Stillesiddende arbejde – hvor usundt er det egentlig?

Kontorstolen, førersædet, passagersædet, spisebordsstolen, sofaen. Mange danskere tilbringer det meste af deres dag siddende, og for en stor del foregår meget af siddetiden på jobbet. Ifølge undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2018 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) sidder knap 40 procent af de beskæftigede danskere stille mindst tre fjerdedele af deres arbejdstid. Samtidig viser et nyt studie fra Syddansk Universitet (SDU) og NFA, at 41 procent af danskerne er stillesiddende i 10 timer eller mere om dagen, fordelt på både arbejde og fritid. 

– Det er en ret stor del af døgnet, der går med stillesiddende adfærd, og det kan have store konsekvenser ikke bare for den enkelte, men også for folkesundheden. Vi ved, at overdreven stillesiddende adfærd kan øge risikoen for helbredsproblemer som hjerte-kar-sygdomme og tidlig død, siger postdoc ved SDU Melker Johansson.

Han står bag det nye studie, som er en del af hans ph.d.-afhandling om, hvordan stillesiddende adfærd og fysisk aktivitet hænger sammen med risikofaktorer i forhold til hjerte-kar-sygdomme. I studiet har deltagerne båret bevægelsessensorer døgnet rundt, og forskerne har derefter sammenholdt deres fysiske adfærd med målinger af deres helbred.

Mindre siddetid – lavere blodtryk

– Samlet set fandt vi, at de deltagere, som havde mindre siddetid og mere tid med enten gang, løb, cykling eller trappegang, sammenlignet med gennemsnittet, havde et lavere systolisk blodtryk (blodtrykket, når hjertet trækker sig sammen), hvilket sænker risikoen for hjerte-kar-sygdomme, siger Melker Johansson.

Resultaterne varierede afhængigt af deltagernes alder. Blandt deltagere over 65 år gav  en kombination af mindre siddetid og gang eller aktivitet af høj intensitet et lavere blodtryk. Blandt deltagere under 65 år så gang ikke ud til at have samme effekt. Her var det en kombination af mindre siddetid og aktivitet af høj intensitet som cykling eller løb, der hang sammen med et lavere blodtryk.

Derudover fandt forskerne en interessant forskel, når de opdelte målingerne i arbejde og fritid.

– De, der sad mindre og gik mere i deres arbejdstid, havde faktisk et højere blodtryk, mens det var omvendt, når det foregik i fritiden, siger Melker Johansson og giver et bud på, hvordan resultaterne kan være så modsatrettede:

– Det er velkendt, at fysisk aktivitet i fritiden har mange gavnlige sundhedseffekter. Fysisk aktivitet på arbejdet er derimod ikke altid sundhedsfremmende. Det taler man inden for forskningen om som et paradoks, der er flere mulige forklaringer på. En af dem er forskellen på, hvordan den fysiske aktivitet bliver udført.

– I fritiden er aktiviteten ofte af høj intensitet, kortere varighed og med tid til restitution bagefter. Over tid vil det blandt andet give lavere blodtryk og hvilepuls, hvilket sænker risikoen for hjerte-kar-sygdomme. I et job med meget fysisk aktivitet foregår det typisk over meget længere tid, intensiteten er for lav til at forbedre ens kondition, og der kan være færre muligheder for restitution. Det kan potentielt øge pulsen og blodtrykket over store dele af døgnet og dermed øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme over tid.

Balancen er vigtig

Graden af kontrol over egen arbejdsdag kan også være en vigtig faktor, forklarer Melker Johansson.

– I nogle typer job, for eksempel arbejde ved et samlebånd eller på et slagteri, har man mindre indflydelse på, hvor meget, hvornår og hvordan man bevæger sig. Kontoransatte har ofte meget mere frihed til selv at tilrettelægge arbejdet og den fysiske aktivitet, siger han.
Denne viden om de modsatrettede effekter spiller ifølge forskeren en vigtig rolle, når man udvikler anbefalinger om siddetid og fysisk aktivitet.

– Uanset hvilket job man har, er det godt at være fysisk aktiv i fritiden, men det er svært at give generelle anbefalinger om mængde og intensitet, for studier har vist, at høj fysisk aktivitet både på jobbet og i fritiden kan være en dårlig kombination for helbredet. Der skal være balance mellem aktivitet og hvile, uanset om man sidder meget eller lidt på sit job, siger han. 

