Støv på jobbet kan øge risiko for hjertekarsygdom

Tidligere i år udkom et nyt tysk studie, som vakte opsigt hos forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Studiet gav vigtig ny viden, som bakker op om mange års forskning i, hvordan de støvpartikler, vi indånder på arbejdet, kan gøre os syge.

Forskerne fra NFA havde fundet ud af, at indånding af støvpartikler sætter gang i en biologisk mekanisme, der kan forårsage åreforkalkning og hjertekarsygdom. Mekanismen var blevet påvist i mus, men nu kunne det tyske studie dokumentere, at de samme processer sker i mennesker.

Studiet viser, at selv ved luftkoncentrationer, som er tilladt ifølge de nuværende danske grænseværdier, kan det være skadeligt at indånde stoffet zinkoxid, som blandt andet benyttes i industrien til belægninger og cremer. I forsøget så forskerne, at dagen efter deltagerne havde indåndet zinkoxid, havde de en øget koncentration af proteinet SAA i blodet. SAA bliver brugt som en markør for risiko for åreforkalkning og hjertekarsygdom. 

– For os er det et vigtigt resultat. For når resultatet holder ved zinkoxid, så holder det sandsynligvis også for alle de andre partikler, vi indånder, forklarer Ulla Vogel, som er professor i toksikologi og leder af Dansk Center for Nanosikkerhed på NFA. Efter det tyske studie var udgivet, satte hun sig med en hollandsk forskerkollega og skrev en leder til det videnskabelige tidsskrift Particle and Fibre Toxicology.

Ulla Vogel mener, at der er behov for en større opmærksomhed på at forebygge støv i arbejdsmiljøet, og at det er vigtigt at se på, om man bør revurdere grænseværdierne for en række af de partikler, som kan være i luften på arbejdspladserne.

– Det, der har fået os op af stolen, er, at forsøget viser, at mus og mennesker reagerer på samme måde, når de indånder partikler. Og jeg mener faktisk, at der nu er den evidens, som skal til for at sige, at de biologiske mekanismer, som vi de sidste ti år har påvist i mus, også sker i mennesker. Den viden kan have stor betydning for de medarbejdere, der har støvende arbejde. For det kan betyde, at de støvpartikler, de indånder på jobbet, er en medvirkende årsag til hjertekarsygdom, siger hun. Støvende arbejde foregår blandt andet i brancher som bygge og anlæg, industri og landbrug.

– Det er virkelig vigtigt, at der bliver forsket endnu mere i det her område. Samtidig har vi en hel masse viden, som vi skal genfortolke. For nu ved vi, at vi kan fortolke den viden, vi har fra mus, på en ny måde, når vi gennemgår dyrestudier fra forskningslitteraturen. Fra nu af er det bare hårdt arbejde, hvor vi skal ”boge den” og regne alle de gamle data igennem igen.

Hvor meget og hvor ofte

Målingerne fra det nye studie har fået de tyske forskere til at efterlyse ændrede grænseværdier for zinkoxid. 

– Vi anbefaler i høj grad at ændre på grænseværdierne for zinkoxid for at beskytte medarbejdere fra negative helbredseffekter, siger Christian Monsé, der er forsker på Institute for Prevention and Occupational Medicine of the German Social Accident Insurance. Han mener dog ikke, at man kan sige noget om andre partikler, eller om hvad indånding af zinkoxid betyder på sigt ud fra deres studie. Zinkoxid går hurtigt i opløsning og forsvinder fra lungerne, så når forskerne gennemførte målinger nogle uger efter, var niveauet af SAA-proteiner i deltagernes blod tilbage til sit normale niveau. Men resultaterne fra det tyske studie er vigtige, mener Ulla Vogel. Både fordi man skal se det nye studie i sammenhæng med andre undersøgelser, men også fordi indånding af partikler oftest forekommer jævnligt gennem et arbejdsliv på 40-45 år.

– Hvad hvis man gentagende gange i løbet af sit arbejdsliv indånder partikler, som sætter gang i en alarmreaktion i kroppen, som, vi ved, kan forårsage åreforkalkning og dermed hjertekarsygdom, siger hun og fortsætter:

– Partikler og støv i arbejdsmiljøet er ligesom rygning. Det er også noget, man indånder igen og igen – og ligesom med rygning vil det formentlig også tage 20-30 år at få hjertekarsygdom af udsættelse for partikler i arbejdsmiljøet. 

Studier i Irland og Sverige

Udover forsøg med mus og det nye menneskestudie peger flere andre undersøgelser også på en sammenhæng mellem indånding af partikler og hjertekarsygdom. Et studie fra Irland viser, at hjertekardødeligheden faldt, da man mindskede luftforureningen i Dublin med et forbud mod kulfyring i private hjem. Og et svensk studie viser, at når man blev udsat for partikulær luftforurening på jobbet, var der øget risiko for iskæmisk hjertekarsygdom, som er en hjertesygdom, der primært skyldes åreforkalkning. I studiet sammenlignede man mere end 176.000 byggearbejder, som blev udsat for partikler på jobbet, med 71.000 byggearbejdere, som ikke blev udsat.

– Når man går litteraturen igennem, er der en række rigtig gode studier, som viser sammenhængen mellem partikler og hjertekarsygdom, forklarer Ulla Vogel. Forskerne ved i dag meget lidt om, hvor meget og hvilke former for støv medarbejderne udsættes for på de enkelte arbejdspladser. Men ifølge Ulla Vogel er mange partikler i arbejdsmiljøet under mistanke.

– Det er stort set alle partikler, man indånder, som sætter gang i de biologiske processer, der kan føre til hjertekarsygdom, hvis dosen er høj nok. Der vil være nogle meget få undtagelser, som er opløselige partikler (partikler, som bliver opløst i lungen, red.), hvor det, de består af, ikke er skadeligt i lungen. Eksempelvis havsalt, siger hun. Men især er det vigtigt at være opmærksom på partikler i nanostørrelse. Det handler blandt andet om, at nanopartiklerne trænger dybere ned i lungerne, hvor det eneste, der kan fjerne dem, er kroppens oprydningssystem, de såkaldte skraldemandsceller, og der kan de mange små nanopartikler være en stor mundfuld.

– Man kan sammenligne det med, om man skal samle en fodbold op eller en million grønlandsperler. Der tager perlerne bare længere tid, forklarer Ulla Vogel. 

Ser ikke hjertesygdom

Overlæge Niels Ebbehøj fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg kalder også det tyske studie interessant og forklarer, at i dag ser de arbejdsmedicinske klinikker ikke patienter med hjertekarsygdom, som skyldes indånding af partikler.

– Vi får kun henvist de sygdomme, hvor der er mistanke til, at det kan skyldes arbejdet, forklarer han. Niels Ebbehøj mener, at den nye forskning peger på, at grænseværdierne for nogle former for partikulær luftforurening kan være for høje. Samtidig understreger han, at der skal mere forskning til, før man kan sige noget endegyldigt om, hvorvidt man har fundet en ny stor årsag til hjertekarsygdom.

– Vi har kohorter af svejsere, der eksempelvis har været udsat for partikler i nanostørrelse. Men vi har ikke set et stort antal svejsere med hjertekarsygdomme – men det kan selvfølgelig skyldes, at vi endnu ikke ved, hvad vi skal kigge efter, siger han. 

Kilde: NFA Grafik: Moving Science / Ann-Louise Bergström