, er der kun dokumenteret 46 tilfælde.

–  Langt færre er blevet syge, imens vi har arbejdet hjemme under ny coronavirus. Selvom vi selvfølgelig ikke kan isolere os fuldstændig, kan man måske tænke det ind i den fremtidige organisering på arbejdspladsen: Hvad er vores politik, hvis nogle viser symptomer? Hvordan indretter vi os – sidder vi for eksempel for tæt? Hvordan er luftfugtigheden og ventilation/udluftning? siger Lars Andrup.

– En anden pointe på arbejdspladsen handler om toiletter. Ny coronavirus bliver, ligesom flere andre typer virus, udskilt med fæces. Det betyder også, at når du trykker på knappen og skyller ud, så bliver der dannet masser af små partikler, som kan indeholde virus, der potentielt kan smitte den næste fra arbejdspladsen, som går på toilettet. Især hvis luftfugtigheden er lav, for så tørrer de ind og kan hænge i luften i timevis og kan spredes over større arealer. Så et simpelt råd til skoler, børnehaver og andre arbejdspladser, hvor mange deler toilet, er helt lavpraktisk: ’Luk låget, inden I trækker ud.’  

Gode råd til at forebygge virusinfektioner på arbejdspladsen

  • Sørg for, at I ikke sidder for tæt i et lokale.
  • Husk at lufte godt ud.
  • Sørg for, at der er en god luftfugtighed. Luften må ikke være for tør.
  • Hav en fælles politik for, hvad man gør, hvis man har symptomer på forkølelse eller influenza.
  • Luk låget, inden I trækker ud på toilettet.


Kilder:

‘Seasonality of Respiratory Viral Infections’
Doi: 10.1146/annurev-virology-012420-022445

‘Aerosol transmission of rhinovirus colds’
Doi: 10.1093/infdis/156.3.442

‘Health, work performance, and risk of infection in office-like environments: The role of indoor temperature, air humidity, and ventilation’
Doi: 10.1016/j.ijheh.2021.113709

‘Breathing, speaking, coughing or sneezing: What drives transmission of SARS-CoV-2?’
Doi: 10.1111/joim.13326

‘A guideline to limit indoor airborne transmission of COVID-19’
Doi: 10.1073/pnas.2018995118

’Status og tendenser i sygefraværet’, MedHelp, 2019

‘Covid-19 has redefined airborne transmission’
Doi: 10.1136/bmj.n913

Opdateret 15. sep 2021