Skærmarbejde kan give smerter

Professor ved SDU Karen Søgaard står bag en række studier af stillesiddende arbejde. Meget af hendes forskning har fokus på kontorarbejde, hvor man typisk sidder ved en computer i mange timer, og her er der to overordnede udfordringer:

 Da det er små muskelgrupper, der er på overarbejde i stillesiddende job, får man ingen advarsel fra kroppen, før det bliver for meget, og der måske opstår smerter, forklarer hun.

– Hvis du løber op ad trappen til syvende sal, vil kroppen sende masser af advarselssignaler, så du mærker, at nu er det en god idé at sætte sig ned og holde en pause. Men ved lavintensivt arbejde mærker du ikke, at du har siddet i syv timer og belastet for eksempel dine fingre. Her er det op til dig selv at være opmærksom, og jeg tror, det typisk vil være sådan for mange, at de ikke mærker spændingerne, før det er for sent, siger Karen Søgaard.

En times træning om ugen er nok

Styrketræning af de muskler, der bruges mest ved stillesiddende arbejde, kan imidlertid forebygge og afhjælpe smerter, og en times træning om ugen har vist sig at være tilstrækkeligt.

– Vi har udført mange studier inden for forskellige brancher med stillesiddende arbejde, og de viser alle en nedgang i skulder- og nakkesmerter hos de grupper, der specifikt træner skuldre og nakke. I et af studierne så vi på betydningen af, om man trænede én gang om ugen i en hel time, eller om den ene time blev fordelt på to, tre, fire eller fem gange. Det viste sig at være helt ligegyldigt, hvordan du fordeler træningen over tid. Bare du får det gjort, så har det en effekt, siger Karen Søgaard.

Ud over træningen anbefaler forskerne også det, de kalder ’den lille variation’, for at undgå spændinger og smerter, fortæller professoren.

– Det har man mange muligheder for i løbet af en arbejdsdag: Man kan for eksempel bruge hæve-sænke-bord, og man kan sidde i forskellige stillinger. Man kan kigge ud ad vinduet, så man får det lange syn på. Det giver øjets muskler en afveksling fra at se lige ind i skærmen. Man kan flytte på sin mus og sin skærm. Alle de små ting er godt at gøre til en rutine, siger Karen Søgaard og tilføjer, at man helst også skal huske ’den store variation’, altså rigtig træning med høj puls, i sin fritid, når man ikke får den i sin arbejdsdag.

Siddetid kan også være gavnligt

Mens stillesiddende arbejde kan give kontoransatte smerter, ser det anderledes ud for medarbejdere med mere manuelt arbejde. Det viser et studie, som seniorforsker ved Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus Mette Korshøj har gennemført.

– Vores resultater er genereret på kortuddannede arbejdstagere ansat inden for brancherne rengøring, industri og transport, og overordnet viser de, at øget siddetid ikke øger risikoen for smerter i nakke, skuldre og lænderyg, fortæller Mette Korshøj.

At mere siddetid i dette studie ligefrem viser sig at give mindre ondt i ryggen, kan blandt andet forklares ved, at deltagerne primært har stående og gående manuelt arbejde. Derfor kan siddetid på jobbet fungere som en pause fra aktiviteter, der i højere grad end siddetiden giver rygsmerter, forklarer forskerne i studiet.

– Vores analyser af bevægelsessensormålingerne viser, at mange af de her medarbejdere kun sidder ned, når de har pauser. Det kunne være interessant at undersøge i fremtidige studier, om det kunne have en gavnlig effekt at klippe pauserne i mindre stykker, siger Mette Korshøj.
Balancen mellem bevægelse og siddetid er nemlig også vigtig for medarbejdere med fysisk hårdt arbejde.

– Variation af kropsposition og arbejdsopgaver ser ud til at reducere smerter og besvær eller i hvert fald forhindre, at de bliver værre. I dette studie har de, som kun har korte siddetidsperioder, færre smerter end dem med lange siddetidsperioder. Det tyder på, at fordelingen af siddetiden hen over arbejdsdagen er en vigtig faktor, lyder det fra forskeren.

 

 

Kilder: ‘Prolonged sitting at work is associated with a favorable time course of low-back pain among blue-collar workers: a prospective study in the DPhacto cohort’ , ‘Time spent cycling, walking, running, standing and sedentary: a cross-sectional analysis of accelerometer-data from 1670 adults in the Copenhagen City Heart Study: Physical behaviours among 1670 Copenhageners’.